Previous Page  168 / 382 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 382 Next Page
Page Background

15. AUGUST 1915

FØR OG NU

N

r

. 16

Et Tivoli som vort kan kun trives hos os. Det er

dansk lige ind til Roden, og i dets Danskhed

ligger den dybeste Grund til, at vi har det

saa kært.

„Før og Nu“, der har sat sig det som

Opgave i Billeder og Tekst at belyse

Forskellen mellem det København,

som var, og det, som er, har i Ti­

voli fundet et saa omfattende og

interessant Stof, at det umuligt

kan udtømmes i et enkelt Hefte,

og i nærværende Nummer, som

det har været os magtpaalig-

gende at publicere samtidig

med Tivolis 72-aarige Fødsels­

fest, vil vi da til en Begyndelse

i korte Rids fortælle om den

celebre Institutions Oprindelse

og Start.

Det ligger ikke for den dan­

ske Folkekarakter at tage de

stærke og overraskende Initiativer,

og København omkring forrige Aar-

hundredes Midte var desuden kun

en mellemstor By og dens Forhold

p.aa

næsten alle Omraader, ogsaa paa

Forlystelsernes, mærkeligt smaatsliaarne

og naive.

Det er derfor ikke saa underligt, at Idéen

til et saa nyt og dristigt Foretagende

som Tivolis

Anlæggelse, udgik fra en Mand som den unge Løjt­

nant G eo rg Jo h a n B e r n h a r d t C a rs te n s e n , der var

af eksotisk Ophav og over sin Personlighed og hele Færd havde

et saa kosmopolitisk Sving, at han maatte virke som et Særsyn i

Datidens København.

Hans Fader var dansk Generalkonsul i Marokko, hans Moder

var født i Reval, og selv kom han til

VerdeniAlgier.

En Del af sin Barndom til­

bragte Georg Carstensen i Dan­

mark, hvorfra han dog, kort

efter at have absolveret

exa-

men artium,

spændte Vingerne

til en urolig Flugt gennem Eu­

ropas Storstæder, derfra over

Atlanten til Amerika og saa

atter over Frankrig, Spanien og

Portugal hjem til det lille

Danmark. Han var et hurtigt

og et lyst Hoved med udpræ­

gede litterære Interesser, og

det er dem, Tivoli i sidste In­

stans skylder sit Udspring.

Allerede i Slutningen af

30erne havde han stiftet Uge­

bladet „Portefeuillen“, og da

han, efter en fornyet Udflugt

til sit kære Paris, i 1841, vendte

tilbage til Danmark, begyndte

han Udgivelsen af „Figaro“.

For at skaffe Abonnenter til

dette Blad, der i Anlæg og

Udstyrelse var et Stykke for­

ud for sin Tid ligesom sin

elegante og smarte Redaktør,

arrangerede han i Christians­

borg Slots Ridehus og i Ro­

senborg Have store Festiviteter,

hvortil de lykkelige Holdere af

„Figaro“ havde gratis Adgang,

medens Ikke-Abonnenter maat­

te bløde med en ret rundelig

Entrée.

Disse Figaro-Fester øvede stor

Tiltrækning, ikke blot paa Københavnerne og Be­

boerne af Hovedstadens Omegn, — endogsaa

fra de svenske Kystbyer strømmede et tal­

rigt og undrende Publikum til, og Car­

stensen tjente mange Penge, samtidig

med at han med ét Slag erhvervede

sig et fremragende Navn som Byens

talentfuldeste og idérigeste For­

nøj elsesraad. Og den Tanke laa

da nær, at grunde et fast Etablis­

sement, hvor Københavnerne ef­

ter Dagens Slid og Slæb kunde

forlyste sig for en billig Pris.

Kristian den VIII og hans vel­

vise Regering favoriserede Tan­

ken. De liberale Tendenser hav­

de begyndt at stikke deres næs­

vise Hoveder frem. Dem galdt

det at holde nede. Bød man nu

Hr. Sørensen og hans Familie ri­

geligt med offentlig Morskab, hvor­

med det hidtil havde været paafal­

dende skralt, var det jo muligt, at

han foreløbig glemte al Slags poli­

tisk Rumleri.

Som tænkt saa gjort. Den 23de Oktober

indgiver Carstensen en Ansøgning, hvori

han allerunderdanigst beder Majestæten om

Tilladelse til i København eller en af dens For­

stæder at anlægge et permanent Etablissement under

Benævnelse „Kjøbenhavns Tivoli og Wauxhall“. Da

imidlertid Omkostningerne i det første Aar efter hans

Beregning vil beløbe sig til en Sum af 20,000 Rbdr., mener han

ikke at kunne opdrive den fornødne Driftskapital, medmindre hans

Privilegium kommer til at lyde paa mindst fem Aar, fra 1ste Juli

1842 at regne. — Alt gik glat. Ved Foraarstid det paafølgende

Aar er han den glade Indehaver af det dyrebare Privilegium. Og

det bedste Bevis paa, hvor gerne

Autoriteterne imødekom hans

og Hr. Sørensens Trang, var den

højst overraskende Redebonhed,

hvormed man, mod en aarlig

Afgift af 472 Rbdlr. 4 Mark, til­

stod ham et stort Areal, om­

trent 11 Tønder Land, af det

højtidelige og fredhellige Fæst"

ningsterræn til at bygge s't

Tivoli paa.

Med den

k o n g e lig e

Resolution

af 29. Maj 1843 er alting klap­

pet og klart, og ved næsten

overmenneskelige Anstrengelser

lykkes det „Entrepreneuren

allerede et Par Maaneder se­

nere, den 15de August, at aabne

Paradisets Porte, og hans Idé

viser sig at slaa glimrende an.

Henved 4000 Mennesker hol­

der det nyfødte Barn °'er

Daaben; den paafølgende Søn

dag er Antallet af solgte Bi

letter steget til 10,000, og a

den første Uge er løbet u >

har 30,000 Sjæle, hvilket vi

sige akkurat en Fjerdedel a

Byens samlede Befolkning# ,e

seglet den eklatante Succes.

Georg Carstensen er Dagea-

Mand. Hans Navn er paa Altø

Læber, og han føler sig nia

Rette baade lykkelig og st°

Det er kun bedrøveligt- a

han ikke er i Stand til at

H. C. Lutnbye

(1810—1874).