155 / 211
Stuktiden
måtte ses på baggrund af, hvad der fandtes af frie arealer såsom
gårdsplads, gader, parkområder etc. Han nævnede, at der i Køben
havn var 22 boligkaserner med indtil
18
mennesker pakket sammen på
100
kvadratalen, hvad der resulterede i stor dødelighed. Wilkens
fremførte: »- eller mon det skulde være af Lyst til Selskabelighed at
flere Familier have pakket sig sammen i eet Værelse, adskilte ved
Kridtstreger, som de maae banke Børnene til ikke at overskride? Nej,
det er først naar hver Qvadratalen er blevet en Gjenstand af Værdi, at
en saadan Sammenstuvning af Mennesker som af Qvæg . . . kan trives
. . . som en rigelig lønnende Industri«. Wilkens fremhævede, at vold
terrænet skulle skaffe byggegrunde og salget finansiere en ny frem
skudt befæstning.35 Wilkens plan viser et smalt grønt bælte omkring
den gamle bykerne. Kastellet er inddraget i et skakbræt af gader, hvor
der tages passende hensyn til grundenes dybde. Et
500
alen bredt
bælte mellem den gamle og ny bydel var for bekosteligt, ligesom han
noget ulogisk anså det for »sanitært uhensigtsmæssigt«.
I
1857
var C. Seidelin fremkommet med et forslag, som havde
mange lighedspunkter med et samtidigt konkurrenceforslag til Wiens
befæstningsnedlæggelse med store pladser og boulevarder. Også Sei
delin nedlagde kastellet, men ønskede desuden en promenade langs
søerne, som gav rig mulighed for en fri luftpassage - af vigtighed for
sundheden og forskønnelsen. Voldterrænet skulle i løbet af
45
år
skaffe plads til
90.000
mennesker. Efter Seidelins beregninger ejede
staten over halvdelen af det beboelige areal, kommunen og private
resten.36
På mange måder lignede Meldahls plan i Illustreret Tidende Seide
lins bl. a. på de brede boulevarder. Meldahls søgade fulgte dog det na
turlige terræn med knækket ved Østersøgade, og han førte Østerbro
gade lige igennem ved blot at skære et hjørne af Kastellet, som ellers
bevaredes. Han udtalte: »Enhver plan, der duer noget, ser ud, når
den forelægges, somom ethvert barn kunne have lavet den«.37 Mel
dahls brede parkbælte ses ikke hos Seidelin, men det ses i kommunens
plan fra
1866
, som må være udarbejdet før Meldahls. Kommunen sva
rede her på forslaget fra Sløjfningskommissionen og fremførte, at selv
om det brede parkbælte betød byggegrunde for
15.000
mennesker,
mente man ikke arealet ville være udbygget de næste
100
år. Kommu
nen ville gerne overtage hele fæstningsterrænet, da man havde mulig
153