178 / 211
på mindst 20 alen. Den hertil svarende største højde for bygningerne
på 25 alen skulle tillige gælde for bredere gader og pladser. Der var
adskillige flere bestemmelser, der tilsigtede at mindske brandfaren og
forbedre boligforholdene. Der indførtes en kommunal bygningskom
mission til at våge over lovens efterlevelse. De senere ændringer til
bygningsloven og den nye bygningslov af 1889 var ikke skelsættende i
byplanmæssig henseende, og lovgivningens betingelser for byggeriets
standard var uændrede i hele perioden.
Inden for de gamle volde skete en vis udvidelse af bebyggelsesarea
let, idet flådens aktiviteter i 1858 definitivt flyttede fra Gammelholm
til Nyholm. Gammelholm og den botaniske have bag Charlottenborg
blev derefter frigivet til bebyggelse. Flere planer for området så hen-
imod midten af århundredet dagens lys, men Ferdinand Meldahls
plan, der løste opgaven ud fra et snævert økonomisk synspunkt, blev
valgt. Holmens Kanal, der var strømløs og derfor let blev uhumsk, og
Mastegraven blev nu tilkastet. Der blev udlagt brede gader, men
grundene blev stærkt udnyttet med side- og baghuse.
En del af kvarteret ved Kongens Nytorv blev saneret i 1870’erne, og
Hovedvagtsgade og Ny Østergade blev anlagt bag Hotel d’Angleterre.
Samtidig byggedes det nuværende Kongelige Teater og Magasins byg
ning mod Kongens Nytorv.
Af større bygninger kan endvidere nævnes Nationalbanken (ned
revet), Marmorkirken, det nuværende Christiansborg, Det kgl. Bi
bliotek, der byggedes ved den tilkastede Tøjhushavn, hovedbrandsta
tionen, Videnskabernes Selskabs bygning, Glyptoteket og Københavns
nuværende rådhus.
K ilder til Københavns bygningshistorie