S_FørOgNu

15. JUNI 1915

FØR OG NU

Handelen ejer 5 Skibe til Besørgelse af

Farten paa Grønland, nem lig de to Damp

skibe H a n s E g e d e , som føres af Kapt.

T h o r s e n , og G o d th a a b , Kapt. S c h o u -

b y e , samt de 3 Barkskibe: N o r d l y s e t ,

Kapt. H a n s e n , T h o r v a ld s e n , Kapt. C.

S t o k lu n d og G ere s, Kapt. J. S t o k lu n d .

Midt i Marts begynder Sejladsen og varer

til midt i November. Dampskibene bruger

c. 6 Uger om en Rejse frem og tilbage.

For Sejlskibenes Vedkommende er Tiden

jo stærkt afhængig af Vejr- og Vindforhold.

I den lille, maleriske Kontorbygning paa

Handelens Plads paa Christianshavn har

den bekendte Landskabsmaler Professor V.

K y h n haft sit Barndomshjem, idet hans

Fader i sin Tid havde Bolig her som Han

delens Pladsmester.

Den unge Skuespillerinde, Frk. G u d r u n

H o u lb e r g har forøvrigt haft sit Barn

domshjem paa samme idylliske Sted.

K ø b e n h a v n s F l y d e d o k .

Inden vi forlader Christianshavn, maa vi

om tale Aktieselskabet „ K ø b e n h a v n s F l y 

d e d o k o g S k ib s væ r f t “, der, som berørt i

et tidligere Nummer, har sin Virksomhed

paa Krøyers Plads mellem W ilders- og Den

kgl. grønlandske Handels Pladser.

Selskabet, som er stiftet i 1897 med en

Aktiekapital paa 700,000 Kr., driver Maskin-

og Skibsbyggeri samt Reparationer.

Senere har Aktiekapitalen paa Grund af

det stadigt tiltagende Arbejde m aattet ud

vides og er nu P/a Million. Den første

Flydedok, et Vandareal paa c. 95 X 20

Meter, byggedes af Flensburger Schiffbau-

Akt. G esellschaft. Senere er kommet to

nye Flydedokker til, sam t en Tørdok, alle

byggede af Selskabet selv.

Kommer man i denne Tid ud paa „Flyde

dokken“, som E tablissem entet kort og godt

benævnes, ser man, at der udfolder sig en

overordentlig travl Virksomhed; nye Skibe

bygges og gamle er under Reparation. Et

af de sidste Skibe, der er udgaaet fra Værf

tet, er den kom fortable Damper „Malmø“,

som i Foraaret 1914 afleveredes til Øre-

sunds-Selskabet. For Tiden er ialt 12 nye

Skibe under Bygning paa Værftet og Ar

bejdsstyrken er 1200 Mand.

Selskabet har F ilial i Ny Kalkbrænderi

havn, tidligere Arentz & Rosenfeldts Skibs

forretning.

Den daglige Drift ledes af

Overingenior O. M u n ck og Kontorchef ( ’hr.

L un d.

A f V o l d e n s H i s t o r i e .

Det, der i vor Tid bringer os til at holde

paa Christianshavns Vold, er dens Skøn-

hedsværdi. Det var stor Skade om dette

Bælte af Grønsvær, Spaseregange og gamle

Træer ikke skulde faa Lov til at blive staa-

ende m idt i den voksende Storby. Men har

disse Volde nogensinde været til Nytte?

Jo, det har de absolut i 2 Afsnit af Dan

marks Historie. De opfyldte, da Tiden kom,

fuldt ud den Bestemmelse, Christian IV til

lagde dem, da han planlagde Christians

havn, at være „vor Skibsflaade, Tøjhus,

Slottet og den gamle By, som største Magt

paaliggende er, til Defensión og Forsikring“.

