80 / 390
Borchs kollegiums historie.
69
datidens øvrige studenterliv, give vrange forestillinger om de
studerende, der blev holdte værdige til det mest ansete kolle
gium. Sammenstillede med det hele akademiske liv bliver disse
bidrag til livet på Borchs kollegium derimod brugbare. Den
følgende fremstilling vil derfor hovedsagelig tage sit udgangs
punkt i studenterlivet i almindelighed og anvende på kollegiet,
hvad der har genspejlet sig i denne lille studenterkoloni.
havnere ikke; i det daglige liv kunde ingen løftende ideer
bringe dem til at virke sammen. Kun nogle få undtagelser fra
denne passive, afsondrede holdning kendes i dette tidsrum.
Nogle lejligheder, da studenterne trådte frem for offenhgheden
og deltog i landets og hovedstadens begivenheder, skal om
tales lidt nærmere.
>) Tilværelsen af en enkelt lystig klub, »det p a v e l i g e kol l egi um«
(Chr Bruun
Holbergs epistler II
39
« ff.
O. Nielsen
219) ophæver ikke hvad
her er sagt/ da den kun omfattede ffa, der tilmed vistnok alle var akademiske
borgere, og intet havde at gøre med de bredere samfundslag.
Student med kappe.
Oldn. museum.
Studenterne holdt sig temlig
skarpt adskilte fra andre samfunds
klasser. Deres hele virken var nøje
knyttet til »studiegården«, deres færd
undergiven professorers tilsyn, og Kon
sistorium var i de aller fleste sager
deres domstol: universitetet var med
andre ord »den lærde republik«, en
lille stat i staten. Den ensidige la
tinske skoledannelse fjærnede »de
sorte« fra alle ikke-studerende og satte
mellem dem og byens borgere en
kløft, som de ikke brød sig om at
udfylde1). Fælles interesser havde
studenterne og de øvrige Køben-