179 / 382
Den sidste Nat“! — Da man i Halvtred
serne, som en direkte Aflægger og Efterlig
ning af Tivoli, anlægger Alhambra, har man
■rod Grund til at imødese denne uiine Kon
kurrence med ængstelig Spænding. Vil Kø
benhavnerne og den svigefulde
aura popu-
laris
svigte det gamle Etablissement og i
Relation til det kendte Ord om nye Koste,
der fejer bedst, kaste Bevaagenheden paa
den nye Institution i Frederiksberg Allé?
Man havde ikke haft nødig at nære Be
kymringer. Alhambra var dødfødt og blev
aldrig populær i den københavnske Befolk
ning. Og Grunden? Ja, enhver har jo Lov
til at søge den, hvor den efter hans For
mening findes. Vi for vort Vedkommende
N
r
. 16
FØR OG NU
København, Byens folkekæreste Skikkelse
baade udenfor og indenfor Voldene!
Og Lykken fordærver ikke ham , som
den fordærvede saa mange andre. Gennem
hele sit Liv bliver han den samme, som
han var i de unge Dage, før Berømmelsen
kronede ham. Aldrig tabte han Fodfæstet.
Beskeden og jævn overfor høje og lave, god
modig, ærlig og hjertensgod, saadan var
han, og saadan blev han, — en fuldblods
Type paa den danske Folkekarakter. Og da
Alder og Svaghed omsider tvinger ham til
at lægge sin fortryllede Taktstok ned, sav
nes han med Smerte. Og da han i Marts
1874 dør, vækker Budskabet Sorg over hele
Landet.
15. AUGUST 1915
kaldes Mand og Mand imellem endnu
den gamle Koncertsal.
Af ældre Folk
har vi ofte hørt den kaldet „L um by es
Koncertsal“, og det Navn burde den efter
vor og manges Formening bære baade nu
og i Fremtiden. Et andet Sted paa Etab
lissementet opførte man en ny og pragtfuld
Koncertsal, — men den gamle, Lumbyes
Koncertsal, — hvilken Skæbne fik den?
Mon en Skæbne, der var ham og den histo
riske Grund, hvorpaa den ligger, fuldt ud
værdig?
Her maa vi desværre svare med et kraf
tigt Nej og faar tillige en velkommen Lej
lighed til at udtale et alvorligt Ønske, der
længe har ligget Tivolis bedste Publikum
livolis Arkiv.
,ar den sikkre Tro, at Grunden først og
emmest var den, at Alhambra savnede en
esterchef som Hans Christian Luinbye.
Mi ere som C. C. Møller og de andre Di-
^genter, Alhambra kunde præsentere, var i
de 4[r .S'^
nok, men alle manglede
il i ^Stølens
°S
enorme Folkeyndest.
am kunde ingen konkurrere!
B(); jt loftes Lumbye paa Popularitetens
J * °g *lan havde den sjældne Lykke
»at skulle opleve dens Dalen.
fester °^6 ^'lvcd‘ fejres — ved Aabnings-
b Paa Fødselsdage og ved alle Lejlig-
Lumbve ' n
bl°fc 61 muligt ~ fej’res
Etabi'
m''ring hans Personlighed, som
ringen Ølnen^ s Midtpunkt, samler Begejst-
han fr °g raknemligheden sig. Og naar
°g da S*u DirigentPlad* * Koncertsalen nu
sit. »o, " 61 en U kendt blandt Publikum
Nik til r i'*6
^ian enhver tage hans
tægt. Han er jo Ven med hele
Tivolis anden Bazarbygning, opført 1863, nedrevet 1908.
Naar vi føler Glæde og berettiget btolt-
hed over det Tivoli, hvortil ingen anden
Nation kan opvise Magen, bør vi, fremfor
til nogen anden, sende Lumbye en taknem
lig Tanke. Han bragte Foryngelse og For
nyelse til dansk Musik, og det paa saa
sund en Maade, at hans Værk fik folkeop-
dragende Betydning. Og — ærlig talt -
hvad var Tivoli blevet uden ham ? Havde
det mon overhovedet haft Kraften i sig til
at bestaa gennem Tiderne ?
Men — lad det dog ikke være nok, at vi
mindes ham i Tanken! Lad os prøve paa
at gøre det ogsaa i H a n d lin g !
Den Koncertsal, hvorfra Hans Chr. Lum
bye gjorde Tivoli verdensberømt, er for
svunden. Den blev i Tidens Løb bygget om
og forstørret. Men P la d se n er heldigvis
den samme; det er paa denne Plads, at Ti
volis Traditioner grundedes, og den Byg
ning, der staar paa den historiske Grund,
paa Hjerte. Og mon ikke de, for hvem
Ønsket er et nyt og ialfald hidtil uover
vejet, vil finde det baade smukt og sundt
og give det deres varmeste Tilslutning?
Den gamle Koncertsal burde for bestan
dig have været et Hjemsted for Musik, og
ligesom vi mener, at den burde bære Lum
byes folkekære Navn, mener vi ogsaa, at
den Musik, man derinde burde dyrke, skulde
minde om ham , hans Kunst og hans Be
stræbelser.
Pladsen er ikke her til at gaa i Enkelt
heder, men v7 har Forslag parate, om man
vilde tage os paa Raad.
Her — om nogetsteds — burde Tradi
tionen aldrig være brudt. Lumbyes Kon
certsal burde aldrig have vairet overgivet
til Eksperimentet. Man benyttede den som
Ramme om en Theaterkunst, der ikke var
af første Rang og vistnok heller ikke altid
af anden. Og før dette Eksperiment bliver for