188 / 382
1. SEPTEMBER 1915
FØR OG NU
N
r
. 17
Joachim Andersen og hans Orkester.
Da G eo rg L um bye paa Grund af Syg
dom maatte trække sig tilbage midt i Sæ
sonen 1897 lededes Koncertsalens Orkester
Sæsonen ud af den daværende Koncertme
ster Fr. S c h n e d le r - P e te r s e n afvekslende
med de to fremmede Gæster Eugène de H ar-
c o u r t og Louis G an n e og de to danske
Emil H a rtm a n n og Joachim A n d ersen .
Fra det følgende Aar ansattes efter en
Indstilling fra Musikautoriteter, i Lighed
med hvad der fandt Sted
ved Balduin Dahis Ansæt
telse, Joachim A n d ersen
som Dirigent.
Den nye
Dirigent var en verdensbe-
berømt Fløjtenist, havde
været ansat i det kgl. Ka
pel, virket i Petrograd og
forskellige Steder i Tysk
land og sidst dirigeret det
store Orkester ved Badeste
det Scheveningen. Den For
andring, der først bemærke
des blandt Publikum ved
hans Tiltrædelse, var, at
medens Dirigenten altid før
havde staaet med Front
imod Publikum og under
Musiken muntert nikket
til Venner og Bekendte i
Salen, vendte J. Andersen
Ryggen til for at have hele
sin Opmau-ksomhed henvendt
paa hver enkelt Mand i Orkestret. Hans
Efterfølgere har fulgt dette fornuftige Prin
cip. En vis kølig Alvor overfor Tilhørerne,
og ikke sjældent en hastig Venden og et
hvast Øjekast, naar de gjorde den mindste
Støj, virkede ogsaa lidt frapperende. Men det
varede ikke mange Aftener, før man forstod,
at den nye Dirigent — paa denne Landets
fineste Musiktribune i Sommersæsonen —
just var, som han burde være. Han førte
den Dahlske Tradition videre : at op
drage det københavnske Publikum til at
respektere, forstaa og skatte den gode
Musik. I hans Dirigenttid skete Overflyt
ningen til den nye Koncertsal 1902.
Der har altid været nogen Meningsfor
skel baade i Direktionen og hos Publikum,
om hvorvidt Tivolis Koncertsal burde lægge
sig efter alvorligere Musik. Gamle Lumbye
prøvede sig forsigtigt frem med en Ouver
ture i hver Afdeling, og den 4. Aug. 1846
opførtes den første Symfoni (af Schubert),
men først et Par Aar senere gik Lørdags-
Symfonikoncerterne ind som et fast Led i
Tivolis Program.
Men ogsaa i det øvrige Musikrepertoire
førte Joachim Andersen lødige Ting frem,
som har været til stor Gavn for Musiksan
sen i det brede Lag og med Rette er ført
videre af hans Efterfølgere.
Umiddelbart før Sæsonens Aabning 1909
afgik Joachim Andersen, der havde faaet
Titel af Professor, ved Døden og Kompo
nisten Ludolf Nielsen ledede Koncerterne
til den nye Orkesterchef kunde tiltræde. —
Professor Joachim Andersen har efterladt
sig en Række smukke Kompositioner, sær
lig nogle, hvori hans Yndlingsinstrument
Fløjten, er fremtrædende. Som bekendt har
han komponeret den raske „P rin s Chri
s t i a n s “ , vor nuværende Konges, „Honnør-
marsch.“
Billedet nedenfor gengiver Joachim An
dersens Orkester ved hans Tiltrædelse 1898,
Af de 42 Mand, hvoraf Orkestret bestod,
er Violinisterne V. M e lc h io r, Sylvest
O lse n og C a rl 0. G. Pe
te r s e n samt Vald. Dahl
og L. Ja c o b se n (Viola),
A n to n P e te rs e n (Kontra
bas, De v a ld (Fagot), S.
C h r is te n s e n (Valdhorn),
A n to n H an se n (Basun) og
G eo rg A llin (Janitschar)
endnu tjenestegørende i
Koncertsalen, medens Kon
certmester F. Hemme er
Dirigent for Harmoniorke-
kestret.
D’Hrr. Victor
H a n s e n (Kontrabas) og
S k i e r n e (Klarinet) er over-
gaaede til det kgl. Kapel,
og Løjtnant Nor up er Di
rigent for 4. Regiments Mu
sikkorps.
Af de ved Døden afgaa-
ede Medlemmer af Joachim
Andersens Orkester, var
Violinisten Th. Witzan-
sk y (Redaktør Witzanskys Fader) bekendt
ikke blot som en udmærket Musiker, men
ogsaa i Egenskab af Formand for Køben
havns Orkesterforening og Musikernes Un
derstøttelsesforening opnaaede han, at hans
Navn fik en udmærket Klang inden for
Musikernes Kreds.
Paa Billedet vil man iøvrigt af senere
afdøde Medlemmer af det kgl. Kapel finde
Violinisten E jle r J e n s e n og Fløjtenisten
L o tte n b u r g e r .
Dirigent Joachim Andersen set fra 2 Sider dirigerende sit Orkester.
Joachim Andersens Orkester i Koncertsalen 1898.