159 / 382
N
r
. 16
F
ør
OG NU
15. AUGUST 1915
Lønning. Med sine utvivlsonime Kvalifika
tioner falder det ham ikke vanskeligt. Han
opnaar Ansættelse under Københavns Stads
musikant, der paa de Tider var en ret
mægtig Herre, idet hans Orkesterfolk, de
saakaldte „Svende“, afgav Musikken ved
mangfoldige baade offentlige og private
Festiviteter. Navnlig ved de private havde
man Brug for Strygere, hvad der kom
Lumbye tilgode, da han foruden sit Tjeneste-
Instrument, Trompeten, i Tidens Løb havde
lært at traktere sin Violin med flot og
sikkert Talent. Det er ogsaa under Stads
musikantens Ægide, at han faar Lejlighed
til at udvikle sine Evner som Komponist
og lidt efter lidt gør sit Navn fordelagtig
bekendt blandt Københavnerne.
Betegnede 18)31 et Vendepunkt i Lumbyes
Liv, gør 1839 det i endnu højere Grad. Ved
Sommertid i dette Aar gav nemlig ifølge
Adresseavisen „det Steiermarkske Musik
selskab, bestaaende af 16 Personer og un
der Anførsel af Musikdirecteur Siegl fra
Wien, en stor Concert a la Strauss i Hr.
Knirsch’s store Sal“.
Knirsch var det daværende Kobenhavns
fineste Konditor, og i hans „store“ Sal paa
Hotel d’Angleterre fandt der ret ofte celebre
Musikopførelser Sted.
De Steiermarkske Musikere gjorde mæg
tig Lykke og koncerterede i Byen en hel
Maaned, hvad der for de Tider var meget
længe og beviser det stærke Indtryk, de
maa have gjort,
De bragte nyt Liv, en ny Musikform med
sig. De lærte for første Gang Københav
nerne, at der var noget, der hed Wiener-
Vals, og gjorde dem bekendt med Lanners
og Strauss’ sprudlende, sansepirrende Melo
dier. Og selvfølgelig forstod Steiermar-
kerne at fremføre denne Musik, der var et
noje Udtryk for deres eget Temperament,
paa fuldendt Vis, med en besnærende Verve,
en Hengivelse og flammende Ildfuldhed, der
maatte bringe den danske Hr. Sørensen ud
af Ligevægt. Og navnlig var det de Strauss’-
siske Dansemelodier, de fejende, yndefulde
Valse, der betog Københavnerne.
For Lumbye fik det Steiermark’ske Besøg
den allerstørste Betydning; thi fra disse
fremmede Musikere udgik Impulsen til den
nye Æra i populær dansk Orkestermusik,
for hvilken han skulde blive den fejrede
og sejrrige Bannerfører — ikke som en
slavisk Efterligner, men som den, der gen
nem Paavirkning udefra fik nye og frugt
bare Ideer, som han virkeliggjorde i en ny
og stærkt personlighedspræget Musikform,
der fremfor alt var saa ægte dansk, som
han var det selv.
Han havde lært af de fremmede Musi
kere, og der faldt som Skæl fra hans Øjne.
Bort med al national, pæredansk Søvnagtig-
hed! Vi trænger til nyt Blod, til frisk Vin
paa de gamle Læderflasker! Men det gæl
der at smedde, mens Jernet er varmt!
Og Lumbye smeddede. Den 9. Juli giver
Steiermarkerne Afskedskoncert i Kongens
Have, og allerede den 5. Decbr. har han
planlagt en Koncert a la Strauss. Men den
2. Decbr. dør Sjette Frederik, den elskede
Landsfader, og i to Maaneder sørger Byen
og alt Forlystelsesliv er slukket.
Først den 3die Februar 1840 vaagner Kø
benhavn op paany, og Lumbye er straks
paa Pletten. Den 4de løber hans Koncert
af Stablen. Den gør umaadelig Furore, og
mere end nogensinde før mærker han fast
og sikker Jord under Foden. Under Følelsen
heraf er det maaske, at han ikke lang Tid
efter indgiver Ansøgning om sin Afsked fra
Militærstillingen, om end ogsaa den Svæk
kelse, hvoraf han led efter en Sygdom, og
LTdsigten til eventuel Afgang paa Grund af
Hærreduktionen, kan have været de ydre
og medvirkende Grunde til lians Beslutning.
Nok sagt — København faar sit første
staaende Orkester. Lumbye kaster Puppen
og udvikler sig fra nu af til at blive den
Musikkens straalende Sommerfugl, der —
saa at sige alene ved sin Tilsynekomst,
før han endnu har løftet Taktstokken -
faar sine Rysborn til at juble sig imøde. —
Programmet ved Lumbyes berømmelige
Koncert den 4de Februar i Hotel d’Angle
terre har sin historiske — i al Fald sin
musikhistoriske — Interesse og bør gen
gives her.
F ø r s t e A f d e lin g :
1) Ouverture til Operaen Lestocq af Auber.
2) Amorsvinge-Vals af Lanner,
3) Ungdomsild-Galop af Strauss.
4) Pillegrimmen ved Rhinen, Vals af Strauss.
A n d e n A f d e lin g :
1) Ouverture til Operaen Brama og Bayaderen
af Auber.
2) Kronings-Vals af Lanner (ny).
3) Kædebro-Galop af Strauss.
4) Danmarks-Vals af Lumbye (ny).
5) Musikalsk Revne, Potpourri af Lanner,
arr. af A. Delin.
Knirsch’s Sal var stopfuld, Forventningerne
store.
Som man ser, repræsenteres de seks af
Programmets ni Numre af Strauss og Lan
ner, hvad ikke er mere end rimeligt. Dan-
marks-Valsen, der var Lumbyes eget og
eneste Bidrag til Aftenens Program, er be
mærkningsværdig, fordi den er den første
af hans Melodier, der, paavirket af den
nye Stil, føres frem for Publikum. Den
kan paa ingen Maade henregnes blandt
hans betydeligste, men et øvet Øre maatte
straks høre, at den anslog Strenge, der hid
til var ukendte i dansk Musik, og alligevel