S_FørOgNu_1915

154 / 382

15. AUGUST 1915 FØR OG NU
hvis transparente Skive har lyst sin Velsig­
nelse over Tusinder og atter Tusinder af lyk­
kelige Stævnemøder, havde i Bazarens Midt­
parti den store Restauration, hvor Ginderup
det første Aar residerede, sin notable Plads, og
til begge Sider for Restauranten bredte sig en
Bække Butikker, Udsalgssteder for Blomster
og Frugt, Cigarer og Konfekt, Hansker og
Manufakturvarer, endvidere et Atelier for
Daguerrotypi og „Officinet“, hvad paa Nu­
tidens Dansk vil sige det samme som Bog­
trykkeriet, hvorfra Tivoli-Avisen gik ud.
Ved Officinet lod Entrepreneuren det saa-
kaldte „Løvehoved“ anbringe, gennem hvis
Gab Publikum kunde nedkaste Papirsedler
flytning omdøbtes til det højtideligt klin­
gende „Kisten“. — -------
Carstensen var født Flottenheimer, eks­
travagant i Tilbøjeligheder og Vaner, Byens
første Elegant. Man fortalte med en Ho­
vedrysten, der var Udtryk baade for Be­
undring og Forargelse, hvorledes han aldrig
nedlod sig til at benytte sine hvide Glacé-
Handsker mere end en eneste Gang, og
talløse andre Historier verserede 0111 hans
ligeglade Omgang med jordisk Mammon.
Derfor kom det ikke som nogen Overra­
skelse, da det hed sig, at han som Tivolis
Entrepreneur kun daarligt havde forstaaet
at holde rimelig Balance mellem Ind­
lig Form venter ham, og i 1856 vender han
paany tilbage til København, hvor han til
almindelig Overraskelse starter Forlystel­
ses-Etablissementet „Alhambra“ som Kon­
kurrent til sit eget populære Ungdoms-
værk. En naadig Skæbne forskaaner ham
dog for at opleve Alhambras magre Lykke.
Den 4. Januar 1857 dør han i sin bedste
Alder efter et Liv, der førtes med for stærk
en Fart og med et altfor ubekymret Sind,
et Liv, hvis Resultat ikke svarede til hans
udmærkede Evner.
Ved Tivolis 25-aarige Jubilæumsfest rej­
stes hans Brystbillede derinde, og Erik
Bøgh sang med Rette om ham, at selv om
Nr . 16
Tivolis ældste Grundplan.
Explication des Numéros
1. La Barrière .
‘2. LeBazar ellrRrslaiiraiil
5. Pavillons.
4. La Colonne.
5 Le Volieres.
G. La Fontaine.
7. Forteresse.
8 L'Kstaniinel.
9 Le chemin de 1er
10. La montagne Russe.
Il Le jeu au <|iulles.
12. La glacière.
là. Lile el le puni.
Et. Panorama .
là,Le Balançoire.
16. Le Laboratoire
17. Divans.
18 Salle de Concert.
19 L'Observatoire.
20. Port des Gondoles.
21.Belvedere .
22 Cales .
2à. Le Tbéfilrc.
24 Le Bureau.
2à.Jardins.
F Fa'stniri^sgravri).
(j. Temple,chuiesiske Tar.i-
pluier,Kraftprôver. etc
À Flag,-o£Illumination»
Stænger.
t. Indgangen
2. BazarenogRestaurationen,
à 'Olee Pavillons.
4 Colonne.n.
à Voliererne
G kilden
7 Fvrværkeri -Fortet.
8 Billardet.
i) Jernbanen
10 Rutsehbanen.
1 keglebanen
12 lislmsol.
l.YOeu og Broen.
14. Panorama.
làGyngen.
l(> Laboratorium.
17 Divaner
18. Concert Salen.
19 Observatorium.
20Gondol Havnen.
21. Belvedere.,
22 Callé'er.
2.5Tlieatret .
24. Comptoiret.
20. Ilaveanbrg.
A Vesterport
IVAcciseboden ogBommen
C. Vesterbroc
1) Alleen
K. Dronningens Enghave.
^imimeriiesForklaring.
og meddele Bestyrelsen sine Ønsker og Kla­
ger — en ægte demokratisk Indretning, der
blev stæ rkt benyttet.
En ny Række Lysthuse forbandt endelig
Bazaren med T h e - P a v ili o n Nr. 2, hvor
man kunde faa „Vand paa Maskine“, og
faa Skridt fra denne folkelige Beværtning
var man atter ved Tivoli’s Indgang.
Midt i det store Terræn laa K u n s tn e r-
p læ n e n ligesom nu, og rundt omkring i
Haven dvælede Øjet med Velbehag ved
Blomsterpartier og dekorative Trægrupper.
Allerede i Tivolis anden Sæson indlem­
medes Øen i Etablissementet og sattes ved
en Bro, som det kostede en Skilling at
passere, i Forbindelse med det øvrige An­
læg. Her paa Øen var det, at Visedigteren
V ilh . R a n tz a u dirigerede detValentinske
Selskab i et Sangtempel, hvis ærværdige
Traditioner senere omplantedes til den Pa­
villon, der var beliggende ved Tivolis Ind­
gang og i Tidernes Morgen bar Navnet
„Slukefter“, men som ved den celebre Ind­
tægt og Udgift. Uden Bekymring om
Fremtiden havde han ladet Daleren rulle
uden dog at spare paa Toskillingen, og
skønt han efter alle Solemærker at dømme
skulde synes at være prædestineret til at
blive Tivolis Hovedaktionær og med Tiden
Etablissementets Ejer, ændredes Forholdet
lidt efter lidt i den stik modsatte Retning.
Aktierne og dermed Magten gled ud af
hans Hænder, og han laa i stadige og bitre
Kampe med Komité-Bestyrelsen, samtidig
med, at lians rastløse Aand fristede ham
ind i nye og dristige Foretagender. I 1847
starter lian saaledes „Casino“, der langtfra
svarede Regning og kun bragte ham dybere
i Fald.
I Krigsaaret 1848 drager Carstensen
som Frivillig i Felten og lader baade Ti­
voli og Komitéen i Stikken. Senere rejser
han til Vestindien som Premierløjtnant ved
den derværende Hærstyrke, tager i 1852
sin Afsked med Patent som Kaptejn, gaar
til Nordamerika, hvor Skuffelser i forskel­
han ikke fik sig gjort udødelig ved nogen
anden Bedrift, skal dog hans Minde le'e
til sene Tider i Tivoli, hvor selv den Blinde
ikke vil kunne nægte, at han v a r et Geni."
Ved Siden af Georg Carstensens er der
to andre Navne, der for bestandig vil ha'e
Krav paa at holdes højt i Ære og af nl'n‘
des i Taknemlighed, naar Talen er om
Københavns Tivoli, — og maaske med nok
saa megen Ret.
Georg Carstensen blev Institutionens ufor
glemmelige Stifter. Men hans uligevægtig
Personlighed viste sig hurtigt at mange
den fornødne Kraft til at føre sit geniae
Værk frelst ud over de vanskelige Boine
sygdomme og til at grundlægge den fase
Tradition, livorpaa dets Fremtid skul e
bygges op, og som skulde give det Le' e
dygtighed.
Naar Tivoli blev det, det blev, og endnu
den Dag idag er, maa Georg Carstens®1
overlade mere end Halvdelen af Æren er
for, først og fremmest til H an s C h rista