laget for Valglisternes Udarbejdelse, ligesaa lidt som det —
trods alle Opfordringer og Bekendtgørelser — stod Vælgerne
klart, at det var deres egen Sag at efterse Valglisterne, naar
disse var offentlig fremlagt til almindelig Eftersyn, og at den,
der ikke klagede i rette Tid, fortabte sin Valgret i et belt Aar.
Disse Mangler blev selvfølgelig mere følelige, efterhaanden som
Befolkningen i højere G-rad blev sig deres politiske Rettig
heder bevidst eller inddroges under Valglovens Regler. Al
lerede i 70erne, da Arbejderbefolkningens politiske Instinkt
vaagnede, viste det sig, at Arbejderne i altfor ringe Omfang
fandtes opført paa Listerne, fordi de ikke var kendt med
Fremgangsmaaden ved Listernes Udarbejdelse, og først da
Arbejdernes politiske Organisationer og Presse tog sig af
Sagen, fremkom den fornødne Selvvirksomhed i disse Befolk
ningslag. Paa samme Maade gik det, da Kvinderne og Hus
medhjælperne fik Valgret; der gik adskillig Tid, før disse nye
Vælgerklasser kom til Erkendelse af, at der udkrævedes et
Arbejde fra deres egen Side med at paaføre sig Skemaerne og
efterse Listerne, for at de kunde benytte deres Ret til Del
tagelse i det politiske Arbejde1).
Det var i de forløbne Aar ingenlunde undgaaet Magistratens
Opmærksomhed, at Systemet var meget mangelfuldt, og for
at hjælpe paa Forholdet havde man blandt andet udvirket,
at Politiets Mandtalslister nogle faa Dage om Aaret blev ud-
laant til Statistisk Kontor, saaledes at de Vælgere, der stod
paa den gældende Valgliste og havde paaført sig Mandtals
listen, men ikke Valgskemaet, kunde komme med paa den
nye Valgliste. Endvidere havde Magistraten givet de politiske
Foreninger Tilladelse til at købe Afskrifter af Valglisterne,
*) Eksempelvis skal anføres nogle Tal, der for forskellige Aar viser An
tallet af Personer, der under Valglistens Fremlæggelse begærede sig op
taget paa denne, og for hvilke Aarsagen til, at de ikke var optaget paa
Valglisten, skyldtes, at de ikke stod opført paa Valgskemaerne. 1892—93:
769, 1901—02: 815, 1910— 11: 651, 1916—17: 1.192, 1919—20: 1.767,
1920—21: 3.520 og 1923—24: 1.000.
5 4