214 / 382
1. OKTOBER 1915
FØR OG NU
Nr.
19
D et k in esisk e Taarn ved S øen.
p a v illo n e n “ og er opført efter Arkitekt B r ik S c h iø d te s Teg
ning. Den fremtræder i gammel tysk Bindingsværksstil med nd-
murede Tavl og har paa Midten et skiferdækket Taarn. Restaura
tør Wivel var den første Lejer i denne Pavillon, og her lagde han
Grunden til sit senere Ry. Allerede, i 1888 maatte han af Hen
syn til den store Udstilling foretage Udvidelser af Lokalerne, og
han tilbyggede da den aflange „Glassal“, medens nogle overdæk
kede Verandaer senere er blevet opførte foran Bygningen. I 1901
flyttede Wivel ud, for ganske at hel
lige sig den store, føromtalte V irk
somhed i Facadebygningen. Den
nuværende Lejer, Restauratør J a
cobsen , der efter M y g in d for et
Par Aar siden overtog Taarnpavillo-
nens Restauration hævder stadig paa
en meget smuk Maade Stedets Tra
ditioner.
D iv a n e r n e 1 og
2
ligger der,
hvor Grundlæggeren i 1843 place
rede dem, paa begge Sider af den
daværende Koncertsal. De er selv
følgelig dog begge efterhaanden ble
vet saa ombyggede og udvidede, at
der saagodtsom intet er tilbage af
det oprindelige. Divan Nr.
1
var i
de forste Aar lejet af Konditor
G ra n d je a n , senere blev det Re
stauratør Æ g e d iu s , som trak Folk
til Huse, indtil C h r. J ø rge n se n
og nu i de sidste Aar Au g. L a r
sen overtog Værtsskabet.
Divan Nr.
2
, hvor først M in n ie &
C lo e tta og senere Pe te r N ic o
la i med Tilnavnet S ve n d E n a rm
var de populære Indehavere, fik dog
sin egentlige Berømmelse under D y
nastiet N i mb, som rykkede ind i
1877. Den lille elegante Kammer-
mad med det sydlandske Udseende
forstod paa en fortræffelig Maade at
gøre Honnør for Gæsterne, der snart
talte Byens fineste Navne og det
højeste Aristokrati, medens den im
posante Frue bag Buffetten forestod
Tilberedningen og Serveringen af de
kulinariske Specialiteter, som bragte Divanens Ry helt ud over
Landets Grænser. Efter Forældrenes Død overtog Frkn. Hen-
iie e og S e r in a N im b Styret og bidrog ved deres Dygtighed
i ° ve XTin oaaende Studier i Udlandets første Restauranter til at
hæve Navnet til Uforglemmelse i Tivolis Historie.
Da Restaurant Nimb i 1909 forlod Divanen, hvis Lokaler var
bleven tor trange, flyttede den over i den nye Bazarbygning,
ens r. P. K in z i og F ru e rykkede ind i Divanen, hvor
de blev værdige Efterfølgere af de
tidligere Indehavere.
Imellem de tvende Divaner laa
som før nævnt Koncertsalen. Den
var i sin tidligste Periode, som Bil
lederne viser, en firkantet, noget aflang
Bygning med fladt Tag og store Glas-
vinduer. Snart skiftede den dog
Form og Udseende og viste sigi Tred-
serne som en ottekantet maurisk Sal
med spidst Tag; senere fik den til
bygget Verandaer og blev prydetmed
en stor Glaskuppel, som den endnu
bærer, indtil den i 1902, da den nye
Koncertsal blev taget i Brug, maatte lade
undergaa en Metarmofose og
sig anvende som Teatersal, hvor Ope
retter, Farcer og Revyer vekslede. I
den Anledning fik den mod Søen paa-
Bygget en Scene med Paaklædniugs-
rum o. s. v. Her begyndte Hr. Fol
mer H a n se n Ledelsen af Teatret,
som han med stor Energi gennem
førte i nogle Aar, idet han forstod
at knytte udmærkede unge Kræfter
til sig; vi skal saaledes nævne San
gerne H e r s k in d og R udo lf HoH-
m an n, Skuespillerne Reenberg,
B e rg g re e n , Soph. Erhart, '•
K e um a n n og R i n gheim samt Da
merne G u d ru n Carison, Jutj8
L u n d , B o d il Hammerich, Gerd
8
C h r i s t o f f er s en og F r u0 1g&Ho'*
mann. Efter ham overtog i L
E m il W u lf f Direktoratet og
sig særlig fortjent ved Opførelsen 8'
de saakaldte „Sommerrejser , h
'13