Ifølge de sidst offentliggjorte statistiske
Meddelelser har den i 1914—15 producerede
Sukkermængde her i Landet udgjort 153
Mill. Kilogram. Til Sammenligning anføres,
at Produktionen i 1893—94 kun udgjorde
27,4 M ill. Kg.
Den enorme Fremgang skyldes ikke alene
det forøgede Sukkerroeareal, som nu er
30,(500 Hektarer, mod 8,500 Hektarer i
1893—94, men ogsaa den tekniske Udvik
ling, idet Sukkerprocenten fra (i,os i 1873—77
steg til 14,03 i 1908—11.
Landets aarlige Forbrug af Sukker er
15. JUN I 1915
FØR OG NU
videre ser man, tilvenstre for Pladsen
„Holms Huse“ i Langebrogade og det Stykke
af Christianshavns Vold, der hedder „Kalve
bod Bastion“, tilvenstre for denne ses et
Stykke af Stadsgraven, langs med hvilken
løber „den bedækkede V ej“, som nu hed
der „Amager Boulevard“. Fra Holms Huse
i Langebrogade gaar tilhøjre den gamle
Langebro, der ender ved Langebros Damp
mølle, som Københavns Kommune i den
nyere Tid har købt og ombygget til den
tidligere om talte Ejendom „Kongsgaard“.
Bagved Langebro ligger Ry se n s t e n s B a d e
a n s t a lt , som i forrige Aarhundrede var
m eget søgt og m eget populær. En Trægruppe
ved samme, bagom Dampmøllen, betegner
N
r
. 12
Strand; bagved Burmeister & Wains høje
Skorsten i Billedets Midte ses bl. a. Flæske-
hallen med de hvide Tage.
Et ikke mindre interessant Panorama er
det, som er gengivet paa Bladets 6te Side
og som skriver sig fra c. 1865. Man seri
Forgrunden Huse i Overgaden n. V. og St.
Annagade, der løber mod Asiatisk Kompag
nis Port i Strandgade. Tagene af „de asi
atiske Palæ er“ skim tes.
Bagved Havnen
ser man „Gammelholm“ i sin ældre Skik
kelse som Orlogsværft, og det nuværende
Gammelholms første Nybygning, „Naviga
tionsskolen“, under Opførelse. I Mellem
grunden ses tilvenstre Holmens Kirke og
rue“
k e
;irke
ig-
cirko
de
rned
katis
ke
k o la j
irke
mens
rke
vnen
ue o
’etri
irke
elli
ands
irke
ikol
aarn
N’ye
risti
sbor
Slot
nist
-Byg
ting
lørse
riva
inke
Set. Annagade
Asiatisk Konip.
Vue fra Frelsers Taarn over Gammelholm (Værftet) 1865.
for Tiden 117,ro M illioner Kilogr. eller
41,m Kg. pr. Individ. I 1876—80 var For
bruget kun 13,48 Kg. pr. Individ, men til
Trods for det tredobbelte indenlandske
Forbrug har der, som Tallene ovenfor viser,
været et stort Overskud i Produktionen til
Udforsel af det danske Sukker. Særlig i
de sidste 3 Aar og nu specielt under Krigen
har Udforslen taget Fart.
T i l B i l l e d e r n e .
Panoramaet paa Bladets 2. Side skriver
•sig fra ca. 1860. I Forgrunden har vi Chri
stianshavns Kanal og Overgaden n. Vandet,
hvor man bl. a. vil finde den kendte H ee
ringske Gaard.
Bagved denne ligger de
Bygninger, der horer til Burmeister &Wains
Fabriker samt Christianskirken. I Midten
ses Appelbyes Plads med den store Grav,
der den Gang optog Pladsen, samt det lange
lave Pakhus, der først forsvandt 1913, da
Sukkerfabrikkerne bebyggede Pladsen. End-
den københavnske Del af Volden og Stads
graven, med den herfra til Vesterbro løbende
maleriske „Kirsebærgang“.
Det tilsvarende Panorama paa 3die Side
viser dette Parti af Byen, som det er nu,
og det kan jo ikke nægtes, at Forandrin
gen er m eget stor. Burmeister &Wain har
faaet en Række nye Fabriksbygninger ved
Siden af og bagom den Heeringske Gaard
og paa Appelbyes Plads ses Sukkerfabri
kernes mægtige Bygningskompleks, der skju
ler den nye Langebro. Tilvenstre i B ille
dets Mellemgrund ses en Del af Geværfa
briken og det nye Kvarter ved Islands
Brygge, som er beskrevet i Bladets forrige
Nummer. Bagom Christianskirken og Suk
kerfabrikkernes Bygninger ses den ovenfor
om talte „Kongsgaard“, hvor før Langebros
Dampmølle laa, og tilvenstre herfor Ejen
dommen „Ny Christiansborg“ og de andre
Bygninger, der i Løbet af de sidste 10—15
Aar er opførte ved den ny „Vestre Boule
vard“. Havnen er, som man ser, stærkt
indsnevret ved Udfyldning og Bebyggelse
udfor Gasværket og videre langs Kalvebod
bagved denne Helligaandskirken med det
kullede Taarn, som det havde fra Branden
1728 indtil den i Halvfjerdserne i forrige
Aarhundrede blev ombygget i sin nuvæ
rende Skikkelse. N ikolaj Taarn præsente
rer sig som det stod efter Branden 1U1
uden Spir. Det fungerede som Hovedbrand-
station indtil den nuværende Station ble'
taget i Brug 1892. Paa det bagved liggen^
Rundetaarn ses den lave Bygning paa Top
pen, hvor der den Gang var Observatorium-
I Baggrunden skim tes en af Voldens Møber'
Det tilsvarende Panorama
p a a
næste Side
af den samme Udsigt i vor Tid, viser, som
man vil se, mange Forandringer i By^s
Udseende. Paa dette Billede ser man Tn
vatbankens nye Bygning foran Børsen, b)g
get 1901, i Mellemgrunden tilvenstre °jj
bagved ses Christiansborg Slot i sin D-
Skikkelse. Gaar man herfra tilhøjre $
man Holmens Kirke og ovenover denne >• ^
Kgl. oktroyerede Brandassurance-KomP8^
n i“s ny Bygning, som i 1906 opførtes Pa‘
Hjørnet af Gammelstrand og Højbropi8 -■
Bagved denne Bygning ser man Helligaa11 “