Previous Page  77 / 211 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 77 / 211 Next Page
Page Background

C.

F. Tietgen som bygherre

sierede Hamburg fortsat en væsentlig del af den danske omsætning.

Derfor kom også danske virksomheder i vanskeligheder, da huset Pon-

toppidan måtte standse sine betalinger den 7. december

1857

.

På foranledning af Grosserer-Societetets komité blev direktøren for

den nye københavnske Privatbanken, C. F. Tietgen, sendt til Ham­

burg for at undersøge Pontoppidans status. Tietgen kom frem til, at

vanskelighederne udelukkende skyldtes en midlertidig likviditetskrise.

På denne baggrund besluttede den danske stat og Nationalbanken at

yde Pontoppidan et lån, og husets betalinger blev genoptaget den

12

.

december

1857

.

Krisen skabte et ekstraordinært behov for kredit, og regeringen be­

sluttede at oprette en Lånekasse uden om Nationalbanken. Dens mid­

ler var på

300.000

pund Sterling engelske veksler. Staten var kommet i

besiddelse af vekslerne i forbindelse med Øresundstoldens afvikling.

Lånekassen gik først til Nationalbanken for at få ombyttet vekslerne til

danske penge, men Nationalbanken krævede efter Lånekassens opfat­

telse alt for lang tid til omvekslingen. Derfor henvendte man sig til

Privatbanken.

Privatbanken havde langt fra kontanter nok til at klare en sådan

vekseloperation, men Tietgen gav alligevel den

2 1

. december tilsagn

over for Lånekassen om at udbetale pengene i dagene lige før og straks

efter jul.

Tietgen regnede med, at Lånekassen straks ville udbetale pengene.

Han regnede endvidere med, at ingen ville bryde sig om at have store

beløb liggende i helligdagsperioden. De ville efter hans mening søge at

få dem deponeret. Da Privatbanken var Københavns eneste private

bank, ville en stor del af beløbene således straks vende tilbage til ban­

ken - som så atter kunne udbetale dem til Lånekassen.10 Banken fik

derved en kæmpeforretning med stor fortjeneste og - ikke mindst vig­

tig for en nystartet bank - en betydelig anseelse.

Selskaberne

Efter krisen i

1857

oplevede dansk erhvervsliv en række gode år frem

til

1873

.

Landbruget prægedes af omlægningen fra plante- til husdyrspro­

duktion.11 Denne omlægning skete først på de store godser. Det var

75