61 / 290
drift syn tes ikke at vo lde h am s tø r re Besvæ r end nogen s inde . Efte r
at h a n s m ang eaa rig e H jæ lpe r Kogsbølle havde tr u k k e t sig tilbage (1882),
f and t h a n en u dm æ r k e t Afløser af h am i P r em i e r l i e u t e n a n t (sene re
Kap tejn) v. d e r Aa Küh le, som h avd e fu ld t h an s Tillid.
Nogle Breve fra J acob s en til F r u J o h a n n e Lou ise He ibe rg vil vise,
h v o r d a n h a n n u saa tilbage paa sit Livs Arbejde. Han h a r i Mai 1885
s end t h e n d e »med fø lgende A fb ildn inge r af det Værk , som n u efter 38
Aars Arbejde er fuldført, i alt Fa ld , hv ad de t Ydre angaa r. I de t I n d r e
d e r im o d b live r jeg a ld rig færd ig med at a rb e jd e paa den s tø rs t mu lige
F u l d k omm e n h e d « . Nogle Dage sene re sk r iv e r h a n : »De b u r d e ikke,
kæ r e F ru e , tale om m it »Geni«, th i d enn e Gave fra Oven b e s idd e r
jeg v irke lig ikke, og m a n b ø r ikke friste en Ven til at næ r e fo rfænge
lige I n db il dn ing e r . Det e r ogsaa lang tfra, at det Resu ltat, som n u fo re
ligger, e r F r u g te n af en p la nmæ s s i g S træb en mod et hø jts taaend e Maal;
tvæ r timod ! Udv ik lingen e r k omm e n af sig selv, og jeg h a r for lang Tid
s iden øn ske t og haabe t, at den n u vilde s tandse , fordi m i n Hu a ld rig
h a r staae t til det Store, m e n k u n til det F u l d k om n e , hvo r til jeg h a r
haft en med fød t Drift, som h a r væ re t støttet af en ligeledes med fød t
Glæde ove r selve Arbejdet, som for mig h a r væ r e t og e n d n u e r den
kæ res te N}7delse. D enne Aand s re tn ing , som h a r væ re t Kilden til m it
Livs Lykke og som h a r sk ab t Carlsberg , h a r jeg i m it stille S ind givet
U d tryk i m it Valgsp rog »Arbejde og Nø jsomhed« , hv ilke t jeg n u ved
S lu tn ing en af m i n Løb eb an e h a r følt T r a n g til at ud ta le til P a am i n -
delse for And re, og jeg h a r d e rfo r ind sk r ev e t det m e d gy ldne Bog
s tave r u n d e r m i t N avn e træ k paa F y r t a a r n e t ved Hov ed indg ang en til
Carlsberg. Gid de t m a a blive læst med E f te r tank e og forstaaet! Men
h v o rm a n g e ville forstaa og tro, at en Brygger, som aa rlig om sæ tte r
flere Millioner, e r b leven »stor« u d e n at ville det, ja imod sin Villie?
N ø jsomh ed tiltro r m a n vel ge rne V id e n s k a b smæ n d og Kun s ten s D}U’-
kere, fo rd i de res uegenny ttige Heng ivelse i Aanden s T jeneste i Reglen
e r saa i Øjne fa ldende , at Ingen k a n væ re b li nd derfor, m en en nø jsom
Millionær! det g a a r ove r Mængdens F o r s tand« .
Efte r at nogle Aar v a r gaaede, begynd te en m ild e r e S tem n ing fra
Carl J.s Side at mæ rke s . En F o r a a r s d ag i 1886 b lev B ø r n eb ø r n en e
— 50 —