64 / 390
Borchs kollegiums historie.
53
holdt. I samme konsistoriumsmøde d. 6. Sept. 1721 blev der
oplæst en memorial fra professor Trellund, om Gerhard Treschow
måtte få plads i kollegiet, men der blev svaret, at når der igen
blev plads ledig, kunde han blive foreslået og indstille sig til
prøven. Ekspektantvæsenet havde dog ikke fået dødsstødet.
Allerede den 18. Okt. 1721 besluttedes det, at af dem, der havde
disputeret for at få Borchs kollegium, skulde foruden de tre
(Nold, Leth og Kaalund), som blev antagne til de ledige pladser,
tre andre (Gram, Grønbech og Berregaard) antages til de næste
pladser, der blev ledige, altså uden konkurrence med andre.
De følgende år blev der bestandig udnævnt ekspektanterl) ; og
ganske vist skal Konsistorium i året 1725 endnu en gang have
søgt at afskaffe denne misbrug, men Acta Consistorii for de
følgende år (nu tabte) har vist, at det ikke blev gennemført-).
Det var for rodfæstet en praksis til at den kunde boi tryddes.
Med Borchs kollegium gik det i så henseende ligesom med
universitetet; reskr. 7. Maj 1723 om at der ikke måtte udgives
ekspektancebreve på professorater og flere andre bestillinger
blev nemlig heller ikke overholdt i mindste made, ja, end ikke
den nye universitetsfundats 1 732 var * stand til at udrydde
ondet3).
I begyndelsen blev de ledige alumnepladser straks besatte,
men senere lod man dem ofte stå v a k a n t e 1 2 maneder.
Det begyndte i året 1708; da L . Terpager forlod sin Ripenser
plads d. 1 1 . April, blev den ikke besat før 11. Juni, og to andre
pladser stod samme år ledige 1 og 2 måneder. Herved sparede
man altid nogle penge.
Skrås overfor Borchs kollegium blev der d. 18. Nov. I
7°5
indviet et andet studenterhjæm, indrettet i lighed med Borchs
stiftelse; det var E l e r s ’ k o l l e g i u m .
B o r c h s
bestræbelser for
at ophjælpe studeringerne var bievne efterlignede; nu kunde det
') A. C. 24. Apr. og 5. Dec. 1722 o. s. v. 2)
Baden
, Univers, journ
1794 s. 15. 3)
Matzen
I 100. II 22 f.