S_FørOgNu

FØR OG NU

. 16

denne Plads skabes for Folkelivet i Tivoli

et Midtpunkt, der har bevaret sin T iltræk

ningskraft ned gennem Tiderne lige til vore

Dage, da Koncertsalen ikke er det, den

var idet Traditionen jo desværre er brudt,

her, hvor den fremfor paa noget andet Sted

i Tivoli, efter vor og manges Mening, netop

burde have været strengt bevaret.

Her, paa Promenaden omkring Lumbyes

Koncertsal, var Trængslen navnlig paa de

store Aftener ubeskrivelig. Pladsen under

Bazarens transparente Ur var, som allerede

nævnt, de Elskendes Modested, men Prome

naden var det samme,

kun paa en anden Maa-

de. Til Stævnemøde i

egentlig Forstand egnede

den sig kun slet paa

Grund af den tæ tpak

kede Folkestimmel. Men

var man saa lykkelig i

Trængslen at være kom

men i Nærheden af en

Skønjomfru, der var En

bevaagen, og med hvem

man kunde ønske at

veksle et stjaalent Øje

kast, da var Stedet her

den herligste Tumle

plads. Det var jo kun

muligt at bevæge sig

frem Skridt for Skridt,

og den gamle dydsirede

Tante, som var den skøn

nes nidkære Vogterske,

kunde i Vrimlen saare

let tabe Sporet og i hel

digste Tilfælde helt blive

borte. Hvem ved, —

maaske fik man en vel

kommen Lejlighed til at

optræde som frelsende

Engel, som den ædle Rid

der, der under Taksigel

ser førte den skønne

uskadt gennem Folke

mængdens uroligt bøl

gende Hav og over far

lige Skær tilbage til den

bekymrede Tantes sikre

Havn! Altsammen til de

daarende Toner fra Lum

byes Orkester!

Langs Koncertsalen og

1 Yderkanten af Pro

menaden var hensat Bor

de og Stole, mellem hvil

ke Konditor Firmenich’s

^Pvartere, iførte korte, stramtsiddende Jak-

0 ’ a^ancerede omkring med deres Bakker

g smilede henrykt, naar de fik en gammel

esulling i Drikkepenge. Ak ja, — det

ar byggelige Tider, — de kommer aldrig

igen!

£n(ja ^6n L>rste, korte Sæson er løbet til

e> ar Koncertsalen saa at sige faaet sit

et °jn°m'' lumbye er lykkelig, og det er

8k n ^ Udtryk for den Taknemlighed, han

lad (eP- ^ ^ n e n

°S

Carstensen, at han

Verd S'n næs^æ^ sbe Søn, der kommer til

dok 6n ^Uevtedagen efter Tivolis Aabning,

d0Je ^ed Navnet: Georg.

serne ^ ^kkelige Forhold inspireres Mu-

Og Lumbyes Muse ligger ikke paa

den lade Side. Den københavnske Strauss,

som man snart kalder ham, ryster bogsta

velig talt Kompositioner ud af Ærmet. Og

hans Solidaritetsfølelse med det Etablisse

ment, hvis Eksistens han føler som sin egen,

giver sig Udslag i, at saa godt som alle de

Navne, hvormed han smykker sine glade

Melodier, er hentede fra Tivolis Grund, —

„Tivoli Volière Galop“, „Tivoli Geburtsdags

Galop“, „Den nordiske Kraftprøve Galop“,

og hvad de nu allesammen hed.

Det vilde selvfølgelig føre for vidt, om

vi her skulde følge Lumbye i Enkeltheder

gennem de tredive Aar. Lad det være nok,

at vi standser ved nogle af de betydnings-

fuldeste Milepæle paa hans lange Sejrs

gang.

C h am p a g n e -G a lo p p e n ! Det er en

Milepæl, som det vel nok er værd at

standse ved.

