74 / 211
Klaus Pedersen
blev kun mindre end to mill. rdl. tegnet i første omgang. (Det var inkl.
de
500.000
rdl. fra initiativtagerne). Den manglende interesse for
aktierne kan skyldes flere forhold. Den verdensomspændende krise,
hvor pengeknapheden var det fremherskende træk, har uden tvivl
også gjort sig gældende i København. Selv om Privatbanken var tænkt
oprettet efter engelsk-skotsk mønster, synes adskillige krak blandt de
kontinental-europæiske Credit-Mobilier-banker at have påvirket ly
sten til aktietegning. Mangelen på interesse fra initiativtagernes side
for »at sælge banken« kan også have været væsentlig.3 Endelig kan
nævnes, at ikke alle kapitalstærke kredse i byen var lige begejstrede
for Privatbanken. For eksempel modarbejdede de fleste større og min
dre private diskontører, fortrinsvis af jødisk oprindelse, Privatbank
planerne.4 Flere havde i Indenrigsministeriet søgt om tilladelse til
bankvirksomhed og fået afslag. Blandt andre C. P. Reiersen, der tid
ligere havde fået afslag på en ansøgning om bevilling til »Nordens
Credit-Mobilier«.5
Af langt større interesse var dog et projekt om en »Handelsbank«
tænkt oprettet »på aktier« af huset G. A. Gedalia. Det fik også nej i
Indenrigsministeriet. Der herskede på daværende tidspunkt (
1856
) i
ledende børskredse en rodfæstet mistillid til Gedalia (tysk kompag
non, stor forfængelighed, køb af barontitel i San Marino).
Før Indenrigsministeriet gav tilladelse til bankvirksomhed, skulle
Grosserer-Societetets Komité udtale sig om sagen. Når Privatbanken
fik et positivt svar, skyldes det ikke mindst, at fem af medlemmerne i
Grosserer-Societetets Komité, deriblandt formanden, var blandt ini
tiativtagerne til Privatbanken.6Efter at endnu tre personer var kom
met med i inderkredsen, samt tegning af yderligere 100.000 rdl. ak
tier, blev det på et møde den
1
. maj
1857
besluttet, at banken skulle
betragte sig som konstitueret.7
Forinden, den
2 4
. april, forelå der fra Indenrigsministeriet en tilla
delse til at påbegynde bankvirksomhed med to mill. rdl. aktiekapital i
stedet for de i ansøgningen nævnte fire mill. rdl.
Det første bankråd fik følgende udseende:
De oprindelige
9
:
Etatsråd, grosserer C. A. Broberg
Grosserer D. B. Adler
72