72 / 390
Borchs kollegiums historie
61
mængde betydelige udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af
Borchs epitafium i Frue kirke.
Det stillede sig ikke så heldigt med pengesagerne, som
Borch havde håbet. Der hvilede et økonomisk tryk over hele
landet. Landboforholdene var gennemgående meget trykkede,
købstæderne fattige, København viste trods den store tilstrøm
ning langt mere armod end velstand; staten lagde i højeste
grad beslag på folkets i forvejen svage kræfter og så sig idelig
nødt til at pålægge overordenlig trykkende skatter1 )- Sådanne
forhold måtte også få indflydelse på kollegiets pengevæsen.
Det var kun de første fire år man fik 6 pct. af pengene, der
efter måtte man nøjes med 5. Det forbedrede ikke sagerne, at
det meste af kollegiets midler 1694 blev lånt regeringen, måske
som tvangslån. Det første år gav kongen endnu 6 pct., som
det fremgår a f regnskabsbogen 1694—95: »Kongl. Mayestet
af 13000 rixdl., hvorfore er forsickring udi Øresunds told: 780
rdl. — Kongl. Mayestet af 12000 rixdl., hvorfore er forsickring i
det stemplede papiir: 720 rdl.« Men i de følgende år ind
bragte disse summer kun 650 og 600 rdl. årlig. Denne ube
hagelige forandring havde da også den øjeblikkelige følge, at
de til kollegiets vedligeholdelse bestemte renter ikke var til
strækkelige dertil, men der måtte optages 150 rdl. af et andet
fond. Til 1 1 . Juni 1702 udbetalte regeringen de 13000 rdl.,
men nu kunde man ikke få denne sum anbragt; pengene matte
»stande frugtisløse paa Consistorio, indtil d. 11. Decemb. I
7
02>
da de igien blefve udsatte paa Rente hos hånds grefl. Excellence
gref Carl von Ahlefeld, mod forsickring udi iordegods i Callund-
borg ambt«. De 12000 rdl. stod derimod fremdeles ude hos
regeringen, og senere fik den nye lån på 500 og 250 rdl.; hertil
føjedes endnu 500 rdl., »forstragt til
K o n g l .
Mayestets tieniste til
11. Junij 1710«, da regeringen på grund af den store nordiske
krig søgte at skaffe alle de penge til veje, den formåede.
*)
Holm
, Danmark-Norges indre hist. II kap.
9
.
11
1 2
.
14
16
.