173 / 382
N
b
. 16
FØR OG NU
helt og holdent hans, selv om han havde
gaaet i Adolph Prices Skole. Han gjorde
Figuren saa ganske til Et med sig selv, og
ikke et Øjeblik var han ude af Situatio
nen. Ved ham højnedes det lille Panto-
mimetheaters Niveau og skabte sig en selv
stændig og smuk Plads i Kunstens vidt
strakte Rige. Inden for sit Domæne var
Niels Volkersen stor, og han fortjener
Kunstnernavnet i højere Grad end mange
Skuespillere, der paa de „rigtige“ Theatre
vandt Position og maaske større ydre Hæder.
Volkersens Pjerrot havde ikke megen Lig
hed med den oprindelige, sydlandske Ma
skefigur, hvis fremmedartede Stil maatte
omformes efter nordisk Behov. Den fik
gennem ham den danske Jævnheds Stem
pel, hvad der paa samme Tid gjorde den
saa forstaaelig og saa kær for os, og det
er Volkersens Ros, naar vor nationale P jer
rot føles nærbeslægtet med Holbergs udø
delige Arv. —
For Tivoli blev Volkersen mere end no
gen anden en saare nyttig Mand.
Pjerrot mekanisk Statue.
15. AUGUST 1915
den trak op paa de store Festdage. Intet
var ham for smaat og ubetydeligt, naar
det gjaldt at opretholde Tivolis Renommé.
Tidlig og silde var han i Aktivitet paa
den lille Plet af Jorden, som efterhaanden
for ham var bleven den hele Verden.
Og i den lille Verden derinde, som han
ofrede alle sine Kræfter og Tanker til den
sidste Dag, han levede, var han ikke elsket
mindre end ude blandt sit mægtige Publi
kum. Herinde skattede man tillige hans
Menneskeværd. Her var han højagtet og
respekteret for sin noble Karakter, sit
varme Hjertelag og jævne Væsen. Thi ham
var Lykken aldrig gaaet til Hovedet.
Hvor elsket han var, saa man tilgavns,
da Døden bortkaldte ham, den 31. August
1893. Frue Kirke, hvorfra Jordfæstelsen
foregik, havde ikke i mangfoldige Aar væ
ret saa overfyldt, og Ligtoget maatte møj
sommeligt bane sig sin Vej gennem Ga
dernes Folkestimmel til Frederiksberg Kir-
kegaard, hvor hans Grav har sin Plads tæt
udenfor Sakristiet. — -------
Pantomimetheatret som det er nu, opført 1874.
VarCarstensen
el
pragtfuldt
Stjerneskud, der
kom og hurtigt
forsvandt, blev
Volkersen den
trofaste Sol, der
hver eneste Som-
mer i et halvt
Aarhundrede ly
ste over den In
stitution, hvis
-Ure og Frem
gang ogsaa var
hans.
Forudenat være
R ’olitheatrets
Urektør, ledede
han Forestillin-
gerne paa Plæ.
nen.varden selv-
skrevne Dommer
;ed alle Slags
'«ideløb, havde
tipsyn med Fyr
r e n e r n e og
var den, der før-
te kommandoen,
naar Tivoligar-
Pantomimetheatret 1915.
Naar vi — i
Konstellation
med Carstensens
og
Volkersens
Virksomhed —
har gemt Omta
len af Lumbyes
til sidst, er det
ikke, hvad af det
foregaaende vil
være
Læserne
klart, fordi vi
skatter den rin
gest. Tværtimod,
Grunden er den
modsatte, idet vi
absolut er af den
Formening, at
det Indskud, han
med sin Kunst
og sin Personlig
hed har givet i
Tivolis
Eksi
stens, er det, som
vejer tungest til.
Som Castor og
Pollux’s Navne
hører sammen,vil
Navnene Tivoli
Pantomimeselskabet i 1867.
usholmjun.
Busholm sen.
Muab.
Hesse.
Bjælke-Olsen.
Fru Olsen.
N. Volkersen.
Frk. Hesse.