157 / 211
Stuktiden
mede torvet med deres gråpudsede facader, der var stærkt dekorerede
og kronet med kupler og spir - repræsentanter for tidens herskabelige
lejlighedsbyggeri på det frigivne fæstningsterræn.
Som konsulent for byggeselskabet skulle Meldahl bl. a. forestå byg
geledelsen og udarbejde planer og beregninger for nye foretagender.
Derfor må man formode, at tegning samt plan i Illustreret Tidende
2
.
8.1874
må være hans værk, hvorimod projektets udførelse var over
ladt de to andre arkitekter. Vilh. Petersen var kun
3
år yngre end Mel
dahl, som livet igennem satte stor pris på hans hjælp og støtte. I
1860
’erne var Vilh. Petersen på studierejse rundt i Europa. I Firenze
modtog han æresmedalje for et udkast til domkirkens facade og må
under sit ophold der have erhvervet sig en stor kunsthistorisk viden om
denne smukke renæssanceby. I Paris så han Operaen og Hittorffs
»Gare du Nord« under bygning og udtalte: »Storartede Byggeforeta
gender, som med Tiden vil gøre Paris til Europas skjønneste By«. Altså
kendte han denne by under forvandling og havde således forudsætnin
ger for at forstå Meldahls tanker og visioner.41 Man må derfor antage,
at den kunstneriske udformning af projektet må tillægges ham, hvor
imod Ferd. Jensen var mere teknisk end kunstnerisk medarbejder, da
han fungerede som lærer ved Kramps tekniske skole. Hvor Vilh. Peter
sen i en årrække var bygningsinspektør og senere titulær professor, så
beskæftigede Ferd. Jensen sig mere med det praktiske boligbyggeri -
foruden i København også nogle år i Hamborg.
Som ansvarlig for Søtorvskomplekset ansøgte Det kjøbenhavnske
Byggeselskab ved Vilh. Petersen og Ferd. Jensen den
2 2
. juli
1873
om
dispensation fra boligloven af
1856
. Ansøgningen var stilet til Byg
ningskommissionen, som havde ansvaret for, at loven blev hånd
hævet.
Af korrespondancen mellem disse to instanser viser der sig nogle
tendenser, som er karakteristiske for tiden:
Byggeselskabet ansøger om tilladelse til »at forhøje Facademuren
over Tagbjelkelaget med
2
Alen Trempelmur«. Den tilladte bygnings
højde var
25
alen, men kunne forøges med 2 alen, hvis tagets rejsning
reduceredes. Paragraffen blev benyttet overalt i byen og resulterede i
de stærkt fremtrædende kviste, som gav mulighed for en ekstra etage
til beboelse. Iflg. Byggeselskabets ansøgning havde Søtorvet kun »til
dels«
5
etager. Beboelsen i kvistetagen var hovedsagelig under de for-
155