79 / 211
C.
F. Tietgen som. bygherre
det ikke er en glidende udvikling, der er tale om. Fra Privatbanken be
gynder sin virksomhed,
1
. november
1857
, går der
8 -9
år, før banken
for første gang bliver engageret i Tietgens selskabsdannelser. Det sker
i
1865
-
6 6
. I
1869
og
1870
dannes de to telegrafselskaber, men deres
sammenslutning sker også i det dominerende år
1872
.
Det er uden sammenligning i
1872
, at Privatbanken og Tietgen står
stærkest. Herefter går det ned ad bakke.
Den internationale krise efter den fransk-tyske krig nåede Danmark
efter
1873
. Tietgen og Privatbanken er med i et par fejlslagne jern
baneprojekter. Der oprettes to store banker, der påfører Privatbanken
konkurrence (Landmandsbanken
1871
og Handelsbanken
1873
). Pri
vatbanken kommer ud i en krise, der er tæt ved at tage livet af banken
- delvis på grund af den internationale krise, delvis på grund af Pri
vatbankens engagement i den københavnske grosserer og børsspeku
lant Svend Petersens fejlslagne telegrafaktiespekulationer. Derfor går
der nogle år, før Privatbanken og Tietgen atter er i stand til at enga
gere sig i selskabsdannelser. Initiativet er allerede inden da gledet dem
af hænde - overtaget først og fremmest af Landmandsbanken og
Glückstadt.
Som nævnt kan selskaberne deles i to kategorier: transport- og kom
munikationsselskaber (teleselskaber) og forædlingsselskaber.
Til den første gruppe kan regnes: DFDS, Københavns Sporvejssel
skab, Burmeister & Wain, Svitzer, jernbaneselskaberne (transportsel
skaberne) plus Store Nordiske Telegrafselskab, Kina-Japan Telegraf
selskabet og KTAS (kommunikationsselskaber) samt Tietgens engage
ment i anlæggelsen af Esbjerg Havn.
Der er tale om et engagement i en »helhed«. Bygning af skibe -
bjergning af skibe - sejlads med skibe - oprettelsen af en havn (Esbjerg
- efter tabet af hertugdømmerne).
Land- og søtransporten lå Tietgen meget på sinde i starten af hans
virksomhedsperiode. Havde det stået til ham, var Danmarks jernba
ner (såvel anlagte som fremtidige) blevet samlet under et selskab med
ham selv og Privatbanken som primus motor. Det gik dog ikke som
Tietgen havde ønsket sig. Stik mod sædvanlige principper om ikke at
blande sig i privat foretagsomhed, blev det staten, der købte, drev og
udbyggede de danske primær-jernbanelinier.13 Tilbage til den private
77