75 / 390
64
Hans Olrik.
I reglen var renterne tilstrækkelige til kollegiets udgifter,
og man træffer heldigvis ikke sådanne sørgelige forhold som
ved Elers’ kollegium. Ved ualmindelige lejligheder var det dog
nødvendigt at låne sig frem. Da man i foråret 1708 udvidede
kollegiets grund, måtte man af universitetets midler låne 190
Mtf
2
14
courant, af kollegiets fremvækstkapital 250
M tf
og af
»andre Collegii udgiftspenge, som i nestfølgende aar føris til
udgift« 60
ffldf
4
^ 12
/
3
1). A f disse penge fik geheimeråd
Gjedde 336
Måf
for grunden; resten blev anvendt til ombygning
af udhuset, som stod derpå. 1 7 1 2 blev lånet betalt tilbage.
I den anledning måtte eforus tage sin tilflugt til renterne a f den
kapital, som stod til fremvækst, og senere var disse penge også
en hjælp, når pengene ellers ikke slog til.
Det var en støtte for kollegiet, at det nød de samme, f r i
he d e r , som professorresidensen havde haft. Navnlig var det
frit for grundskat; kun i året 1710, da også professorboligerne
blev beskattede på grund af krigen, måtte kollegiet betale grund
skat med 10
Måf
3
Det blev da kun den ene gang, mens
professorerne ifølge forordninger af 28. Dec. 1 7 1 6 og 15. Dec.
1724 atter måtte svare grundskat af deres residenser2). Hvert
halvar måtte kollegiet derimod svare l y g t e s k a t 3) og r e n o v é r -
(gade-) s kat . Disse skatter var noget foranderlige: i be
gyndelsen svaredes kun lygteskat med 1
Måf 2 %
halvåret, fra
1703 i reglen 1 ^ mere; renovérskat kom til 1702 (i kraft af
forordn. 14. Marts) og var ligeledes
1 Måf 3
F ra 1 7 1 2 for
højedes de to skatter, så hver af dem var 3
Måf
om halvåret.
Hvad u d d e l i n g e n af pengene angår, kan her først an
føres Vindings optegnelse foran i kollegiets regnskabsbog:
*) A. C. 19. Maj 1708. Regnsk. 25. Juni 1708. 2)
Matzen
I 359. 3)
Regnsk. kalder den 1709 lygte- og sprøjteskat.