156 / 211
hed for ekspropriering og derfor havde udarbejdet en samlet plan.
Staten indvilligede i dette mod et vederlag på
360.000
rdl., som skulle
afdrages over
10
år. Efter at dispositionsplanen var stadfæstet af kon
gen overtog kommunen
10
.
6 .1870
hele arealet samt økonomiske for
pligtelser, der fik konsekvenser for byplanen. De store linier bevaredes
i kommunens dispositionsplan fra
1872
som angivet af Meldahl. Staten
forlangte
300.000
kvadratalen udlagt til parkområde, men kommu
nen gennemførte det dobbelte. Et gennemgående parkbælte, som
foreslået af Meldahl, kunne politisk ikke realiseres, ligesom bestræbel
serne for en samlet byplan måtte opgives. Beboelsesområder udparcel -
leredes så fortjenesten blev størst mulig - dog uden at gå imod bolig
loven af
1856
, som var gældende for området.38Tidens politiske klima
- liberalismen - tillod ikke indgreb i den private ejendomsret. Private
grundejere af arealer på fæstningsterrænet blev pålagt en afgift for
afløsning af demarkationsservitutten,39 men ekspropriering kom ikke
på tale. Der blev i stedet gennemført en successiv afhændelse af fæst
ningsterrænet, hvor kommunens som før statens fortjeneste kom i før
ste række. Det ensartede præg kvarteret omkring Søtorvet fik, skyldtes
for en stor del, at bebyggelsen i alt væsentligt skete
1874-81
- altså en
kort, men hektisk byggeperiode.
I november
1872
nedsatte kommunen et fællesudvalg, som skulle
varetage den egentlige afvikling af fæstningsterrænet. Bille havde i
borgerrepræsentationen anmodet om en hurtig afgørelse i sagen, lige
som Meldahl havde spurgt forsamlingen, hvilket areal man ville kon
centrere sig om først. Området omkring det kommende Søtorv blev
det første som skulle gøres klar til udstykning.40Afgørelsen faldt kort
tid efter oprettelsen af Det kjøbenhavnske Byggeselskab den
2
. novem
ber
1872
.
Søtorvets opførelse under indflydelse af byggeloven
1856
Det kjøbenhavnske Byggeselskab opførte Søtorvskomplekset i perio
den juli
1873
til oktober
1876
med arkitekt Meldahl som bygningskyn
dig konsulent og arkitekterne Vilh. Petersen og Ferd. Jensen som dag
lige ledere af byggeriet. De fire beboelsesejendomme blev anlagt sym
metrisk omkring Frederiksborggades udmunding i torvet. Det drejede
sig om store, rummelige lejligheder i
4
til dels
5
etager, som indram
Vibeke Petersen og Inga Christensen
154