114 / 382
1. JUL I 1915
FØR OG NU
Nr.
13
H v a d K o r t e n e f o r t æ l l e r .
S
om bekendt var Kjøbenhavn i sin Tid
en Fæstning; — den strakte sig fra
B atteriet „Sixtus“ paa „Holmens Væ rft“,
— udover Christianshavn til Langebro og fort
sattes paa Kjøbenhavn-Siden rundt om hele
Byen indtil den endte med „Citadellet Fre
derikshavn“.
Foran Fæstningen laa „Stadsgraven“ og
bag denne altsaa Voldene med de mange
Bastioner, fra hvis Top man snart havde
Udsigt udover Søen (Kallebodstrand), snart
havde Marker og Alléer for Øje, — (ogsaa
over Tivoli) og fra Nørrevold og Østervold
saas udover sm ilende Landskaber paa den
anden Bred af Stadsgraven. Alt dette er
forbi, naar undtages Resterne af Ghri-
stianshavns Vold og „C itadellet“. — Man
sløjfede alle disse med rige Minder forsynede
og med stor Møje og mægtig Bekostning
opførte Fæstningsværker og idylliske Partier
for at opføre de bekendte, men mindre b e
undrede Kaserner. Dog besluttede den vise
Borgerrepræsentation i et Møde, 19. Febr.
1872, at der i Voldenes Sted skulde anlæg
ges en 80 Alen bred Boulevard rundt om
Byen, fra Kallebodstrand til Østerbro, men
da denne endelig var fuldt udført, vedtog
Raadet efterhaanden som disse Boulevard
partiers Træer voxede til og begyndte at
give Løfte om smukke Spadseregange, —
atter at rydde dem og sløjfe Boulevarden,
for at give Plads for nye Projekter med
underjordiske Jernbaneforbindelser o. s. v.
Der burde i det kgl. Bibliothek findes en
Bog, indeholdende en fortløbende Optegnelse
over de „vise Mænds“ Bedrifter i Tidernes
Løb, maaske den dog, naar det blev Cou-
tume at et Exemplar af Bogen udleveredes
til hver nytiltrædende „vis Mand“, kunde
bidrage sit til, at de „vise Mænd“ i Frem
tiden, efter Gennemlæsningen af Bogen, tog
mere Hensyn t-il Bevarelsen af smukke
Minder i vor Hovedstad.
Selvfølgelig vil det være mindre fordel
agtigt for os, hvis dette sker, da vi saa ikke
faar saa mange Minder at beskrive, som
Betingelsen for Bladets Fremtid kræver.
Der findes neppe noget Sted i vort nu
værende Kjøbenhavn, hvor Udviklingen,
efter at Voldene faldt, har brudt mere
voldsomt, — ja man kan sige mere brutalt
igennem end ved Vestervold og Vesterport
efterat Porten var fjærnet („Vestergab“
som Terrænet senere kaldtes).
Rysenstens Bastion -var den yderste af
Bastionerne paa V estervold; den havde Navn
efter H e n r ik R u se (1(124—1(179), en af
F r e d e r ik d e n 3 d ie fra Holland indkaldt
Bygmester, som adledes 1(164 under Navnet
„ R y s e n s t e e n “, som Tak for, at han havde
bygget „Citadellet Frederikshavn“.
Medens de øvrige Bastioner havde Navn
efter deres Forsvarere under Kjøbenhavns
Belejring, var dette ikke Tilfæ ldet med
Rysenstens Bastion; — R u se var ikke her
i Landet den Gang, — men han udbedrede
den.
Udenfor denne Bastion laa den smukke
Port (se Billedet); den laa ved Indgangen
til den dækkede Vej, og blev sløjfet sam
tidig med at Fæstningen nedlagdes. Inden
for denne Port laa „Rysenstens B adeanstalt“
med sit idyllisk beliggende Billetkontor (se
Billedet). Vi bringer her i Bladet en mor
som gammel Plakat,, som dette E tablisse
ment udsendte i 1839, og flere Prospekter
af den smukke og hyggelige Badeanstalt,
og vore Tanker bringes uvilkaarlig af disse
Minder tilbage til, hvorledes Forholdene
med Hensyn til „Kjobenhavnernes“, eller
maaske rettere „alle Danskes“ Renligheds
hensyn har udviklet sig siden Plakaten
fremkom i 1839.
