209 / 382
NR. 19
FØR OG NU
1. OKTOBER 1915
T eatersalen 1910.
værker. Arkitekterne Bl
Tegning til dette Bygi
afløste et maurisk
Indgangsparti, som
var tegnet af A rki
tekten,
Professor
Vilh. Dahlerup.
Der hvor tidligere
den saakaldte Vogn
plads laa i Alléen
strækker sig nu Fa
cadebygningens ene
Tløj, der helt er op
taget af W iv e ls R e
staurant, som i 1890
begyndte en ret be
skeden Tilværelse i
det nærmest Portalen
hggende Hjørne, men
i°m
efterhaanden
oredede sig i hele
ygningen, udvidede
S|gmed Verandaer og
oye Sale, indtil den
endelig ved Bern-
storffsgades Anlæg i
^ og 13 fik tilbyg
get en ny Fløj med
6n aF 0numental Sal
°g Dkonomilokaler af
en Udstrækning, som
»or den til Byens
mest moderne og søg-
jestaurationsloka-
e. Tacadebygningens
østre parti indehol.
'n °U'S Kontorer
ogBestyrelseslokaler,
i ? e Dutiker samt
jodgangen til „T ivo-
lls 'a r i é t é “.
Sidstnævnte Loka-
’der oprindelig var
eeri f ^rømte San-
|?r|ade Pavillon, der
«Navnet „ K iste n “
4 r e a s T L det* tid‘
Plari » Sluke fte r“s
tads, var i i
866
op_
Weo 6 i
^^ itekt
laa da
! n T &
da
U lndtl1 1889,
ladebygningens
c h fe ld t og Rich. B e rgm a n n har givet
ngskompleks, der blev opført i 1890 og
I Mure skjulte den, — med en smuk „Schweitzergavl“ ud mod Vester-
I brogade. Senere blev Pavillonen gennem talrige Ombygninger og
Udvidelser efterhaan
den omdannet til Tea
ter og Variétélokale,
men staar, ligesom al
tid tidligere, under en
selvstændig Ledelse,
ganske uafhængig af
TivolisDirektion. Den
nuværende Lejer og
Leder, Hr. Direktør
P. W u n sch , har i
den halve Snes Aar, i
hvilken han har staa-
et ved Roret formaaet
med stor Energi og
Dygtighed at gen
nemføre Variétéens
Drift paa Højde med
en Storstads Fordrin-
Parti af B jergrutschbanen. O pført 1914.
ger.
Træder man gen
nem Hovedindgangen
ind i Haven, har man
paa venstre Haand
P a n tom im e te a
tret. Den gamle Sce
ne, som ('arstensen
anlagde paa dette
Sted er forlængst
forsvunden; nu fan
ges Øjet af Professor
V ilh . D a h le r u p s
prægtige
kinesiske
Tempelbygning, som
blev opført her i 1874,
og hvor Aften efter
Aften det berømte
Paafugle-Fortæppe
glider bort, medens
de gamle C a so rti-
ske Pantomimer
fremføres, saaledes
som P ric e rn e og
V ö lk e rse n formede
dem i vore Bedstefor
ældres Ungdom.
Endnu ejer disse
Forestillinger
den
samme dragende
Kraft, som i gamle
Dage, og endnu staar