73 / 211
C.
F. Tietgen som bygherre
I
1975
skrev Steen Bille Larsen: »Grundlæggelsen af De danske Suk
kerfabrikker
1872
og C. F. Tietgen. Et studie i Danmarks industrielle
udvikling
1860
-
8 0
«.
Både Bodil Holst Kjær og Steen Bille Larsen har benyttet Tietgens
privatarkiv som kildemateriale; først og fremmest hans brevveksling
og aktpakkerne vedrørende de beskrevne selskaber. Begge undersøgel
ser giver et udmærket indblik i Tietgens arbejdsmetoder og hans suc
ces med sammenlægninger af flere mindre selskaber til et stort, hvor
ved han opnåede stordriftsfordele og monopol på markedet.
Tietgens baggrund
C. F. Tietgen (
1829
-
1901
) uddannedes som handelsbetjent i Odense
og nedsatte sig, efter nogle års arbejde i udlandet, som grosserer i Kø
benhavn
1855
. Allerede to år efter blev han direktør for Privatbanken
og deltog derefter i stiftelsen af adskillige aktieselskaber, som der se
nere kort gøres rede for. Af særlig interesse er Tietgens stilling i Privat
banken.
Privatbanken
På initiativ af en række af Københavns største handelshuse, bl. a. D.
B. Adler, M. G. Melchior, O. B. Suhr, C. A. Broberg og Jacob Holm og
Sønner indsendtes i
1856
en ansøgning om stempelfrihed for en bank,
de havde tænkt sig at oprette. Den
4
. august
1856
trådte de oprinde
lige ni ansøgere frem for offentligheden for at meddele, at underskri
verne er trådt sammen for at oprette »Privatbanken - til yderligere let
telse af Stadens og Landets Pengeomsætning«.2
Den planlagte aktiekapital skulle være på
4
mill. rdl., hvoraf under
skriverne ville tegne
500.000
rdl. Indbydelsen til tegning af aktier ville
dog først fremkomme, når ansøgningen om stempelfrihed var bevil
get. Det blev den først den
4
. marts
1857
, og indbydelsen blev dateret
den
18
. marts
1857
.
Til de ni oprindelige ansøgere, der repræsenterede store køben
havnske handelshuse, var der i mellemtiden kommet tre fremtræ
dende godsejere.
Aktietegningen gik ikke alt for godt. Af de planlagte fire mill. rdl.
71