175 / 211
K ilder til Københavns bygningshistorie
Holmens Kanal, Kgs. Nytorv, inden for Gothersgade, langs Åbenrå,
Rosenborggade, Nørre- og Vestervoldgade og ind mod Christiansborg
omtrent langs Løngangsstræde til GI. Strand. Uden for kystlinien lå
flere holme, de største Slotsholmen og Bremerholm.
København under Christian IV
(1588-1648). Byen udvidedes mod øst
med det område, der kaldes Nykøbenhavn, og byen Christianshavn,
der senere blev en del af København, anlagdes. Voldsystemet udvide
des tilsvarende. I Nykøbenhavn planlagdes nye kvarterer, hvor bl. a.
Nyboder blev bygget. Omkring Chr. IV’s arsenalanlæg med havnebas
sinet (nu Det kgl. Biblioteks have) byggedes Proviantgården og Tøjhu
set. På kongens initiativ byggedes også en række monumentalbygnin
ger, som helt eller delvis er bevaret: Rosenborg, Rundetårn, Børsen,
Regensen i Store Kannikestræde og Holmens kirke. Desuden er beva
ret en del borgerhuse, især på Christianshavn, endvidere Mathias
Hansens gård fra 1616 på Amagertorv og Magstræde 17-19 .
Tiden 1648-1728.
I denne periode blev voldene omkring København
forstærket. Reguleringen af Vestervold i 1660’erne skabte ved opfyld
ning mellem den nye vold og Slotsholmen det nye Frederiksholm-
kvarter. 1681 påbegyndtes indretningen af flådens leje på den anden
side sejlløbet ud for toldboden. Hertil flyttedes flåden, der hidtil
havde haft trange kår ved Slotsholmen. Fra 1685 anlagdes til beskyt
telse af flåden og havneområdet en halvmåneformet forlængelse af
Christianshavns vold mod nord. På det lave vand mellem flådens leje
og den nye voldlinie skete der en opfyldning, hvorved Nyholm opstod.
På Christianshavn, der blev indlemmet i København 1674, udvidedes
byområdet også ved opfyldning.
Mellem Nykøbenhavn og den gamle bydel anlagdes Kongens Nytorv
bl. a. med de endnu bevarede palæer Charlottenborg og Thotts palæ,
og en del af Store Kongensgade og Bredgade bebyggedes. I den indre
by opstod Gråbrødretorv, da Corfitz Ulfeldts gård blev nedrevet.
Mange af tidens store bygningsværker er bevaret, således Ministe-
rialbygningen (»Den røde bygning«), Staldmestergården, Geheime-
arkivbygningen (Rigsarkivet), Elers kollegium, Moltkes palæ (Hånd
værkerforeningen), Landkadetakademiet (Landsretsbygningen), Gar
nisons kirke, Vor Frelsers kirke og en del pakhuse ud mod vandet.
Borgerhuse fra perioden kan ses på Christianshavn, i Rigensgade og
enkelte andre steder.
173