152 / 382
15. AUGUST 1915
FØR OG NU
Et Tivoli som vort kan kun trives hos os. Det er
dansk lige ind til Roden, Og i dets Danskhed
ligger den dybeste Grund til, at vi har det
saa kært.
„Før og Nu“, der har sat sig det som
Opgave i Billeder og Tekst at belyse
Forskellen mellem det København,
som var, og det, som er, har i T i
voli fundet et saa omfattende og
interessant Stof, at det umuligt
kan udtømmes i et enkelt Hefte,
og i nærværende Nummer, som
det har været os magtpaalig-
gende at publicere samtidig
med Tivolis 72-aarige Fødsels
fest, vil vi da til en Begyndelse
i korte Rids fortælle om den
celebre Institutions Oprindelse
og Start.
Det ligger ikke for den dan
ske Folkekarakter at tage de
stærke og overraskende Initiativer,
og København omkring forrige Aar-
hundredes Midte var desuden kun
en mellemstor By og dens Forhold
paa næsten alle Omraader, ogsaa paa
Forlystelsernes, mærkeligt smaatskaarne
og naive.
Det er derfor ikke saa underligt, at Idéen
til et saa nyt og dristigt Foretagende som Tivolis
Anlæggelse, udgik fra en Mand som den unge Løjt
nant G eo rg J o h a n B e r n h a r d t C a rs te n s e n , der var
af eksotisk Ophav og over sin Personlighed og hele Færd havde
et saa kosmopolitisk Sving, at han maatte virke som et Særsyn i
Datidens København.
Hans Fader var dansk Generalkonsul i Marokko, hans Moder
var født i Reval, og selv kom han til Verden i Algier.
En Del af sin Barndom til
bragte Georg Carstensen i Dan-
____________________________
mark, hvorfra han dog, kort
efter at have absolveret
exn-
men artium,
spændte Vingerne
I
til en urolig Flugt gennem Eu
ropas Storstæder, derfra over
Atlanten til Amerika og saa
atter over Frankrig, Spanien og
Portugal hjem til det lille
Danmark. Han var et hurtigt
og et lyst Hoved med udpræ
gede litteræ re Interesser, og
det er dem, Tivoli i sidste In
stans skylder sit Udspring.
Allerede i Slutningen af
30erne havde han stiftet Uge
bladet „Portefeuillen“, og da
han, efter en fornyet Udflugt
til sit kære Paris, i 1841, vendte
tilbage til Danmark, begyndte
han Udgivelsen af „Figaro“.
For at skaffe Abonnenter til
dette Blad, der i Anlæg og
Udstyrelse var et Stykke for
ud for sin Tid ligesom sin
elegante og smarte Redaktør,
arrangerede han i Christians
borg Slots Ridehus og i Ro
senborg Have store Festiviteter,
hvortil de lykkelige Holdere af
„Figaro“ havde gratis Adgang,
medens Ikke-Abonnenter maat
te biode med en ret rundelig
Entrée.
Disse Figaro-Fester øvede stor
Georg Carstensen
(1812-1857).
H. C. Lumbye (1810—1874).
Tiltrækning, ikke blot paa Københavnerne og
boerne af Hovedstadens Omegn, —
fra de svenske Kystbyer strømmede et tal
rigt og undrende Publikum til, og Car
stensen tjente mange Penge, samtidig
med at han med ét Slag erhvervede
sig et fremragende Navn som Byens
talentfuldeste og idérigeste For-
nøjelsesraad. Og den Tanke laa
da nær, at grunde et fast Etablis
sement, hvor Københavnerne ef
ter Dagens Slid og Slæb kunde
forlyste sig for en billig Pris.
Kristian den VIII og hans vel
vise Regering favoriserede Tan
ken. De liberale Tendenser hav
de begyndt at stikke deres næs
vise Hoveder frem. Dem galdt
det at holde nede. Bød man nu
Hr. Sørensen og hans Familie ri
geligt med offentlig Morskab, hvor
med det hidtil havde været paafal
dende skralt, var det jo muligt, at
han foreløbig glemte al Slags poli
tisk Rumleri.
Som tænkt saa gjort. Den 23de Oktober
indgiver Carstensen en Ansøgning, hvori
han allerunderdanigst beder Majestæten om
Tilladelse til i København eller en af dens For
stæder at anlægge et permanent Etablissement under
Benævnelse „Kjøbenhavns Tivoli og Wauxhall“. Da
imidlertid Omkostningerne i det første Aar efter hans
Beregning vil beløbe sig til en Sum af 20,000 Rbdr., mener han
ikke at kunne opdrive den fornødne Driftskapital, medmindre hans
Privilegium kommer til at lyde paa mindst fem Aar, fra 1ste Juli
1842 at regne. — Alt gik glat. Ved Foraarstid det paafølgende
Aar er han den glade Indehaver af det dyrebare Privilegium. Og
det bedste Bevis paa, hvor gerne
____________________________
Autoriteterne imødekom
hans
og Hr. Sørensens Trang, var den
højst overraskende
Redebonhed,
hvormed man, mod en aarlig
Afgift af
472
Rbdlr.
4
Mark, til
stod ham et stort Areal, om
trent
11
Tønder Land, af
det
højtidelige og fredhellige Fæst
ningsterræn til at bygge sit
Tivoli paa.
Med den
k o n g e lig e
Resolution
a f 29. M aj 1843
er
altin g klap
p e t og k la r t, og ved næsten
o v e rm e n n e sk e lig e Anstrengelser
ly k k e s d e t „Entrepreneuren
a lle r e d e e t P a r Maaneder se
n ere, d en 15de A u gust, at aabne
P a r a d ise ts P o rte, og hans Idé
v iser s ig a t sla a glim rende an.
H en v ed 4000 M ennesker hol
der d e t n y fø d te Barn o'er
D a a b en ; d en paafølgen d e Son
d a g er A n ta lle t a f solgte Bil
le tte r s te g e t til 10,000, og ^
d en fø r ste U g e er løbet u j
har 30,000 S jæ le, hvilket vi
i
sig e a k k u r a t en Fjerdedel
a
B y en s sa m le d e B efolkning, be
s e g le t d en e k la ta n te Succes.
Georg Carstensen er Dage1-
Mand. Hans Navn er paa AU
I
Læber, og han føler sig ^
Rette baade lykkelig og st° ^
-------------------------------- li
Det er kun bedrøveligt,
han ikke er i Stand til at f°r