44 / 290
EG e r i n d r e r den Glæde, med hv ilken nogle af m in e Kam
me ra te r, da vi vare b ievne S tuden te r, kom og fortalte,
at de nu selv, ved Im fo rma tione r , fortjente de første
Penge i deres Liv.
Jeg m isund te Dem dette, thi det
varede mange Aar, inden jeg ho ld t en Daler i min Haand ,
som jeg k u n d e sige, at jeg selv havde fortjent«. Saaledes sk rev Carl
Jacob sen engang (1904) til sin Søn. Hans F a d e r havde sagt ham , at
han ikke vilde hjæ lpe h am i Vej, fø rend han havde naae t sit 28. Aar,
og for en v irke lys ten Mand kun d e jo nok Lære tiden synes lang. Dertil
kom , at h an havde sine Tvivl
0111
det Maal, F ad e r en havde udpeget
for h am , v irkelig aabnede h am en F rem tid .
He r v a r jo meget at
g rub le over.
E r det mu lig t eller fordelagtigt at lade tysk 01 afløse af engelsk,
vil P u b l i k um fo rand re sin Smag og sin Vane til Gunst for det engelske
01?, saaledes spø rge r Carl sin F ad e r i et paa F r an s k skrevet Brev
(Ok tober 1868), og selv sva re r han : Aldrig nogens inde ! Det e r m in
Mening, at det tyske 01, saaledes som Du h a r brygget det, vil v ed
blive at være Hovedd r ikken i vo rt Land , og at d e r ingen G rund er
til at faa den omby ttet. Deler Du ikke den Opfattelse, at paa Ek spo r t
alene vil det for en Aa rrække ikke være tilstrækkelig t at g rund e et
ny t Bryggeri? T ro r Du ikke, at Bitter Ale og Po r te r vil faa en u n d e r
o rdn e t P lads i det danske Fo rb rug , og t r o r Du, at Sweet Ale, tilvirket
paa engelsk Maade, kan tage Kampen op mod det »Hvidt 01«, som
det d an ske Pu b lik um h a r vænn e t sig til?
Saaledes v a r det ikke med store Fo rv en tn ing e r om, at F ade ren s
P lan e r vilde være rigtige, at Carl gav sig i Lag med den stillede Op
gave. Jacob J. va r he lle r ikke ledet af nogen person lig Fo rkæ r lighed
for de engelske Ølsorter — h a n havde for en Del Aar tilbage i et
Brev fra London sukke t: »jeg h a r det meget godt, n a a r jeg blot kunde