73 / 390
02
Hans Olrik.
Staten var som oftest ikke nogen behagelig skyldner. Den ene
vældige kongemagt tog sig friheder overfor de undersåtter, der
var dens kreditorer, snart ved at beskære deres fordringer, snart
ved at tvinge dem til i steden for penge at overtage jordegods
efter altfor høj vurderingssum, og snart ved ikke at betale
renterne i rette tid *). Det var dog kun det sidste Borchs kolle
gium — ligesom Elers’ kollegium — kom til at lide under. Da
Bartholin d. 30. Juli 1 71 2 forelagde kollegiets regnskab, mang
lede der af denne grund store summer; først flere måneder
efter kom renterne, så regnskabet ikke kunde forelægges Konsi
storium før d. 1. Oktober. A t renterne ikke kom til rette tid
i dette år, er ikke noget under; ti den sidste dag i året op
gaves i statsregnskabet »kongens gæld, vis og uvis, så vidt her
er bekendt«, til 3,589,108 rdl. 24
og på grund af ikke ud
betalte gager o. s. v. har den måske endda været større2).
Næste år stillede det sig ligesådan: d. 29. Juli kunde der ikke
aflægges regnskab, fordi kongens renter manglede, og dette år
kom de endog først 14. Okt., så kollegiets regnskab ikke blev
fremlagt før 25. Nov. Efter den tid blev renterne udbetalte i
rette tid; men så møder en ny ulempe, i det kollegiet under
tiden havde udgift ved at skaffe sig sine renter, som det sés af
regnskaberne, således for 1723—24: »Omkostning giort paa
Kongens sidste renter 1
Råf 2 % 6
£«. — Hvad der ikke var lånt
ud til staten, blev udlånt til privatmænd, navnlig adelige; en
enkelt gang var 1000 rdl. en kort tid udlånt til det theologiske
fakultet3).
På grund a f de dårlige pengeforhold tænkte man en tid
pa at sætte formuen i jordegods, skønt landboforholdene ellers
ikke var for tillokkende. Nær var denne plan bleven virkelig
gjort. I et konsistoriumsmøde foreslog nemlig rector magnificus
(Vandal) at anvende nogle af universitetslegaternes kapitaler på
denne made, da store summer stod »ledige og fructisløse«, så
1 j Holm
II
181
ff.
2) Holm
II
199.
3) Regnsk. 1696—97.