Der er ingen Tvivl om, at de gamle V i
kinger og deres Kvinder gik i Bad lige fra
Stranden, det være sig V inter eller Sommer,
kuldskære var de som bekendt ikke: men
derefter indtræder der i Katolicismens første
Dage noget mere i Retning af det blød
agtige, men tillige mere rensende, som hed
Varmtbad i Kar. Allerede Sakse beretter
om, hvorledes Absalon i sin Borg ved Havn
i den øverste Etage af sit Taarn havde
ladet sig berede et Bad, og han var knap
kommet af Klæderne, før Vagten udenfor
raabte, at Venderne var i Sigte. Han foer
da i Tøjet og sprængte af Sted ud mod
Kalleboderne, fik sam let sine Skibe og slog
Fjenden.
Om denne Begivenhed minder
Absalons Statue paa Højbroplads, hvor
Kunstneren netop har ladet ham ride den
rigtige Vej, skønt han jo ganske vist der
ved kommer til at vende Ryggen til det
nu levende Liv.
Vi har ogsaa skønne Viser, Folkeviser,
om Tovelille, der ikke var Kong Valdemar
Atterdags, men historisk bevist Kong V al
demar den Stores Frille, at hun blev skol
det ihjel i et Badekar. Sagnet er for øvrigt
ret internationalt, men betegnende. Saa
kommer vi til salig Kong Hans’ Tid. Da
var det alm indeligt, at man havde Badstuer
i Byen, allerede Navnet Badstuestræde
minder os derom; men der var den kedelige
Aber-da-bei, at disse Stuer var fæ lles for
Kvinder og Mænd; i Finland finder jo den
Dag i Dag det samme Forhold Sted, hvor
hele Fam ilien gaar i Bad hver Lørdag og
pisker hinanden med Ris inde ved Ovnen
for derefter at løbe splitternøgen ud over
Vejen og kaste sig i det kolde Vand.
Kong Hans benyttede Hans Bogbinders
Badstue paa Hjørnet af Store Færgestræde
og Amagertorv, og han nægtede sig ikke
der nogen Glæde. Men efterhaanden som
disse Badstuer blev for alm indelige, blev
de ogsaa sm ittefarlige. Derfor blev de i
Reformationens Dage simpelthen forbudte,
og Folk var henvist til den hjem lige Ren
lighed. Der fandtes til Begyndelsen af for
rige Aarhundrede ikke en eneste offentlig
Badeanstalt i København, naar undtages to
smaa Badehuse ude ved Langebro, det ene
for Kvinder, det andet for Mænd; men da
disse to Rum kun var adskilte ved Hjælp
af Sejldug, som altid var itu, forstaar man
at det ikke just var Damernes Livret at
tage sig et saadant Bad.
Nu var man altsaa absolut henvist til den
hjem lige R enligheds-H ygiejne; men skal
man tro den altid sandfærdige T o d e , saa
saa’ det sort ud med Damerne, hvorimod
Mændene vidste at skaffe sig baade Sæbe
og Vand. Da Tode ikke var den Mand,
der i sin Sundhedstidende lod noget h ygi
ejnisk Spørgsmaal ubehandlet, og da han
vidste, at der ikke var noget mere uklogt
end at gaa hen og sige til Københavner
inderne : I er nogle G rise! — saa valgte
han som Læge den langt klogere Udvej at
lægge Pillen i et Kirsebær. Han sagde
kort og godt omtrent saaled es: Lille Frue,
det er ikke saa svært at komme i Bad.
Man indbyder en Veninde; naar hun er
kommen, henter man en stor Vaskeballe,
hvori der kommes varmt Vand og anbringes
en Skammel. Er dette gjort, klæder man
sig nøgen af, sætter sig paa .Skammelen og
sæber sig godt ind. Man beder da Ven
inden tage en alm indelig Urtegaardsvand-
kande, fyldt med koldt Vand, og saa gaar
hun rundt om Ballen og vander een, til
Sæben er skyllet godt af.
Hvad skete der saa? Hele Københavns
fine Dameverden blev oprørt over det uan
stændige i et saadant i vore Øjne praktisk
Forslag og forlangte, at Mændene skulde
afsige dette afskyelige og sjofle Blad, og
for at Tode overhovedet skulde kunne holde
det over Vande, maatte han forandre Titlen
fra „Sundhedstidende“ til „Nye Sundheds
blade“.
Men hans Bestræbelser hjalp ikke me
get paa Renligheden.
Saa var der en
behjertet Mand, den rige C o n s ta n t in
B r u n , som startede den første offentlige
Varm tbadeanstalt i „Hotel du Nord“ i 1820-
e r n e ; men der var heller ikke den rette
Adskillelse mellem Dame- og Herreanstalt,
og derfor endte det ogsaa med, at den gik
Fallit.
Der var ingen, der tænkte paa, hvor
smukt og let vi ad Øresunds Kysten havde
Adgang til at bade.
