221 / 382
N
r
20
FØR OG NU
15. OKTOBER 1915
to Keglebaner tillige en Bolig for Tivolis Inspektør. Sidstnævnte
Embedsmand faar dog netop iaar en ny Bolig opført paa Tivolis
Grund i Hjørnet mellem Bernstorffsgade og Tietgensgade.
Restauranten har i en Aarrække været styret med megen Dyg-
:„n0rl nf Enkefru Sve n d se n , der efter sin Mands Bi
ji sb lli iiu oii
cu . v .i iiw n io u .w ; , --------------------
~
A'J 6
tighed af Enkefru S ve n d se n , der efter si
Død ikke
kunde tænke sig at forlade Tivoli og det Sted, livor de efter-
haanden havde samlet en stor Skare af Venner og Kunder.
Forlystelserne.
Forlyste lserne i Tivoli er tidligere omtalt her i Bladet; de
har
jo i Tidens Lob skiftet Udseende og Plads, men Navnene har
de beholdt. K a rr u s e lb a n e n er bleven med elektrisk Drivkraft
og har baade springende Heste, Elefanter og Dromedarer, B a l
longyngen har faaet en lettere Jernkonstruktion end det
gamle Træstativ, der forhen bar den, og den er yderligere bleven
elektrisk illumineret, S k y d e b a n e n hedder nu „ L ife T a r g e t “,
og Maalet er levende Billeder, „Film“, snart Væddeløbsryttere i
fuld Fart, snart Flyvemaskiner eller vilde Dyr.
Ved Søen ligger en V and r ut sch bane, hvor Lysthavende kan
glide i Baade fra et højt Taarn ned paa Vandfladen; Taarnet
selv ender i et roterende Fyr, der uafladelig om Aftenen
sender sit stærke Søgelys over paa den anden Bred
og opskræmmer de sværmende Par, som et Øje
blik tror sig ubemærkede der. Tværs over Søen
førte indtil for faa Aar siden en Bro, hvis
„rullende F o r t o v “ paa let og behageli
Maade transporterede de Fodgamgere, som
ikke vilde have den Ulejlighed at følge
Bredden.
Bjæ rgrutschbanen, som i 1914
blev anlagt med meget stor Bekost
ning, er vel nok den omfangsrige
ste af Tivolis faste Forlystelser, men
kan til Gengæld ogsaa glæde sig
ved en meget stor Søgning. Der
kan paa engang være tre Vogn
tog paa Banen og hvert Tog rum
mer 24 Personer foruden Føreren.
Paa Festaftener er det ikke ual
mindeligt at over 10.000 Perso
ner vover den tilsyneladende
halsbrækkende Fart, og mange
tiltaler det i saa høj Grad, at
de atter og atter tager Turen,
der strækker sig over en Bane
i Bakke og Dal paa én Kilometer.
En Fly ve k a r r usse l har Tivoli
ogsaa været i Besiddelse af, den
blev iaar noget omdannet og fik
Navnet„Krinolinen“efter sin Form.
De roterende Bevægelser synes i
den sidste Tid at øve stor Tiltræk
ning paa Publikum, i hvert Fald har
en Forlystelse, som den, der kaldes
»detmuntreHjul“ ogsenereer bleven
omdøbt til „den glade Ab e“ nu i fire
eller fem Aar stadig formaaet at trække
fuldt Hus. Den største Part af dem, der be
taler deres Entré til denne Adspredelse,
maaske nok Tilskuere, men mange er det
somprøver Lykken paa den roterende Gulvflade, der
ubarmhjertig slynger dem ud i Periferien, som ikke har
formaaet at erobre sig Pladsen i Centrum.
Endnu et Drejehjul er iaar opstaaet paa Tivoli, kaldet
ansehjulet, idet Parrene, som bevæger sig paa dette,
med lidt Øvelse kan vugge sig i moderne Dans til Musikens Toner.
livoli besidder dog ogsaa Forlystelser, som Publikum kan nyde
Paa mere rolig Maade, saaledes er der iaar blevet indrettet et
” ana gra -T e a te r“, en diminutiv Scene, hvor de Optrædende,
s.0m er viselige Mennesker, viser sig i stærk Formindskelse, ca.
\I 7 nti.meter store; et Bedrag, der paa en snild og morsom
- aade tilvejebringes ved Hulspejle. Medens vi er ved Spejlene
'"aa ogsaa nævnes den ved Siden af dette Teater liggende Spejl-
a°n „T ilo v i“, der ved sit elegante Udstyr og de mange mor-
°pn'e,?aafund, den rummer, gør megen Lykke.
ndelig har Tivoli jo sine Spil, „ L o o p in g “, Væ ddeløb og
” u Fadran“, hvor man uden Frygt for at blive ruineret kan
fn° V in ^ Øres Indsats; dernæst findes der en Række af Kiosker
r Souvenir, Blomster, Vaffelbageri, Chokolade, Sodavand m. m.,
p er nødvendige for at gøre Ensemblet fuldstændigt.
Se ^
ng havde Tivoli sin faste D a n se sa lo n , hvor man hver
tle>n a£? kunde glæde sig over Ungdommens muntre Dans, men da
blev °/re U es^arran§ementer bød paa den samme Underholdning,
ind'
* Øansesalonen, som endnu ligger i Hjørnet ved Kunst-
bill'F ^rnuseet, indrettet en H ip p od rom , hvor man for en meget
udmærkede Heste.
