Previous Page  82 / 390 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 390 Next Page
Page Background

Borchs kollegiums historie.

7

1

t r u e d e h o v e d s t a d . Da faren begge gange hurtig drev over,

fik de imidlertid ikke lejlighed til bedrifter, der kunde skaffe

dem krigerære i lighed med den studenterslægt, der forsvarede

København mod Karl Gustav.

Den første væbning var i August 1700. Den danske flåde

lå ubevægelig i »renden« indenfor Refshalepynten, mens den

engelsk - hollandske og svenske flåde spillede mester i sundet;

det meste af den danske hær var i hertugdømmerne, Karl X II

gjorde landgang lidt nord for Humlebæk, og til borgernes

harme forsømte Københavns kommandant, generalløjtnant Schack,

lejligheden til at drive den forvovne Svenskerkonge tilbage.

Med iver holdt borgerne nu vagt på voldene og opkastede

skanser, enkedronningen opmuntrede dem, og stadshauptmand

Meller foregik dem med et godt eksempel. Der udgik da også

en kongelig opfordring til studenterne om at mindes den tid­

ligere studenterslægts tapperhed og gribe til våben. Rector

magnificus, dr. Masius, stævnede de studerende til universitetets

store auditorium for at høre denne opfordring og rektors for­

maning til dem om at vise sig som Pallas’ kække fostersønner,

der ikke blot forstod at stride med pennen, men også med

sværdet. Samme dag meldte der sig kun nogle hundrede

studenter; dagen efter lod Konsistorium derfor udgå en mere

indtrængende opfordring, hvor de endog skammes ud: Qvid

vero ? cives academici; in pace vos armorum non pudet, ad qvæ,

ubi necessitas expostulet, horretis? Nu mødte studenterne tal­

rige nok. Ifølge et samtidigt brev fra en student har de 1

begyndelsen været fordelte i 6 kompagnier, hvert pa 80 mand,

det norske dog større. Det ene af

d i s s e

kompagnier var hoved­

sagelig dannet af » C o l l e g i a n t e r n e « fra Regensen og de to

kollegier, men det må være blevet opløst og fordelt pa de

andre afdelinger; tillige er der strømmet flere studenter til. I

alt fald blev studenterne nu 5 kompagnier, hvert pa 200 mand,

benævnede efter provinserne: det sællandske med blå fane, det

norske med hvid, det jyske med gul, det fynske med grøn, og

det holstenske med rød. En oberst Skov blev studenternes chef,