\\ilh . Lippert.
Brødel.
Vald. Jespersen. Jens Vater.
Balduin Dahl og hans Orkester.
Musikdirigent B a ld u in D a h l var fra sin
Barndom hjemmevant i Tivoli, idet hans
Fader (Nr. 2 i Gruppebilledet paa Bladets
9de Side) dirigerede Pantomimetheatrets
Orkester, livor Balduin som Dreng havde
slaaet den store Tromme. Han tjente 8 Aar
i Gardens Musikkorps og arvede i Begyn
delsen af Treserne Dirigentpladsen efter sin
Fader. Theatrets Blæseorkester fik paa denne
Tid Plads i en ny Musikpavillon for Enden
af Bazarplænen, hvoi de spillede imellem
Theaterforestillingerne. Det var Begyndelsen
til det senere Harmoniorkester. Var der i
et Musikstykke en Solo eller et Parti paa
obligat Flojte, spillede Dahl selv Instrumen
tet, og hans sølvklare Toner lokkede Ska
rer af Tilhørere foran hans Plads.
Efter H. C. Lymbyes Afgang fra Koncert
salen 1872, blev Dahl paa Indstilling af Ka
paciteter som N. W. Gade, J. P. E. Hart-
mann og S. Paulli valgt til hans Efterføl
ger. Ældre Læsere vil erindre, at der rej
ste sig adskillig Modstand mod Valget, fordi
et stort, Publikum havde tænkt sig en af
Lumbyes Sønner paa denne fremtrædende
Dirigentplads. Paa Aabningsaftenen den
11. Maj 1873 modtoges han med Piben og
Hyssen og mindre venlige Tilraab fra en
stor Del af Publikum.
rk î , itzansky-
Scliukard.
ald. Dahl.
sua.
ulrik Ander8en< Juliug Jegpersen_
Imidlertid fik han snart en stor Tilhæn
gerskare ved den ubestridelige Dygtighed,
hvormed han ledede Orkestret. Det er fra
alle Sider erkendt, at han i sin Dirigent
periode bidrog meget til at udvikle Inter
essen og Smagen for god Musik. En ube-
Balduin Dahl,
Dirigent i Koncertsalen fra
1873
-
1891
.
h a g e lig A fb r y d e lse i P o p u la riteten paadro
lian sig , d a h a n en A fte n (i 1881) gav si
til a t sp ille „ H e il D ir im S iegesk ran z“, ford
en T ilh ø rer — m an sa g d e Kommando
W ild e — h a v d e g jo rt h am opmærksom paa
a t G e n e r a lfe ltm a r sk a l M o ltk e befandt sig
S a len . I en U g e stid var K oncertsalen Skue
p la d sen for en R æ k k e voldsom m e Tumulter,
d els a f v red e P a tr io te r og dels af Lum-
b y e -T ilh æ n g er e , d er fik A n led n in g til at
d em o n strere p a a n y , m en om sider lagde
S to rm en sig , o g d a D ah l m id t i Sæsonen
1891 e fte r n o g en T id s S yg d om afgik ved
D ød en , sto d h a n p a a sin A n seelses Hojde.
Dahl var, som ældre Tivoligængere '¡1
erindre, en Dirigent, der tog sig ud Paa
Dirigentpladsen med sit store, hvide Skjor
tebryst og det sylspidse, viksede Over
skæg.
I h a n s T id sa a m a n jæ v n lig berømte
frem m ed e D ir ig e n te r i K oncertsalen, saa-
le d e s J o s e p h G u n g l, Edvv. S tra u ss,
F a h r b a c h , O l i v i e r M é t r a og Kéler
B é l a .
D e su d en d ir ig e r ed e de to danske
B erøm th ed er, P ro f. E m i l H a r tm a n n
og
J o h a n S v e n d s e n e g n e Kompositionel
S a len .
Af Balduin Dahis Kompositioner vil den
endnu saa yndede „Amerikanske TapPeD
streg“ og Kronprins Frederiks (Fr. VII 3
Honnørmarsch være de mest kendte.
FØR OG NU
1. SEPTEMBER 1915