Under Svenskernes Belejring af København

1658—59 ledede Kong Carl Gustav person

lig et Angreb paa Byen fra Amagersiden,

som skulde ske sam tidig med at hans Trop

per N atten til den 8. Oktober 1858 forsøgte

at komme ind ved Helmers Bastion paa

Sjællandssiden. Han var gaaet i Land ved

Dragør, slog de danske Bønder her og ryk

kede derefter frem mod Christianshavns

Vold. Med Kong Frederik III i Spidsen fore

tog Københavnerne im idlertid et saa kraft-

tigt Modangreb med Ahlefeldts og Gylden

løves Ryttere, der pludselig tørnede ud

gennem Amagerport, at Carl Gustav og hans

Folk blev slaaet paa Flugt og atter maatte

retirere til Dragør.

I December samme Aar forsøgte Sven

skerne igen at angribe over Christianshavns

Vold ved at gaa over Isen i Kalvebod

Strand, men under Adolph Fuchs’ energiske

Ledelse lykkedes det ogsaa denne Gang

Københavnerne at hævde Stillingen. Saa

kom det store Stormangreb Natten mellem

9. og 10. Februar, i hvilket Angrebet paa

Christianshavns Vold lededes af Carl Gu

stavs særlig betroede Mand Claes Thott.

En stor Del af Svenskerne faldt uheldigvis

Vandet, da Isen brast, Resten forsøgte tre

Gange at tage Volden, men Fuchs slog dem

hver Gang tilbage og siger i sin Rapport

over Slaget, at „Svensken havde selv taget

sin Ligskjorte med“.

Anden Gang Volden gjorde Nytte, efter

at den under Christian V var forlænget til

den nuværende Refshaleø, var i Juli 1700,

da en forenet engelsk, hollandsk og svensk

Flaade aabnede Fjendtlighederne mod Fre

derik II for at forsvare Hertugen af Hol-

sten-Gottorp. Svære Kanoner blev anbragte

paa den nya Del af Volden for at give

Fjenden sin Bekomst, hvis han skulde give

sig til at bombardere Byen, og et Bombar

dement begyndte ogsaa om Aftenen d. 26.

Juli og fortsattes næste Dag uden dog at

gøre synderlig Skade. I Huset paa Hjørnet

af Christianshavns Voldgade og Sofiegade

er indmuret en Kugle, som siges at stamme

fra dette Bombardement.

N y F æ r d s e l s l i n i e r p a a C h r i s t i a n s h a v n .

Naar man tænker sig Christianshavns

Vold bevaret, maa man dog regne med, at

den et Par Steder maa gennembrydes for

at skaffe Luft for Trafikaarer, der kan af

laste Torvegade for en Del af dens Færd

sel. I Samraad med Formanden for Chri

stianshavns Grundejerforening, Apoteker

Victor P e d e r s e n , udarbejdede Arkitekt

Egil F is c h e r for nogle Aar siden en Plan

til Regulering af Trafiklinierne i denne By

del og til nogle Promenader m. m. I denne

Plan var foreslaaet en Gennemskæring af

Volden mellem Dronningensgade og Over

gaden o. V., saaledes at disse Gader kunde

danne en Forbindelse med Islandbrygge-

Kvarteret. Over Gennemskæringen skulde

føre en Bro, der forbandt de to Voldstyk

ker med hinanden, og under denne skulde

mellem de forlængede Gader være en L ege

plads eller et lille Anlæg.

En anden Gennemskæring af Volden var

tænkt ved Enden af Baadsmandsstræde, som

saa skulde forlænges ud ad Amager til.

Apoteker P e d e r s e n , der har om talt denne

Sag i en Bladartikel, bringer det tiltalende

Forslag frem, at anbringe en Kopi af

den gam le Amagerport i Gennemskæringer

med et Par Aabninger paa Siden for Fod

gængere.

kønt Christianshavn kun havde en kort

Periode som selvstændig By, har den dog

til Dato bevaret et Særpræg, og dette skyl

des ikke alene dens ejendommelige Karak

ter men lige saa m eget, at Christianshav

nerne i høj Grad ejer P ietet for deres Del

af Stor-København. De holder Hævd over

det gamle og bestræber sig for at faa noget

smukt, naar det gam le ifølge Naturens Orden

maa vige Pladsen for Tidens Krav.

