70 / 390
Borchs kollegiums historie.
59
Konsistorium kunde tage bestemmelse derom, og synderen havde
ingen adgang til at forsvare sig.
Hvad der ellers kan være at sige om Konsistoriums og
eforus’ indgriben i alumnernes anliggender og håndhævelse af
orden på kollegiet vil finde plads nedenfor i afsnittet om livet
på Borchs kollegium.
Hvad kollegiets p e n g e v æ s e n angik, skulde Konsistorium
tage bestemmelse om midlernes anbringelse og anvendelse, men
eforus havde selvfølgelig alle udbetalinger og hele regnskabet.
Straks da Vinding havde overtaget sit efori, forelagde han
Konsistorium obligationerne til godkendelse1). I den følgende
tid fremlagde eforus altid kollegiets regnskaber St. Olufs dag,
29. Juli, således som fundatsen havde bestemt, eller en af de
nærmeste dage før eller efter. Ved denne lejlighed fremlagdes
tillige regnskabet for Borchs tre legater, til to Ribedisciple, til
husarme og til syge studenter udenfor kollegiet. Disse legater
blev sammenfattede som »appendix legati Borrichiani« og be
styrede af kollegiets eforus, dog således at Konsistorium lejlig
hedsvis tog bestemmelser om anvendelsen af beholdningen. Så
ledes blev der af dette legat givet 10 rdl. til en student Søren
Clausen Leth, der havde æventyret både i Europa og Afrika
og sagde sig at være holdt fangen af Tyrkerne i 12 ar, men
sluppen ud ved nogle tyrkiske kvinders hjælp; palidelig synes
han dog ikke at have været, i alt fald havde biskop Bircherod
det følgende år ikke tillid til ham og vilde derfor ikke give ham
degnekald, men kun »viaticum«2). A f samme legat blev der i
året 1 71 7 givet 43 rdl. til Holberg som »skikkelig og fattig
studiosus« ; han var den gang dog adjunctus professor philo-
') A. C. 5. Mov. 1690, jfr. 20. Juni 1691.
~)
A. C 8. Sept. 1703.
fnrcherods
dagb. v. Molbech 439 f.