HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Tiden mellem brandene 1728 og 1795.

Ved den store bybrand i da

gene 20.-23. oktober 1728 blev størstedelen af det gamle København

inden for de middelalderlige volde helt eller delvis ødelagt, hvorimod

Nykøbenhavn blev skånet. Skånet blev også en stor del af Vester kvar

ter, samt bebyggelsen mellem Amagertorv og havnen - inklusive hele

Slotsholmen og Bremerholm. Ved branden ødelagdes også mange mo

numentale bygninger. Ved genopbygningen bestræbte man sig på at

skabe en by præget af brede, lige gader og regulære grundmurede

bygninger, men et i første omgang udstedt krav om at alle bygninger

skulle opføres i grundmur måtte dog opgives. Bindingsværkshuse blev

atter tilladt, selv som gadehuse. »Ildebrandshuse« opført efter bran

den 1728 kan ses f. eks. på Gråbrødretorv 1-9 , i Åbenrå 2-30 og Lan

demærket 43-57.

Under genopbygningen efter branden besluttede kongen at nedrive

Københavns slot. I stedet opførtes det første Christiansborg, der

brændte 1794. Kun ridebaneanlægget er bevaret.

I 1749 skænkede kongen den østlige del af Nykøbenhavn med Ama

lienborg have og den såkaldte mønstringsplads til bebyggelse, og i

årene derefter blev området, Frederiksstaden, udbygget efter Nicolai

Eigtveds plan.

Tiden mellem branden 1795 og byggeloven af 1856.

Branden i 1795

ødelagde en stor del af Øster kvarter, bredte sig tværs over den sydlige

del af den gamle by til Vestervold og en del af Nørrevold. Frederiks-

holm og den nordlige del af byen fra Vingårdsstræde - Amagertorv -

Dyrkøb - Nørregade - Larslejstræde blev skånet.

Ligesom efter 1728-branden søgte man at gennemføre gaderegule

ringer. Smalle gader blev udvidet til 16 alens bredde, en del mindre

stræder forsvandt, men det der ændrede bybilledet mest, var beslut

ningen om ikke at bebygge terrænet mellem St. Færgestræde og Høj

brostræde, hvorved Højbroplads opstod. Rådhuset, der brændte både

i 1728 og 1795, blev ikke genopført på sin hidtidige plads mellem

Gammeltorv og Nytorv, der blev til eet stort torv. Til erstatning for

det mistede byggeareal blev Rosenborg Have beskåret, så Kronprin

sessegade kunne anlægges.

Nye byggeregler, der skulle mindske brandfare, blev indført, men

man blev som i perioden efter 1728 nødt til at slække på kravene. For

at lette trafikken i de snævre gader blev det bestemt, at hjørnebygnin

K ilder til Københavns bygningshistorie

174