Fra de seneste Aar kan vi som gode Eks

empler nævne den tidligere om talte Ejendom

paa H jørnet af Torvegade og Dronningens-

gade, som er bygget efter Tegning af Ar

kitekt R. W. Rue, og Bygmester Adolph-

sens Hjørneejendom ved Knippelsbro og den

bagved liggende Knippelsbrogade, som er

bygget efter Tegning af Artitekt Phil.

Smidth.

Christianshavn ejer enestaaende Betin

gelser for ogsaa i Frem tiden at blive en

smuk Bydel, men fra andre Byer i Landet

har man jo Eksempler paa, at det Skønne

ikke er bundet til de maleriske Omgivelser.

Vi har set de kedsomm eligste Byer rejse

sig i de skønneste Egne. Maleren Nic. Lutz-

h o f t gjorde i en velskreven Artikel i For

skønnelsesforeningens Medlemsblad i sin Tid

opmærksom herpaa og fremdrog en By som

Aarhus. Den er, skriver han, i sin moderne

Skikkelse og trods sin skønne Beliggenhed

alt andet end malerisk. Man faar ved sit

første Besøg i Jyllands Hovedstad Følelsen

af, at her er sparket for haardt til Idyllen

til Bedste for Storstadsærgerrigheden, -

den Storstadsærgerrighed, der i det hele

taget er en Moloch, der fortærer megen

uskyldig Skønhed i sit hule Gab uden altid

at give Valuta for Ofrene.

— Vi tror, efter hvad der i Retning af

Modernisering er begyndt paa Christians

havn, at turde spaa, at man derude vil vide

at bevare Byen skøn, som den altid har

været, ogsaa for vore Efterkommere.

Nu kommer der snart en Tid, hvor Chri

stianshavn maa have nogle flere Færdsels

linier ud til Amager, hvor Bebyggelsen er

taget saa stærkt til. Torvegaderne, som nu

optager saa godt som hele Færdselen ud

efter, trænger haardt til at blive aflastede,

og der vil jo ogsaa kunne skabes nye Vær

dier ved et Par andre Færdselsaarer.

Men sam tidig med, at man har dette for

Øje, tænker man stærkt paa Voldens Skæbne

Man maatte nødig se de smukke Voldpar

tier dele Skæbne méd Københavns Volde,

de bør, fraset de nødvendige Gennemskæ

ringer, absolut bevares.

Et Haab om, at dette kan ske, haves den,

at Christianshavnerne har overdraget Arki

tekt Holger R a sm u s s e n og Afdelingsinge

niør O. K. N o b e l at udarbejde et Forsla?

til Voldens Bevarelse i Forbindelse nieu

nye Gadeanlæg, og efter hvad man kender

til de to Herrers tidligere Virksomhed, *■

Eks. ved deres Forslag til Jernbaneterrænet»

Bebyggelse, er der Grund til at vente et

godt Resultat af deres Samarbejde.

E N H V E R

b ø r om ta le „F Ø R OG N U “ t i l Venner o g B e k en d te o g a nb e fa le dem dt

tegne A bonnem en t p a a B la d e t, f o r a t g iv e d is se in te re s sa n te og

skønn e M indeb lade den Udbredelse b la n d t Tu s ind e r a f

k jø b en h a vn sk e H jem

som de fo r t j e n e r .

O b s .

A lle h i d t i l u d k o m n e N u m r e k a n e n d n u e r h o l d e s å 1 0 Ø r e p r . N r . v e d H e n v e n d e l s e t i l B la d e ts

E k s p e d i ti o n , K u l t o r v e t 1 6 \ T e l. 3 7 8 8 .

llEl*1**1

KBHVN. - NIELSEN &LYDICHE (AXEL