Meil 15. Maj 1825 anlagdes saa den før-
ste offentlige Friskbadeanstalt i København:
Rysenstens B ad ean stalt; mærkværdig nok i
ikke ved det friske Vand og den aabne I
Strand, men ved Kalleboderne. Men Lyk- |
ken fulgte de kække, og i mange Aar blev |
Rysensten et m eget søgt S te d ; men det i
var ogsaa anlagt efter moderne Mønster i |
de D a g e ; skønt vi nu til Dags maaske vil I
sm ile lidt ad selve Badehusets mangelfulde |
Udstyr, kan vi jo dog ikke lade være med |
at anerkende, at det hele i S am m e n lig . I
n in g m ed S a m t id e n s E v r o p a s An stal- I
t e r virkelig var mondænt.
Læser vi Plakaten, som vi bringer her i I
Bladet igennem med E ftertanke, ser vi [
straks den nøje Adskillelse dels mellem I
Herre- og Dameanstalt, dels mellem Strøm- I
og Karbad.
Der er syv Badekamre for Damer, syv I
for Herrer, hver A fdeling med 8 Badekar; [
der er medicinske Bade, Douche, Regn- og
Svovlbade, og saa kommer der ude paa
Strømmen to Flaader med 10 Forsænknin- I
ger og 29 Paaklædningsværelser for Svøm
mere. Det betyder slet ikke saa lidt i I
saa lille en By, som Kjøbenhavn den Gang
var.
Og saa er der et Svømmebassin vedEsta- i
kaderne med ren og fin Sandbund med for- '
skellig Dybde, og der er Enkeltkamre, og J
for at komme derud, behøver man ikke at
betale noget, Færgefarten er fri.
Og man studser uvilkaarlig, naar man
læser om særskilte Aftrædelsesværelser for j
Damer og for Herrer, fæ lles Konversations- !
rum og — en R estau ration; der er Haver,
der er adskilte for hvert Køn, og der er
Mødehaver, og hvis man vil bo derude,
skaffes der Logis, ja endog Hestestald; de j
fastboende betaler 2/s af sædvanlig Pris, ;
som efter Datidens Forhold ikke er helt [
billig.
Men vi maa alligevel studse over, at vi i
her hjemme allerede i 1839 var saa vidt,
at der ærligt talt ikke er kommet noget
n y t t i l in d e n f o r selve Arrangementet og
Anlæget af Badeanstalter sid e n ; kun Raffi- |
nem entet er blevet større, og om det er j
nogen Lykke, er vel næppe helt sikkert.
Det, vi manglede endnu, var jo kun det
ene, at Vandet i Kalleboderne ikke var saa
frisk som Øresunds; men det varede dog
til 1845, inden man opdagede, at Øresunds
badene var de bedste; den Gang anlagdes
Klampenborg Bade- og Kuranstalt, men af
Byens solide Borgere ansaas den ikke for
meget andet end Humbug; i „Genboerne“
tilbyder den ene Spidsborger hellere at tage
ud paa den totale Rungeneringsanstalt ved
Klampenborg og drikke Vand end gøre no-
getsomhelst andet. Det var Folkets Røst;
der herskede virkelig stor Skepsis paa disse
Omraader; men dog havde Klampenborg
Badeanstalt skjult under de mange Aktie
indsvøb, som foreløbig ingen Indtægt gav,
ligervis som den leende Melpomene en Dolk,
der gav de gamle Badeanstalter, i Særdeles
hed Rysensten, Dødsstødet.
Den sygnede hen, levede væsentlig af de
varme Bade; og paa det Omraade havde den
stærke Konkurrenter baade i Tordenskjolds
gades saakaldte „Romerske Bade“ og i de
langt billigere Hambroeske. Efterhaanden
som Byen voksede blev det mere og mere
ubekvemt at drage ud til Langebro.
i
Men den gamle Anstalt derude havde
det til fæ lles med den gam le Garde: den
døde, men den gav sig ikke.
Den veg kun for Bajonetterne, og de
kom en Dag i 1893, da Kommunen ekspro
prierede den for at faa gennemført Vestre
Boulevard, hvorfor Anstalten laa i ^ edeIJ-T
Fra „Rysenstens Bastion“ havde man L .
sigt ud over Stadsgraven, den dækkede veji
Estakaderne og Kallebodstrand, og vend
man sig om og kastede B likket ned ove‘
Aeste'rvoldgade, saa man „Kongens Brj?
hus“ paa Hjørnet af Bryghusgade og i 11
værende Nr. 131 i Vestervoldgade, Restern
af „Blaa Taarn“. Man forstaar saa g° ’
at det har været lid et behageligt for
kgl. Theaters Skuespillere at sone der>