![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0075.jpg)
C. F. Tietgen som bygherre
Grosserer M. E. Hannover
Etatsråd, grosserer A. N. Hansen
Grosserer Ludvig Holm
Etatsråd M. G. Melchior
Grosserer E. le Maire
Grosserer George Ryan
Etatsråd, grosserer O. B. Suhr
De tre godsejere:
Kammerherre P. B. Scavenius til Gjorslev
Kammerherre C. von Sehestedt-Juul til Ravnholt
Kammerherre, lensgreve C. E. Krag-Juel-Vind-Frijs
til Frijsenborg
De tre sidst tilkomne:
Etatsråd, grosserer, major M. W. Sass
Vekselmægler H. C. Bechgaard
Konferensråd C. G. N. David
De ovennævnte
15
personer udgjorde Privatbankens første bankråd.
Dog døde M. E. Hannover allerede i
1857
og nåede ikke at deltage i
nogen møder. Hans plads gik til etatsråd, højesteretsadvokat Lieben-
berg. Til formand valgtes C. A. Broberg og viceformand C. G. N.
David.
Inden det konstituerende møde maj
1857
havde der været en del
problemer med at finde egnede emner til de to direktørposter. Bank
rådet blev forholdsvis hurtigt enige om den ene direktørpost. Den blev
overdraget justitsråd N. Fugl. Mere problematisk var den anden.
Øverst på formand C. A. Brobergs private liste stod Moritz Levy.
Han havde gjort sig bemærket som regeringens mønt-agent i Altona,
da rigsmønten blev indført i hertugdømmerne i
1854
. Også ved at
foreslå at lette den herskende mangel på omsætningsmidler ved at
lade Nationalbanken udstede sedler, der med deres fulde pålydende
var funderede på sølvbarrer, gjorde han sig gældende. Levy var selv
meget interesseret i direktørposten og har muligvis endog indsendt en
egentlig ansøgning. Den senere så solide nationalbankdirektør stod
imidlertid for flere af Privatbankens stiftere som lidt af en eventyrer.
Hverken Levy eller et par andre, der var på tale, kunne bankrådet
blive enige om.
7
73