15. AUGUST 1915
FØR OG NU
N
r
. 16
var den et ægtefødt Barn af den Lumbye’ske
Muse.
Bifaldet var Aftenen igennem saa stor
mende, at den lykkelige Dirigent faa Dage
efter kunde avertere en ny Koncert og
stille adskilligt flere i Udsigt i Vinterens
Løb.
Baade Publikum og Presse overøser ham
med Ros, og hans Sejr fastslaas yderligere
af de Modstandere og Misundere, som svøm
mer i Kølvandet efter enhver Succes. Det
var først og fremmest Militærkorpsenes
Hoboister, der selv optraadte som Koncert
givere, der følte sig brøstholdne. Dernæst
Københavns Stadsmusikant, blandt hvis Or
kestersvende Lumbye hidtil havde været
anset som den dygtigste.
banken“, der ret besét var en begejstret
Hymne til Pris for Lumbye som Forkyn
deren af den nye Strausser-Musik.
For nylig min Tante til Lumbye tog mig
hen —
Vist aldrig den Aften forglemmer jeg
igen 1
synger Emilie, og hele det københavnske
Publikum delte den unge, danselystne Pi
ges Henrykkelse.
Lumbyes Berømmelse naaede helt op til
Tronens Fod. I Maj 1840 fejrede Christian
den 8de sit Sølvbryllup, og ved det glim
rende Balparé udførtes for første Gang den
yndefulde „Fest-Quadrille“, og da Salvingen
og Kroningen en Maanedstid senere fandt
Omtrent i en Menneskealder forblev Lum
bye paa sin fremskudte Post. I den Tid
drejer Tivoli sig omkring ham og hans
Koncertsal, som bliver Etablissementets na
turlige og faste Centrum, der aldrig for
rykkes, hvor mange Forandringer, der end
i Aarenes Løb maatte foregaa i Periferien.
Men Periodens historiske Tyngdepunkt lig-
ger i dens første Tredjedel, da han med
sikker og kyndig Haand samler og sigter,
ordner og tilpasser — kort og godt, da han
lægger Grunden til den faste Tradition, paa
hvilken ikke blot han selv men ogsaa hans
Efterfølgere trygt kunde bygge videre.
Musiken var og er og bør være Hoved
nerven i Tivolis komplicerede Mekanisme.
Allerede ved Etablissementets Start var
Pot. Gnllo.
Tivolis gamle Koncertsal (H. C. Lumbyes Orkesterplads i Baggrunden).
Men Sejrherren var ikke let at komme
tillivs. Han fortsatte uforstyrret sine Tri
umfer. Ikke blot Vinteren, men ogsaa den
paafølgende Sommer igennem formaaede
han at fylde Knirsch’s Pauluner i d’Angle-
terre med et Publikum, der tilhørte Byens
mest forskellige Stænder, fra Fyrstehuset
og ned til den jævne Arbejder, en Egenhed,
der blev betegnende ikke blot for de senere
Tivolikoncerter, men for hele Tivolietablis
sementet, hvis internationale Ry maaske
har sin dybeste Forklaring i denne mærke
ligo Evne til at samle alle Samfundsklasser
i sin brede, broderlige Favn.
Efterliaanden maatte enhver Modstand
forstumme, især efterat Danmarks første
og fineste Smagsdommer, den almægtige
Johan Ludv. Hejberg, i Foraaret 1840 havde
digtet sin berømte Monolog „Emilies Hjerte-
Sted, tilegnede Lumbye Majestæterne en
splinterny „Kronings-Vals“.
Han stod nu stærkt forskanset bag en
Popularitet, der var fast i Grunden, og
Lykken var ham fortsat gunstig, da han i
1841 beslutter sig til at ombytte d’Angle-
terres snevre Sale med Rosenborghave, hvor
hans Musik paa en langt virksommere Maade
kunde komme Befolkningens brede Lag til
gode.
Men hans Livs største Held var det dog,
da Skæbnen bragte ham sammen med den
Mand, der skulde grundlægge Tivoli. I
1842 træder han i Forbindelse med Georg
Carstensen, som i Classens Have arrangerede
nogle Koncerter og Wauxhallfester; og da
Tivoli den 15. August 1843 aabner sine
Porte, staar Lumbye som selvskreven Or
kesterdirigent i Koncertsalen.
der Musik i Overflod og i større Stil, end
Københavnerne havde været vant til. Ka-
russelbanen flottede sig med seks „blæsende
Instrumenter, Teatret havde otte Mand, men
over hele Tivolis Musikliv rager Koncertsalen
frem med to faste Orkestre, det Lumbyeske,
med to og tyve Mand, og Harmonimusikens,
der tæller sytten, under Anførsel af den
dygtige Klarinettist H e n rik Braunsteim
De har paa Salens Sider hver sin Tribune
og afløser broderligt hinanden.
I Koncertsalen findes Havens fornemste
Fornøjelse og tillige en af de faa, som er
gratis. Her slaar Tivolis Hjerte. Tda,
indi og omkring Koncertsalen summer 1
blikum ustandseligt som Bierne omki in
deres Kube.
Det brede, cirkelrunde Terræn omkrin=
Koncertsalen døbes „Promenaden",
og
Paa
i