S_FørOgNu

. 16

FØR OG NU

15. AUGUST 1915

følge sin Succes længere

end til den 1ste Oktober,

da Sæsonen maa slutte.

Men Resultatet overskrider

enhver Forventning. Der

er i den korte Tid af halv

anden Maaned solgt over

173,000

Billetter til et sam

let Beløb af henved 35,000

Rbdlr., og Etablissementet

har ikke blot i Hovedsta

den men vidt omkring, og-

saa uden for Danmark, vakt

en Storm af Begejstring, og

ligefra Kongehusets Med

lemmer og ned til den jæv

neste Arbejdsmand har Be

folkningen været dets Gæ

ster. Udenfor den liberale

Presse, der ser skævt til Ti

voli, fordi det spreder den politiske Interesse, har Bladene kun haft

Lovord for den folkekære Institution, der endogsaa inspirerer Dig

terne til at slaa Lyrens Strenge til dens Pris. Ved de kgl.

Skuespilleres Sommerkomedie opføres allerede det

paafølgende Aar en Vaudeville under Titlen

„En Aften i Tivoli“, og en Hærskare af

Viser besynger de nye Herligheder. Kun

en enkelt af dem har

trodse Tidens Tand, —

siske Tivolivise, som

paa Borch’s Collegium af de tre

lyse Hoveder, P e te r F a b e r,

„Landsoldaten“s senere Forfat

ter, Adolf S teen , den be

kendte Mathematiker, og Theo-

logen Johan F r e d e r ik H a

gen, der omkring 1850 blev

Professor ved Universitetet, og

hvem Æren tilkommer for Vi

sens berømte Begyndelsesvers

(Og dersom Du morer Dig doli

paa Rosenlund og Fresber’).-

Den første Tivoliplakat under

rettede det højstærede Publikum

om, at Etablissementet aabnes Kl.

1 og fremdeles staar aabent fra Kl. 6

Moigen til 11Y* Aften. Entréen beta

les med 1 Mark pro persona indtil Kl. 12

Middag og med 1 Mark og 8 Skilling fra

liddag indtil Aften, for Børn under 10 Aar det

alve. Musiken i Koncertsalen, Præstationerne paa Te

atret og Cirkus finder afvekslende Sted mellem Kl. 5

°g 11. Signalet til Lukningen gives ved Klokkeringning eller

Kanonskud.

I Hovedtrækkene er For

nøjelserne de samme, som

de skulde blive ogsaa i

Fremtiden, selv om de i En

kelthederne fornyes eller

forandres.

Det samme gælder Tivo

lis Topografi, hvad vore Læ

sere vil erfare ved at gøre

Rundturen med os i Havens

Periferi.

Tilvenstre for Indgangen

laa som nu en P a v illo n ,

men rigtignok i mere be

skeden Stil, baade hvad

Arkitektur og Dimensio

nerne angaar. Den var en

simpel Træbarak, bygget op

omkring Træer, hvis Stam

mer nok saa gemytligt

voksede op gennem Gulvet,

og mens Konditor L a r-

d e lli sørgede for den le

gemlige Affodring, paatog

en spillende Herre og en

Sanggudinde sig den aande-

lige.

Saa kom T h e a tr t, der

var flankeret af smaa Be

værtningstelte, og hvor man

kunde nyde Atletik, Jong

lørkunster . og allehaandc

Kraftpræstationer. Mellem

Teatret og den første D i

v an , hvor Konditor Grand-

jean præsiderede, havde

Mad. Schaffer sin Buffet,

hvor man nød Sang og Har

pespil til et Glas Punsch,

og derpaa fulgte paa Rund

turen den ene af Etablisse

mentets to Hovedbygninger, K o n c e rts a le n , der var det davæ

rende Københavns rummeligste Musiklokale, og som med sin ele

gante Glaskonstruktion afgav et tiltalende Skue

navnlig om Aftenen, naar det laa i et féagtigt

Lys, der spillede gennem de farvede Ruder.

I Koncertsalen svang Stamfaderen til

Dynastiet L um bye Tryllestaven over

sit Orkester og lagde Aar for Aar

en bestandig fastere Grund til den

Navnkundighed, som senere om-

straalede ham baade i Dan

mark og Europas Storbyer. I

dybeste Forstand var og blev

„Koncertsalen“ Tivolis Hjer

te, hvorfra dets Livskilde

havde sit egentlige Udspring.

Var der Verden over kun étTi-

voli, blev Hans Christian Lum

bye dets Profet, og den Dag,

da hans Aand, Livsglædens, det

rige Gemyts og det danske,

harmløse Humørs Aand, ikke er

den, der giver Tivoli sit Særpræg,

skal forhaabentlig aldrig komme.

Efter at have passeret Koncertsalen

naaedeman til D iv an Nr. 2, hvor Fir

maet Mini & Cloetta var Vært, og hvor

fra Vejen forbi Spiiths Vokskabinet førte til

R u ts c h b a n e n , og man var nu inde paa Tivolis

mere borgerlige Enemærker, hvor K e g le b a n e n , Ka-

ro u s s e lle n og den lu k k e d e S k y d e b a n e lokkede

det bredere Publikum til.

Nærved Skydebanen laa

C irk u s, et aabent Telt,

hvor Familien Berg gav Be

riderforestillinger, og langs

en Halvbue, der dannedes

af Lysthuse med faststaa-

ende Bænke og Borde, kom

man forbi T h e -P a v illo -

nen til B a z a re n , der var

Etablissementets anden sto

re Hovedbygning og ligesom

Koncertsalen var Genstand

for Folkets levende Beun

dring, navnlig naar Papirs-

lampernes brogede larver

paa de berømmelige Waux-

hall-Festaftener fremhæve

de Vekselvirkningen mellem

de lige Linier og de flot

svungne Buer.

Under det historiske Ur,

Völkersen som Pjerrot.

Niels Völkersen,

1820—1893.