74 / 390
Borchs kollegiums historie.
63
meget mere som der var lejlighed til at få »et got stycke Jorde
gods her strax ved Kiøbenhafn«; det blev »særdelis denne gang
intenderet for Collegio Mediceo, saasom det noget haver avan
ceret, og bedre kunde taale afgang, om tiiderne skulle forverris«.
Man syntes om forslaget og vedtog at behandle det igen på
næste møde1). — Det jordegods, der var tale om at erhverve,
var herregården G j e d d e s d a l på den flade og frugtbare »Hede«,
noget vest for Køge landevej og en 3 mils vej fra København.
Oprindelsen til Gjeddesdal var nogle gårde, der var overladte
Ove Gjeddes arvinger for skånsk gods, som han havde afstået
til kronen. Ved Margrete Gjedde kom disse ejendomme til
vicekansler, geheimeråd Holger Vind, der opbyggede gården
(1671) og kaldte den efter sin frues slægt, hvorpå den fik samme
friheder som andre adelige sædegårde. Efter Vinds død (1683)
beholdt Margrete Gjedde gården i adskillige år, men kort før
sin død (5. Maj 1706) solgte hun den for 21,800 rdl. til gene-
ralprokurør Niels Benzon. Han må have været ked af sin nye
ejendom, siden han så snart vilde sælge den ved auktion, og
vi hører da også ved denne lejlighed om dens forfald. — I
næste konsistoriumsmøde (2. Okt. 1706) blev det énstemmig be
sluttet, at man skulde købe ejendommen omfattende hovedgården,
møller, bøndergods og kirketiender, hvis man kunde få den for
22,000 r d l , »500 rdl. mer eller mindre ikke at regne«, og Povl
Vinding fik i kommission at ordne købet. D. 16. Okt. berettede
Vinding da i Konsistorium, at han d. 7. havde været ved auk
tionen på Gjeddesdal og budt 23,000 rdl., men etatsråd Bøfke
bød ham 10 rdl. over; han havde da ikke turdet gå højere, da
gården var brøstfældig og møllesøerne forgroede, så man ikke
kunde skaffe vand til møllerne uden stor bekostning2). Man måtte
altså fremdeles nøjes med at lade kollegiets penge stå ude på rente.
’) A. C. 25. Sept. 1706. 2) Skønt etatsråd Bøfke i A. C. omtales som
den højstbydende, var Gjeddesdal dog i den følgende tid fremdeles i Niels Ben-
zons eje; han har altså ikke været tilfreds med det gjorte bud. Før sin død
(1708) overlod han gården til sin søn Peder B. Se for øvrigt »Danske herre
gårde«: Gjeddesdal.