170 / 382
15. AUGUST 1915
FØR OG NU
hvis transparente Skive har lyst sin Velsig
nelse over Tusinder og atter Tusinder af lyk
kelige Stævnemøder, havde i Bazarens Midt
parti den store Restauration, hvor Ginderup
det første Aar residerede, sin notable Plads, og
til begge Sider for Restauranten bredte sig en
Bække Butikker, Udsalgssteder for Blomster
og Frugt, Cigarer og Konfekt, Hansker og
Manufakturvarer, endvidere et Atelier for
Daguerrotypi og „Officinet“, hvad paa Nu
tidens Dansk vil sige det samme som Bog
trykkeriet, hvorfra Tivoli-Avisen gik ud.
Ved Officinet lod Entrepreneuren det saa-
kaldte „Løvehoved“ anbringe, gennem hvis
Gab Publikum kunde nedkaste Papirsedler
og meddele Bestyrelsen sine Ønsker og Kla
ger — en ægte demokratisk Indretning, der
blev stæ rkt benyttet.
En ny Række Lysthuse forbandt endelig
Bazaren med T h e - P a v ilio n Nr. 2, hvor
man kunde faa „Vand paa Maskine“, og
faa Skridt fra denne folkelige Beværtning
var man atter ved Tivoli’s Indgang.
Midt i det store Terræn laa K u n s tn e r
p læ n e n ligesom nu, og rundt omkring i
Haven dvælede Øjet med Velbehag ved
Blomsterpartier og dekorative Trægrupper.
Allerede i Tivolis anden Sæson indlem
medes Øen i Etablissementet og sattes ved
en Bro, som det kostede en Skilling at
passere, i Forbindelse med det øvrige An
læg. Her paa Øen var det, at Visedigteren
Vi lh. R a n tz a u dirigerede det Valentinske
Selskab i et Sangtempel, hvis ærværdige
Traditioner senere omplantedes til den Pa
villon, der var beliggende ved Tivolis Ind
gang og i Tidernes Morgen bar Navnet
„Slukefter“, men som ved den celebre Ind
flytning omdøbtes til det højtideligt klin
gende „Kisten“. — — —
Carstensen var født Flottenheimer, eks
travagant i Tilbøjeligheder og Vaner, Byens
første Elegant. Man fortalte med en Ho
vedrysten, dér var Udtryk baade for Be
undring og Forargelse, hvorledes han aldrig
nedlod sig til at benytte sine hvide Glacé-
Handsker mere end en eneste Gang, og
talløse andre Historier verserede om hans
ligeglade Omgang med jordisk Mammon.
Derfor kom det ikke som nogen Overra
skelse, da det hed sig, at han som Tivolis
Entrepreneur kun daarligt havde forstaaet
at holde rimelig Balance mellem Ind
tægt og Udgift. Uden Bekymring om
Fremtiden havde han ladet Daleren rulle
uden dog at spare paa Toskillingen, og
skønt han efter alle Solemærker at dømme
skulde synes at være prædestineret til at
blive Tivolis Hovedaktionær og med Tiden
Etablissementets Ejer, ændredes Forholdet
lidt efter lidt i den stik modsatte Retning.
Aktierne og dermed Magten gled ud af
hans Hænder, og han laa i stadige og bitre
Kampe med Komité-Bestyrelsen, samtidig
med, at hans rastløse Aand fristede ham
ind i nye og dristige Foretagender. I 1847
starter han saaledes „Casino“, der langtfra
svarede Regning og kun bragte ham dybere
i Fald.
I Krigsaaret 1848 drager Carstensen
som Frivillig i Felten og lader baade Ti
voli og Komitéen i Stikken. Senere rejser
han til Vestindien som Premierløjtnant ved
den derværende Hærstyrke, tager i 1852
sin Afsked med Patent som Kaptejn, gaar
til Nordamerika, hvor Skuffelser i forskel
lig Form venter ham, og i 1856 vender han
paany tilbage til København, hvor han til
almindelig Overraskelse starter Forlystel
ses-Etablissementet „Alhambra“ som Kon
kurrent til sit eget populære Ungdoms
værk. En naadig Skæbne forskaaner ham
dog for at opleve Alhambras magre Lykke.
Den 4. Januar 1857 dør han i sin bedste
Alder efter et Liv, der førtes med for stærk
en Fart og med et altfor ubekymret Sind,
et Liv, hvis Resultat ikke svarede til hans
udmærkede Evner.
Ved Tivolis 25-aarige Jubilæumsfest rej
stes hans Brystbillede derinde, og Erik
Bøgli sang med Rette om ham, at selv om
N
r
. 16
han ikke fik sig gjort udødelig ved nogen
anden Bedrift, skal dog hans Minde leve
til sene Tider i Tivoli, hvor selv den Blinde
ikke vil kunne nægte, at han
v a r
et Geni."
Ved Siden af Georg C'arstensens er der
to andre Navne, der for bestandig vil have
Krav paa at holdes højt i Ære og at min
des i Taknemlighed, naar Talen ei °m
Københavns Tivoli, — og maaske med nok
saa megen Ret.
Georg Carstensen blev Institutionens ufor
glemmelige Stifter. Men hans uligevægt'=e
Personlighed viste sig hurtigt at mange
den fornødne Kraft til at føre sit geniae
Værk frelst ud over de vanskelige Rørn®
sygdomme og til at grundlægge den ^as 6
Tradition, hvorpaa dets Fremtid sku
bygges op, og som skulde give det Leve
dygtighed.
Naar Tivoli blev det, det blev, og en
den Dag idag er, maa Georg Carstens^
overlade mere end Halvdelen af Æren
for, først og fremmest til H ans Christin
NummernesForklaring.
1 Indgangen ogVognpladsen.
2 B.r/.arcnogRestaurationen.
5 Thre Pavillons.
I (’olonnrn
> Voliererne •
kilden
Fyrværkeri -Kortet.
8 Billardel
.0 Jernbanen
10 Rutsehhanen.
II Keglebanen
12 lisliusel
l.Yflen og Broen.
14 Panorama
15 Gyngen
16.1 laboratorium.
17 Divaner
18.Concert Salen.
I!) Observatorium.
20.Gondol- liavnen.
21. Belvedcre..
22 Cdie’er.
25Theatret
2V
l'omptoirct.
25 llaveanla'g.
A Vesterport
IVAcciseboden ogBbmmen
C. Veslerbroe
1). Alleen
E. Dronningens Enghave.
3 ¡Explioation des N
iiiiktos
1. La Barriere.
2. LeBa/.ar elleRrstaiintiii
5. Pavillons.
4.
La Colonne.
f) Lo Volieres.
G. La Eonlnine.
7. Forleresse.
8 li'Bstaminel.
9. Le elieiniii de fer
10. La iiionlagiie Kusse.
1 Lejen an i|iiilles.
12. La glaeiere.
15.1'JIoel le ponl.
14. Panorama .
15. Le llalaneoirc,
Hi. Le Laboratoire
17. Divans.
18 Salle de Concert.
19 L'Observaloire.
20 Port des Gondolen.
21.Bclvedere •
22 Calés .
25. Le Tbéatre.
24 Le Bureau.
25.Jar(lins.
E Fæstnindgraven.
g.
Temple.ehinesiskeTara-
pluier,Kraflprover clc
/i■
Flag- ogRluuiinalioiifl
Stænger.
Tivolis ældste Grundplan.