S_FørOgNu

FØR OG NU

1. SEPTEMBER 1915

Adolph v. d. Recke,

Bernh. Olsen,

Robert Watt,

T. S. Thrane,

M/u 1857—ia/i 1868.

13/i 1868—8/ia 1885.

*% 1886— 1894.

10/i2 1880-% 1910.

dette N umm er om T iv o li b e sk æ f-

1 tiger vi os m ed P e rs o n e r, som

paa forskellig M aade, ig e n n em de 72

Aar, har v æ re t k n y tte t til E ta b lis s e

mentet, og illu s tre re r i n æ s te N um m e r

Forlystelserne i F o rtid e n . V i s lu tte r

da vor „ T i v o l i a n a “ i d e t p a a f ø l

gende Nummer m ed B e re tn in g om

T iv o li, som d e t n u er, le d s a g e t a f

glimrende Illu s tr a tio n e r , som s æ r lig

fotograferes til v o r t B lad .

Assessor C ollin ................... 8/o 1843— 2/

1843

Architekt S tillin g

— —23/i 1845

Cand.polit.ogphil. Schytte — — ®/i 1844

Fabrikant C. A. Feilberg. — —”*/i 1845

Professor H. P. Holst . . . —

—23/i 1845

Tivoli-Visens Forfattere.

En Hærskare af Viser besang straks Ti

volis Herligheder efter dets Aabning, men

kun en af dem har trodset Tidens Magt og

staar endnu efter 72 Aars Forløb, som et

klassisk Eksemplar af en Gadevise: det be

rømte Kvad af „T. 1. Vol i, D re je rs v e n d " ,

Som man ser, var der Kunstnerblod i Slæg

ten, og naar hertil kommer, at Direktør

Arne-Petersen er i Besiddelse af Forret

ningsdygtighed og fremragende repræsenta

tive Evner, hvad sOm bekendt ikke altid

forenes med kunstneriske Anlæg, vil man

forstaa, at Tivolis Bestyrelse med Tillid

kunde overdrage ham Enedirektørposten

efter Thranes Død i 1910.

For det store Publikum var den nye Di

rektør vel ikke saa kendt en Mand som et

Par af de ovenfor nævnte Forgængere, men

i Haandværker- og Industrikredse havde

Tivolis Direktion.

Efter Stifteren G e o r g C a rs te n s e n s Ti.

bagetræden fra det Etablissement, han me

saa genialt et Fremsyn havde grundlag'

har adskillige for udenforstaaende ret mæi

kelige Personer staaet for Styret derindt

Der var R e itz el, H. P. H o ls t, Ad. v. c

Recke (Officer samt Vise- og Skuespilfoi

fatter), Melsing, som skal have været lig

saa hensynsfuld over for Bestyrelsen sor

C. A. Meyer var det modsa/tte. En udmæi

ket Direktør var Løjtn. Bernh. O lse n , de

forskønnede Haven saavel ved smuk Be

byggelse som ved Blomsteranlæg og Be

plantninger. Mærkeligt nok blev han til

sidst bange for, at Bebyggelsen omkrin

Etablissementet, f. Eks. Panoptikonbygnin

gen, hvorfra man gratis kunde kigge ned

Haven, skulde skade dette den Gang for

længst saa grundfæstede Etablissemeni

Bernh. Olsen er nu, som bekendt, Direktø

l°r „Dansk Folkemuseum“ og „Frilands

museet“ i Lyngby. Man mente stadig, a

der i Direktionen skulde sidde en Man'

med et populært Navn, og efter B. Olse:

k°m da den livlige Theaterdirektør, fh\

Redaktør og Forfatter R o b e rt W a tt, sor.

ogsaa i Tivoli havde en heldig Haand. Efte

'atts Død i 1894 blev den bekendt

æstauratør R. Petersens Svigersøn, Gros

frer T. S. T h ran e, Ene-Direktør, efter a

an fra 1880 havde været Bestyrelsesmed

em og Tilsynsførende. Thrane ofrede sii

med stor Interesse for Etablissementet

ans Forretningsdygtighed bidrog til at Eta

’msementet nu staar fortrinlig økonomisi

grundfæstet.