Den var skrevet som Fødselsdagspresent

til Tivoli, da Barnet den 15. Aug. 1845

fyldte sit andet Aar Men desværre —

Himlen vilde det anderledes. Paa Grund

af Uvejr maatte Festlighederne aflyses, og

Programmet ændres. Ogsaa de følgende

Dage er Himlen bøs, — men saa taber Lum

bye Taalmodigheden, og den 22de August,

paa en ordinær Tivoliaften, lader han Cham

15. AUGUST 1915

pagne-Galoppens elektricerende Toner klinge

ud over Etablissementet. Og den ordinære

Aften bliver højst ekstra-ordinær.

Vejret udenfor er endnu raat og regn

fuldt og koldt, men indenfor, i Koncertsalen,

gaar Begejstringen over alle Bredder og

varmer baade Hjerter og Hænder; det me

sterlige Værk bliver beklappet indtil Raseri,

man vifter med Lommetørkheder og ud

bryder i Leveraab for Lumbyo! Her har

jo den danske Strauss overgaaet selve den

wienske! Og paa hin regntungo Tivoliaften

fik Lumbyes universelle Berømmelse sin Be

segling.

Næste Aar har ogsaa

sin Milepæl. Den 27de

Juni 1846 opføres Lum

byes „ D r ø m m e b ille

d e r “ for første Gang,

og Publikums Begejstring

bringes paany op til Ko

gepunktet. Aften efter

Aften or der stuvende

fuldt i Salen, man kæm

per hensynsløse Kampe

for at tilrive sig Plad

ser, man er ved at kvæ

les af Varme og Støv,

man støjer og raaber,

men saasnart don før

ste Tone af „Drømme

billederne“ klinger, bli

ver der lydløst stille, det

stormfulde Hav lægger

sig til Ro, og Publikums

aandeløse Tavshed udlø

ser sig først med den

sidste Tone i vilde Ju-

belraab og Da-capo-For-

langender.

I 1848 bryder Krigen

ud og sætter naturligvis

stærke Spor i Lumbyes

varme nationale Sind og

i hans Produktion, —

„6te Julis Festmarsch“,

„Slaget ved Istcd“, „Sejrs-

Galoppen“,

„Triumph-

Marsch“ osv., osv., er

Navne, der taler tilstræk

keligt om, at han fulgte

Begivenhedernes Gang.

Bestandig er Lumbyes

Autoritet stigende, hvil

ket ikke mindst beteg

nes ved det Faktum, at

hans beundrede Orke

ster efterhaanden bli

ver det ærværdige Kgl. Kapels natur

lige Planteskole; ogsaa paa anden Maade

kommer Lumbye i sikker Kontakt med Na

tionalscenen, idet A u g u st B o u rn o n v ille ,

som den kloge General han er, lægger Be

slag paa de geniale Kompositionsevner, som

Tivoliorkestrets Chef sidder inde med. I

„Sylphiden* i „De Uimodstaaelige“, i „La

Ventana“, i „Fjernt fra Danmark“, i „Liv

jægerne paa Amager“ og i „Napoli“ paa

kalder han Hjælp hos Lumbye, der samtidig

optræder som en Sangkomponist, der navn

lig er Privattheatrene til fortrinlig Nytte,

— husk, blandt mangfoldige andre, paa de

yndefulde og henrivende Melodier, som han

skrev til det smukke, lille Enaktsstykke

S iré b a g e n ben 15be 2iuguf? 1 843

opføreé i X iO o iU Concert ; Øalon af:

|Det |Tumbj)f|kf <^d|hab.

sit. i. $ i « Oémancn i SBaBcr, af Banner.

, t

3. Sluabrifl« [la Reine de Chypre], af Solbecqui-.

„ 5. (EI)0t og (Saoatine af Lucia di Lammermoor , af

£>oni$etti.

6. Tibenbfterne s SOBat^cr, af Banner.

„ 3. 9îu‘tfff)bane

♦. fCtuabride [la Reine d’un Jour], flf Sotbecque.

„ 5. Timoré =Slùgel s aCal^ec, af Banner.

„

Faksimile af Lumbyes Musikprogram paa Aabningsdagen 15. August 1843.