Carl
Teate
Entré kan faa en munter Rideøvelse paa Hr. Berider Alt-
1UIIS udlTliPrl.-orm
T ivo lis „ K a ra v a n e r“.
iuD
,en halv Snes Aar siden var det en fast Regel, at der
e fremvises en eller anden „ K a ra v a n e “ af mere eller mindre
exotisk Præg. Det er ikke saa faa af denne Art, Tivoli efter-
haanden har draget til København; de første af dem vakte selv
følgelig megen Opsigt, men Publikum blev ogsaa her snart for
vænt, og skønt de senest fremviste maaske var de bedste og
lntei essanteste, havde Københavnerne dog begyndt at tabe Smagen
for denne Art af Forlystelser.
Den foiste Karavane bestod af mørke N u b ie re med deres
Kvinder og Husdyr, Æsler og Dromedarer, dernæst kom B e d u in e r
samt In d ia n e re og Cowboys, i 1899 var der ikke mindre end
to af Aiten, nemlig Senegam b ie re og M a h d ie n s K rig e re , i
1900 vakte en T sc h e rk e sse r T ru p berettiget Opsigt ved sine
halsbrækkende Ridekunster. 1 1902 blev ved Direktør T hom a s
Lo ren zens Initiativ en ung Mand, Joh anne s Madsen, sendt
tH Kina, hvor ban samlede en meget interessant Trup af Mænd,
Kvindei og Børn, som med stor Bekostning og under megen Be
svær blev ført hertil og fremvistes i en i den Anledning opført
k in e s is k L a n d sb y, som laa paa „Labyrintbens“ Terræn, hvor
den særlig ved de ejendommelige gamle Skuespil og ved sin
Tioldmand fangede Interessen. Havde det imidlertid været van
skeligt at faa denne Karavane bragt hertil, var det forbundet
med endnu større Besvær at faa disse Himlens Sønner sendt ud
af Landet igen, saa. stort Behag havde de fundet i deres
Ferieophold i København. Endnu findes derfor nogle
enkelte af dem her, som ikke kunde bekvemme
sig til at rejse tilbage til Fædrelandet; de har
dog aflagt Pisken og ernærer sig som gode
Borgere og Familieforsørgere. Den sidste
af Karavanerne var her i 1909, den be
stod af en meget righoldig Skare af In -
diere, smukke og elegante Folk med
deres Hustruer og Børn; flere af
Kvinderne var, selv efter evropæi-
ske Begreber, sande Skønheder.
Brødrene H a gen be ck fra Ham
borg var personligt tilstede og le
dede Karavanens Forestillinger,
der var ret imponerende, idet den
talte over 100 Personer med en
Mængde forskellige Dyr ligefra
i
Elefanter til smaabitto Æsler.
T ivolis Festarrangementer.
For en Menneskealder siden el
ler saa var H ø stfe ste rn e Ar
rangementer, der aarlig vendto
tilbage og i Reglen regnedes for
Sæsonens Clou. De bestod gerne
af smukt udførte Portaler med
Høstattributer, Blomster, Trans
parents, Lys og Flag og var altid
udførte med megen Smag og Dyg
tighed. Senere kom større og mere
omfattende Friluftscenerier til.
I 1887 saaledes, da Arbejderne paa
den store nordiske Udstilling paabe-
gyndtes og da de høje Træstilladser og
Bræddebygninger begyndte at rejse sig
ved Tivolisøen, mente Direktionen, at der
burde gøres noget for at skjule dem, og D i
rektør T h ra n e fik da den Idé at bygge et
V e n e d ig ved Søen. Han og Direktør R o b e rt
W a tt henvendte sig da til Arkitekt E r i k Sch i ød te,
Lund
f°r at han Kunde forestaa et saadant Arrangement, men Ar-
rinaier.
kitekten anbefalede dem en anden Mand, som han mente
lettere kunde løse en saadan Gpgave.
Denne Mand var Teatermaleren C a rl Lund. Hvad denne
Heksemester dengang skabte af malet Lærred, gaar der endnu
sære Frasagn om; selv ryster han smilende paa Hovedet, naar
man nævner „de ita lie n sk e F e ste r“, idet han mener, at hvad
han senere har udført i Tivoli staar højt over disse; men sikkert
er det, at de lette Teaterdekorationer, som han dengang behændig
omkransede Tivolisøen med, gav — særlig orn Aftenen, naar
Lysene i Vinduer og Baade spejlede sig i Vandet, og naar F’arver
og Stof smeltede sammen i blød Harmoni — en Stemning og et
Billede, som København ikke tidligere havde set i deres Tivoli;
derfor staar Mindet om disse Fester højt.
Senere blev de gentagne; ogsaa Japan blev engang fremkaldt
ved Søen, men en regnfuld Sommer ødelagde det udmærkede
Arbejde.
Et andet Festarrangement, som sikkert vil huskes af mange
endnu, var T iv o lig a a rd med Iilve rh ø j, som i 1895 formaaede
at drage ikke mindre end 212,500 Besøgende til sig.
Aaret forud havde Carl Lund ude i Søen skabt „den bl aa
G ro tte“, hvortil Publikum i Baade valfartede i Hobetal, og
samme Aar, da Kronprinseparret holdt Sølvbryllup, byggede
Mesteren af Lærred og Træ et helt lille Am a lie n b o rg , hvor
Tivoligarden holdt Vagt, medens Dansen gik omkring Hesten.
1 1896 opstod ude i Søen et „Gurre S lo t “, hvortil de Besøgende
kunde komme baade ad en Vindebro og ved maleriske Baade med
gammeldags Besætning, og samme Aar var N o rd p o le n og S n e
d ro n n in ge n s P a la d s inde paa Land et Sted, hvor Trængslen
undertiden kunde frembringe en Temperatur, der meget godt