Tivolis nuværende Direktør, Arkitekt K

•^ne-Petersen, tiltraadte i 1899 Stillin

l n

det, man fra Reckes, B. Olsens

{

a^ s

kaldte kunstnerisk Leder

Fo_.iisaaHan viste han sig snart — udei

dun f J?e^se ^or Forgængerne — at vært

bedste, Tivoli har haft,

havr?- ,^ rne'P e te rs e n er født i Køben

nem

1^62, Søn af den ansete Kunst

sen gi . æ°l°g> Professor M agnus P e te r

loeslJnS ^ac*er var Konstruktør ved Or

ritet og Lærer ved Kunstakademiet

man forlængst lært at skatte ham for hans

Dygtighed som Arkitekt og Arrangør. Bl.

a. havde han været Arkitekt for en Række

Udstillingsbygninger, hvori dansk Industri

skulde præsentere sig — i Chikago, Paris,

Stockholm og her i Landet. Ogsaa en

Arkitekt K. Arne-Petersen,

Direktør for Tivoli siden 1899.

lække Bygninger fra hans yngre Aar vid

ede om Smag og praktisk Sans.

Ved Siden af Direktøren maa sluttelig

ævnes Formand i Bestyrelsen, nylig afdøde

'abrikant Axel Meyer, der fra T. S.

’hranes Tid var Tilsynsførende ved Eta-

lissementet.

Tivolis første Bestyrelse.

fhrmager Kyhl...................8/e 1843—25/i 1851

Irosserer Topp..................

— —3l/i 1845

bag hvilket Pseudonym tre velkendte Aka

demikere skjulte sig: „Landsoldaten“s senere

Forfatter P e te r F a b e r, Mathematikeren

A do lf S tee n og Theologen J. F. Hagen,

Samboer paa Borchs Kollegium, hvor Visen

blev paabegyndt en Eftermiddag umiddel

bart før en Tivoli-Tur, medens den sand

synligvis, som Legenden beretter, er blevet

fortsat og afsluttet ved et Glas Punsch i

Madam Schaffers Pavillon.

P e te r F a b e r var en ypperlig Polytek

niker med udviklet praktisk Sans og mange

Interesser. Han var udgaaet fra det brede

Borgerskab — saavidt vi ved var Faderen

Smed — og hans smittende Jovialitet og

muntre københavnske Lune fulgte ham i

alt, hvad han foretog sig, baade naar han

optraadte i den værdige Egenskab af Direk

tør for Telegrafvæsnet, og naar han færde

des mellem lystige Venner og i sit lykke

lige Hjem, hvor han ved alle mulige Lej

ligheder rystede sine glade Viser ud af Ær

met. Hans litterære Evner kunde utvivl

somt have sat større Frugter, om der havde

været levnet ham fornøden Tid. Nu skrev

han et Par muntre Teaterstykker og et Utal

Viser, blandt dem fremfor alle „Dengang

jeg drog afsted“, denne udmærkede Sang,

der, saalænge Danmark bestaar, vil bevare

hans Navn fra Glemsel.

A do lf S te e n ejede ligesom Faber det

brede Lune og var blandt Borchianerne

kendt som et skarpt Hoved og en frem

ragende Begavelse. Han havde Evner som

Skuespiller og skal i Hostrups Komedier

have præsteret god Kunst. Som mathema-

tisk Professor var han frygtet for sin Streng

hed, og Eksaminanderne skælvede blot ved

Lyden af hai^ Navn med den haarde Klang.

Men bag sit lidt barske Ydre gemte han

et blødt og varmt Gemyt.

Jo h a n F re d e rik H agen blev i en for

hine Tider meget ung Alder theologisk Pro

fessor med Kirkehistorie som Hovedfag. Han

skal have været en glimrende Begavelse,

hvis vittige Tunge og muntre Indfald var

vidt bekendte. Allerede da han knyttedes

til Universitetet, var han angrebet af den

Brystsyge, der i 1859 i en forholdsvis ung

Alder skulde lægge ham i Graven.