Previous Page  85 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 85 / 211 Next Page
Page Background

C. F. Tietgen som bygherre

måde, husene blev fordelt på. Efterhånden som husene blev færdige,

blev de bortloddet blandt medlemmerne, og efter

2 4

års husleje plus

medlemsbidrag til foreningen, kom den heldige til at sidde i et gæld­

frit hus. Den ene lejlighed i huset skulle udlejes til et andet medlem

af foreningen. Tanken bag denne fremgangsmåde var, at det også

for en arbejder skulle være muligt at blive selvejer. Ved indtræden

i foreningen forpligtede man sig til mindst ti års bidrag, men hvis

man efter ti år ikke havde vundet noget hus, kunne man få hele den

opsparede sum plus renter udbetalt. Foreningen virkede således også

som sparekasse.39

Lejlighederne var i begyndelsen under

6 4

kvadratalen, men alle­

rede omkring

1 8 7 0

var de oppe på mellem

7 5

og

8 0

kvadratalen for

derefter hurtigt at blive på ca.

9 0

kvadratalen.40De fleste lejligheder

var på to værelser og køkken, men efterhånden blev der også bygget

treværelses lejligheder, og de fleste huse havde have. Alle havde vand­

værksvand.41

Husene var meget efterspurgte, og fordi alle kunne blive medlem af

foreningen og erhverve op til ti andele - og derved tidoble chancen

ved lodtrækningerne - mistede Arbejdernes Byggeforenings huse tid­

ligt deres præg af udelukkende at være arbejderboliger.42

Foreningen af

1865

for tilvejebringelse af billige Arbejderboliger

Arbejderboligforeninger var således ikke et ukendt fænomen, da tre

fremtrædende personer i det københavnske forretningsliv - etatsråd

E. D. Ehlers, tømrermester H. Kayser og bankdirektør C. F. Tietgen -

i

1 8 6 5

stod frem som indbydere til stiftelsen af en forening, der skulle

bygge billige arbejderboliger. I indbydelsen til aktietegning stod intet

om, at boligerne skulle være gode og sunde, men de skulle være bil­

lige. Resultatet blev dog, at boligernes kvalitet var mange gange bedre

end i det eksisterende udlejlingsbyggeri.

Foreningen blev dannet af

2 5

mænd »fra staden« og Sparekassen for

Kjøbenhavn og Omegn, og den kom til at hedde: »Foreningen af

1 8 6 5

for tilvejebringelse af billige Arbejderboliger«. Ifølge foreningens ved­

tægter fra december

1 8 6 5

var formålet »at opføre og på den i det føl­

gende bestemte måde at bevare billige arbejderboliger i Køben­

havn«.43

83