67 / 390
56
Hans Olrik.
det dog være blevet forandret til en timesenere1). Ved samme
tid skulde der holdes lovsang, efter at der var ringet to gange •
enhver skulde bøde 8 /J for at forsømme den og skrives op ar
inspektor (ligesom også de, der blev ude om natten), for at
eforus hver måned kunde se fortegnelsen. Undlod inspektor det,
skulde eforus advare ham, og skete det oftere, mistede han sin
inspektorplads. Hvis alumnerne på anden måde ikke artede sig
vel, skulde han på terminsdagene underrette eforus derom. På
disse dage skulde han også aflægge rektor og professorer regn
skab for bibliotheket og eforus regnskab for »fiscus«, hvorved
man forstod alumnernes bøder og det, de mistede ved bort
rejse (art. 1 6. 17). Disse to dage skulde alumnerne også fore-
lægge rektor og to af professorerne deres regnskaber og fore
vise professorerne deres »lectiebøger« o: kollegiehefter (art.
15. 18). Alumner, som ikke var bakkalaurer, s k u l d e høre de
theologiske forelæsninger, deres private præceptors og tillige
altid eforus’ ; den sidst indkomne alumnus skulde holde regn
skab med hvem der forsømte eforus’ forelæsninger og indkræve
8 /? for hver forsømmelse (art. 19—20). Ved uddelingen a f
legatpengene skulde enhver alumnus være personlig tilstede
og kvittere for modtagelsen. Vinduer og kakkelovne skulde
de selv holde ved lig e ; når kakkelovnen skulde sættes om, faldt
det dog ikke på deres regning. Ingen måtte holde børneskole
på sit kammer, »ei heller holde nogen D rik, Giestebud, eller
nogen saadan Samqvem med Dobbel, være sig med Kort,
Brætspil eller anden Usømmelighed. E i heller maae nogen
Ovindesperson tilstedes paa nogen af Kammerne at indgaae, videre
end Betientens Hustrue, eller hvem han i hendes Sted dertil
beskikker, som Sengene skal rede og Kammerne reenholde«
(art. 23. 24. 21). Til denne strænge bestemmelse, der er be
tegnende for datiden, må endelig føjes art. 22: »Dersom
nogen af alumnis fordrister sig til at blive ude a f sit Kammer
om Nattetide, eller at have nogen Nøgel til Gadedøren, og
')
Baden
s.
11
.