S_CarlJacobsensLivOggerning

— 51 —

send te over paa Carlsberg og tum led e sig fra n u af ofte de rov re ; s amm e

Aars E f te raa r — det v a r Carl J.s Kon firma tionsdag den 6. Ok tobe r —

gik h an selv ove r til sin Fade r , og de taltes ved, som om ingen Ad

skillelse havde været.

Den følgende V in te r blev rig paa Lykke. Begge Fam ilie r havde

d e s ud en store P lan e r for, idet F a d e r en agtede sig til Rom , som h an

ikke havde set siden 1862, og h a n ønskede, at h an s Hu s tru sku lde

følge med ham , meden s Carl J. og Ottilie fo rbe red te sig paa en S tud ie

rejse til G ræken land . De havde i n d b u d t flere Arkæo loger og Kun s t

ne re til at ledsage dem og vilde støde til dette Rejseselskab i G ræken

land , meden s de selv først vilde tilb ringe en ko rt Tid i Rom og h e r

træffe s amm e n med Fade ren .

Carl J. og h an s H u s t ru naaede Rom den 28. Feb ru a r , og et P a r

Dage efter — den 4. Marts — ankom Fo ræ ld rene . Det va r en stor

Glæde for F a d e r og Søn at mødes i den Ry, i hvis store Fo r tid de

altid havde levet, de genop friskede Mindet om den Rejse, de havde

foretaget s amm e n for 25 Aar tilbage. Særlig blev Tho rva ld sen s »ro

m e rske Fødselsdag« , den 8. Marts, fejret, den havde de altid ho ld t i

Æ re . »Du kan tro« — sk r ive r Lau ra J. til sin lille Sønneda tte r —

»vi havde nogle dejlige Dage s amm e n , ind en Dine Fo ræ ld r e rejste,

d em vil vi a ld rig k u n n e g lemme , de Dage va r alene Rejsen værd« . Den

13. Marts maa tte im id le r tid Carl og Ottilie afsted for over Brind isi at

naa de res Rejseselskab i Græken land . F jo r ten Dage sene re blev Kaptein

J acob sen pludselig syg og p in tes frygteligt, de tilkald te Læger fand t

ingen and en Udvej aaben , end at sk ride til en Ope ra tion for at f r em

skaffe Vand ladn ingen . I flere Uger laa J acobsen paa Sygelejet, ofte

u n d e r store Lidelser, medens T ils tanden bølgede op og ned.

Stor

Glæde voldte Børnenes Breve med Be re tn ingen om de res Rejse. »Jeg

tænk e r Ede r s Rejse vil s tyrke E d e r for hele Livet« — skrev F r u Lau ra

ko r t efter Afrejsen — »I k omm e r hjem som He rr og Madam Herku les

og have ud re tte t det utrolige. Hvo r vi dog havde dejlige Dage med

I kære Rørn!«. Senere maatte dog F r u Lau ra sende de mø rk e Med

delelser og tilsidst et Telegram, som kaldte Bø rnene til Rom. Da va r

de paa en længere Udflugt i B jergene, og Bud skabe t naaede dem