48 / 290
og Overslag, og i Fo r a a r e t 1880, saa s n a r t F ro s ten va r af Jo rd en ,
toges de r fat paa Udg ravn inge rne . Byggearbe jdet blev f remm e t med
al Kraft, og et s to rt Komp leks af Bygn inge r rejste sig i Somm e ren s
Løb over J o rd en , men m a n naaede ikke at faa selve Brygge ribygn ingen
u n d e r Tag, inden V in te ren ind traad te . Im id le r tid va r Lage rkæ lde rne ,
d e r k u n d e r umm e 10,000 Td. 01, færdige og kun d e tages i Brug.
Da sku lde d e r k omm e en ny Bystelse paa den vu lkan ske J o r d
bund . I S ep temb e r 1876 havde J. G. J acob s en stiftet Carlsbe rg -Fonde t,
det sku lde have til Opgave at fortsætte og v ide re udv ik le det af h am
stiftede Ca rlsb e rg -L abo ra to r ium og d e rnæ s t at yde Unde rs tø tte lse r til
forskellige V idenskabsfag ; to Aar sene re udv idede J acob sen Fond e ts
F o rm a a l ved Stiftelsen af det na tiona l-h isto riske Museum paa F r e d e r ik s
borg.
Han havde til S ikk e rh ed for Ind tæg te rne givet P r io r ite te r i
Carlsberg og stadig ladet disse vokse i Størrelse. Allerede da J acobsen
for Sønn en fremsa tte sine P la n e r om at stifte Fonde t, havde Carl til-
r aad e t h am hellere at ove rd rage Carlsberg til det, men først i 1882
bes lu ttede J acob s en sig hertil, idet h an og h an s H u s tru indsatte Fonde t
til Arv ing af Bryggeriet; u n d e r dette Tes tamen te havde Sønnen sat sit
Navn som V itterlighedsv idne.
Kap tein J acob sen havde hidtil hy lde t
det P r in c ip — som det allerede e r fortalt — at d e r maa tte være en
bes tem t Grænse for et E tab lissem en ts Størrelse, og han havde afvist
alle Fo rslag om en Udvidelse, men h an s F o rh and le r e s Krav lød stadig
me re ind træng end e , Fø lelsen af, at h an træng tes tilbage fra den ledende
Stilling, h an havde havt, h a r vel ogsaa indv irke t, ligesom det gik op
for ham , at de Bryggerier, som v a r opvoksede paa Carlsbergs G rund ,
maa tte som en E n h ed gaa ove r til Ca rlsbe rg -Fonde t, saa frem t dette
sku lde opfylde Bes temme lsen om, at dets Bryggeri sku lde have en le
d ende Stilling inden fo r d enn e Indus tri. Han anm od ed e de rfo r sin Søn
om at opgive Lejemaalet af Anneksb rygge rie t, og da Carl væg rede sig
derved , blev det h am opsagt til Fra fly tn ing til den 30. S ep temb e r 1882.
Den Strid, som opstod me llem F ad e r og Søn, vakte dyb Beklagelse
hos alle. Paa F o r h a a n d vil man lægge Sky lden de rfo r s tærkes t over
paa Sønnen , fordi F ad e ren dog med sin enes taaende Begavelse havde
skab t den store Bedrift, og ford i h an som den altid k la rt seende Mand
— 37 —