77 / 390
6 6
Hans Olrik.
så stærkt; i somren 1728 var den kun nået op til 31,840
M
2 $.
4
Grunden hertil var, at fremvæksten i begyndelsen af Bar-
tholins efori blev formindsket i steden for at vokse; i 1 7 1 2 var
den 2103 W 4
8 />, 1 7 1 3 kun 1950 rdl., fordi man måtte
betale den omtalte gæld fra 1708; det lod sig retfærdiggøre
med fundatsens k. IV . og praksis ved Valkendorfs kollegium.
Hvor megen uregelmæssighed der i den følgende tid kunde være
ved oplæggelsen af renter til fremvækstkapitalen, vil ses a f føl
gende regnskabsoptegnelse:
1 7 1 7 : 160 rdl.
1 7 2 1 : 400 rdl.
1725: 350 rdl.
1 71 8:
40 —
1 722: 160 —
1726: 200 —
1 71 9:
»—
1 723: 100 —
1727: 300 —
1720: 400 —
1724:
»—
Sammenlagte bliver disse renter kun 2 1 1 0 rdl., mens der burde
have været en sum a f 2750 rdl.; tilvæksten har altså været
mindre end om kapitalen havde været udsat til 4 pct. Og tager
vi de 26 år fra 1702, har tilvæksten kun været 4190 rdl. i steden
for 6500, en indtægt, der svarer til lidt over 3 pct. Da regnskaberne
dog viser, at man stadig har fået 5 pct., er grunden til den
ringe og uregelmæssige tilvækst navnlig den, at man ofte har
været nødt til at bruge renterne til kollegiets vedligeholdelse. —
Meget havde det ikke at sige, at der årlig kom en lille tilvækst
til kapitalen ved alumnernes bøder for at have forsømt morgen-
og aftenbønnen på salen og det, der blev dem »decourteret«,
når de var bortrejste; i regnskabsåret 1695—96 nåede denne
sum dog op til 58 rdl.
Sluttelig kan det bemærkes, at legaterne af Borch selv var
beregnede i kronemønt. Kun en ringe del, 2500 rdl., var be
regnede i specier, og de blev allerede i første regnskabsår om
satte til kronemønt. Da kronemønten under Kristian V var
sunket i forhold til specien1), fik man herved en opgæld til
')
W. Scharling,
Pengenes synkende værdi (1869) s. 45. Danmarks stati
stik III 250.