HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

C. F. Tietgen som bygherre

anden ting. Der var ofte tale om betydelige stiftergevinster. Stifterne

overdrog f. eks. det nyoprettede selskab visse aktiviteter, som afregne

des til priser, der lå væsentligt over de pågældende aktivers markeds

værdi.17

Arbejderbyggeforeninger

Det var først i

1850

’erne, at man i Danmark og navnlig i København

begyndte at få øjnene op for de problemer, den største del af arbejder

klassen havde med at skaffe sig en sund og god bolig til en rimelig leje.

Velmenende mennesker gik sammen og prøvede at gøre noget ved

de usle boligforhold, som størstedelen af arbejderklassen især i Køben

havn var nødt til at tage til takke med. Forholdene var ca.

1850 -1875

værst på Christianshavn. Det var den bydel, som havde den ældste be

byggelse, da den var kommet nogenlunde helskindet gennem både den

store brand og englændernes bombardement i begyndelsen af århun

dredet. Det er endvidere væsentligt at bemærke, at København endnu

var klumpet sammen bag voldene. Det var da også på Christianshavn,

at det allerførste forsøg på at hjælpe arbejderklassen til en bedre bolig

standard blev gjort.

De første boliger for arbejderklassen blev bygget af et aktieselskab:

Aktieselskabet til opførelse af Arbejderboliger.

Selskabet blev stiftet i

1851

. Stifterne var pastor H. Visby, lægerne Emil Hornemann og

C. E. Fenger, arkitekten N. S. Nebelong og dansemesteren August

Bournonville.

Især lægen Emil Hornemann gjorde et stort arbejde sammen med

kollegaen F. F. Ulrik for at højne boligstandarden og derigennem

sundheden og hygiejnen hos de dårligst stillede i samfundet. Det frem

går af indbydelsen til aktietegningen i selskabet: »Vi er kommet til den

overbevisning, at lejen for en sund og renlig lejlighed ikke vil komme

til at overstige, hvad der mangen gang betales for et usselt kvistværelse

eller en skummel og fugtig bagstue i en af smågaderne«.18

Foreningens to første bygninger blev tegnet af professor, arkitekt

N. S. Nebelong, opført i

1851

og taget i brug i

1852

. En sidste bygning

blev ombygget og taget i brug i

1872

. Der havde tidligere været bade-

og vaskeanstalt samt dampkøkken. Denne side af hjælpen til arbejder