S_FørOgNu

1. JUL I 1915

FØR OG NU

Nr.

im ellem Kallebodsfcranrl og Vesterport; her

rejste han Palisader, satte Stormpæle, lagde

Fodangler, stillede spanske Ryttere, sammen

holdte med Jernlænker, og plantede „Styk

ker“ saaledes, at da Svenskerne foretog

Hovedstormen, standsede Gyldenløves mæg

tige Forsvarsarbejde dem, skønt han a lle

rede den Gang laa i sin Grav, han døde d. 11.

Decbr. 1058 „af en Helvedes Brand“, som

ufejlbarlig hastede mod den evige Fordær

velse og som

Gud ikke læn

gere vilde til

byde den saa

længe forsmaa-

ede Naade. Det

sagde ialtfald

Pastor Jens Ju-

stesen ved hans

Dødsleje, men

Dødsbud

skabet lød over

Kjøbenhavn og

Fjenden

stod

udenfor Byens

Volde, m angle

de man i det

afgørende Øje

blik bans Per

son. Hans Ger

ning hjalp til

Sejr. Han stod

i den haardeste

Trængselstid

forrest blandt

Byens Forsva

rere,

enhver

Borger, der gik

til Volds imod

Svensken, blev

varm om Hjer

te t og fik Vand

i Øjet, naar U l

rik

Christian

Gyldenløves

Navn blev

nævnt.

Paa Gylden

løves Bastion

laa ogsaa La

vendelstrædes

Mølle,

ogsaa

kaldet Lucie-

Mollen,

som

Kjøbenhavner-

ne med den

bredere Udtale

kaldte „Lusse

m øllen“; og ne

denfor B astio

nen laa det b e

kendte Halm

torv.

Lucie-

Møllen var en

Stubmølle, den

sidste i Kjøben

havn. Da man

rev

Voldene

ned, fandt man

det dog syndigt

ødelægge

den, som det

gamle Stykke

Kultur,den var,

hvorfor

man

Hyttede Mollen

ud paa Kon

gens Enghave, hvor den stod, lidet paaagtet

og passet, til den fandt sin Dod i Flammer

St. Hans Nat 11)13, da nogle Boller brugte

den til St. Hansblus.

Paa Halmtorvet laa den gam le Vejerbod;

her Hk Bonderne, inden de skulde betale

Aksise i Porten, deres Varelæs vejet, og

Tolderne stak deres lange ejendommelige

Sogere ind i det for at undersøge, om der

var Kontrabande med.

Al den gammeldags Hygge, som vi her

har beskrevet og ved vore Billeder har

gjort levende, blev ved Voldenes Sløjfning

tilintetgjort og aHost af det Vestervold-

Kvarter, som vi nu kender, og som paa

den Strækning, vi nu har beskrevet, særlig

karakteriserer Spørgsmaalet „før og nu“.

Tempora mutantur, et nos mutamur in illis,

siger Horats: Tiderne skifter og vi med

dem. Det er en Smagssag, hvad man synes

bedst om. De gustibus non est disputandum,

siger samme Digter. — Om Smag dispute

rer vi ikke, dog ere vi ikke enige med ham

om denne Sætnings B erettigelse, naar Talen

er om de Forandringer Byen undergik da

„ P h ilo s o p h g a n g e n “ Grund til Overfor

m y n d e r ie t , der byggedes 1893—1894 af

Professor H a n s J. H o lm (se Billedet). In.

stitutionen havde indtil 1859 haft Plads paa

det gamle Raadhus og var derefter til Huse

i Stormgade Nr. 17 (det nuværende Skole-

musæum), indtil den fik sit eget Hus ved

nuværende Vestervoldgade.

Ved Siden af O v e r f o r m y n d e r ie t s Byg-

ning rejstes paa H a lm t o r v e t s Grund det

lille Varme-

og E le k tr ic i

te tsv æ r k , der

forsyner vort

Raadhus med

det fornødne.

— En underjor

disk Gang fører

herfra til selve

Ra adhuset, un

der den ny Ho

ved b ran d 

s t a t i o n , som

ligger paa

H jø r n e t af

V e s te r v o ld 

g a d e og Pas

sagen :

„Bag

Raad huset“.

Hove db rand

sta tio n e n s

Opførelse paa-

begyndtes i

1889 af Stads

arkitekt, Pro

f e s s o r L. P.

F e n g e r

fuldendtes i

1893.

Som Kronen

paa hele Vær

ket knejser nu

paa Grunden,

som

tilhørte

G yldenløves

B a s tio n , vort

stolte Raadhus,

P rofessor

M a rtin

Ny-

r o p s Mester

værk, hvis Op

førelse tog he

le 6 Aar.

Omtrent hvor

HolcksBasti-

0 n laa, dogme

re tilbage iTer

rænet, opførtes

1 1897 Glypto-

t h e k e t , der

som

bekendt

skylder afdøde

Brygger 0arl

J a c o b se n eg

hansHustruOt-

t i 1i a sinTilbh-

ven. —Det erjo

en enestaaende

verdensberømt

Institution, der

indeholder

Kunstskatte,

som ingen an

den

Samlin?

har Mage til.

Fra Glyptothekets sondre Facade. Tilhøjre Videnskabernes Selskab,

de rev Voldene ned og erstattede dem med

de Partier, som senere voksede op paa deres

Grund; — vi tror nemlig, at alle er enige

med os i. at den gamle Smag med Voldene,

Stadsgraven, Kirsebærgangene o. s. v. midt

i Byens Gentrum, var den bedste, -— der

om kan der sikkert ikke disputeres.

Men Voldene maatte som sagt vige, „da

T id e n k r æ v e d e det“. — Udstillingen i

1888 stod for Doren, og man fandt, trods

energisk Søgen, ikke noget andet Sted i

Hovedstaden, hvor man bedre kunde rasere

saa grundigt og saa pietetsløst som her —

for at skaffe Plads for en f o r b ig a a e n d e

Udstilling.

Da saa Pladsen var raseret og ledig, gav

og som træk-

opfort Aar 1899.

kerTusmdei u

Rejsende til Kjøbenhavn. — Den ældste D® J

Bygningen,Partiet mod Vestre Boulevard,°P

førtes efter Tegning af P r o f e s s o r h 011^0

og indviedes 1. Maj 1897. Det sidste og' h0

ste Parti, som er bygget af P r o fe sso r ‘Ha_

K am p m a n n , indviedes den 27. Junl

Lige overfor G ly p t o t h e k e t opfø'te',

1899, efter Tegning af P r o f e s s o r Stof ^’

en stor og smuk Bygning til Brug

„ V id e n s k a b e r n e s S e l s k a b “.

,r.

Her standser vi for denne Gang

voi

tikel om „hvad Kortene fortæller“, s0111 j

vil fortsætte i de følgende Numre n

Beskrivelsen af

„ V e s t e r p

o r

“-Kvar

før og efter Portens Fjærnelse, samt