80 / 211
Klaus Pedersen
danske kapital blev der kun en række koncessioner på sekundærlinier.
Tietgen og Privatbanken engagerede sig i Det Lolland-Falsterske Jern
baneselskab og Det Østsjællandske Jernbaneselskab, men begge disse
foretagender var en skuffelse. De gav betydelige tab.
Gik det dårligt med jernbanerne, så gik det så meget bedre med sø
transporten, og hvad dertil hører. Både DFDS, B & W og Svitzer var
selskaber, der havde stor succes, og de eksisterer den dag i dag.
Det, der bragte Tietgen og Privatbanken frem i første række i inter
national sammenhæng, var oprettelsen af telegrafselskaberne. Gen
nem et meget kompliceret og dygtigt udført spil lykkedes det Tietgen
ved at spille på Danmarks lidenhed, politiske og militære ubetydelig
hed at få fat i nogle koncessioner i Rusland og Kina-Japan, der gjorde
det muligt at opbygge et telegrafselskab af verdensformat.14
Til gruppe to hører: De danske Sukkerfabrikker, De danske Sprit
fabrikker, Tuborg, De danske Cikoriefabrikker og St. Croix Fælles-
sukkerkogerierne. Ny pengekrævende teknologi var for denne gruppe
et fremherskende træk.
Det gennemgående træk ved Tietgens selskabsdannelser var, at der
var tale om sammenslutninger af eksisterende selskaber eller udvidel
ser af enkeltmandsforetagender. Meget sjældent var der tale om
egentlige nyskabelser.
Sammenslutningsformen fremgår helt tydeligt af navne som: De
danske . . ., De forenede . . . Både B & W og Svitzer var foretagender,
der ikke formåede selv at skaffe kapital til deres forventede ekspansio
ner. Ved Tietgens hjælp blev de overført til aktieselskabsformen, og
den fornødne kapital blev tilført.
Det var i det hele taget aktieselskabsformen, der var Tietgens mid
del til at etablere og kontrollere de store sammensluttede selskaber.
Ved at ophæve den traditionelle danske begrænsning i stemmeretten
blev det muligt for en snæver kreds af kapitalstærke folk at kontrollere
selskaberne.15 Den daglige ledelse af selskaberne har haft altafgørende
magt til at disponere for selskaberne.
Der var intet tilsyn med aktieselskaberne, og en udpræget »uigen
nemsigtighed« i ledelsens dispositioner gjorde, at sålænge selskaberne
udbetalte udbytte, blev der ikke fra aktionærerne stillet kritiske
spørgsmål. Det er først i
1917
, at Danmark får en aktieselskabslov.16
Tietgens udprægede brug af aktieselskabsformen skyldtes også en
78