S_FørOgNu

15. OKTOBER 1915

RØR OG NU

. 20

kunde faa Isbjerge til at smelte, dersom de ikke havde været

lavet af Carl Lund.

At nævne alt, hvad der paa denne Maade er fremstaaet hver

Sommer paa Tivoli, tør vi af Pladshensyn neppe indlade os paa,

men næsten altid har det været Carl Lund, som har været Direk

tionens trofaste og sikkre Hjælper, og altid har han formaaet at

skabe nyt og vække Beundring. Hvem erindrer saaledes ikke den

vidunderlige lille „ S k ræ p p e sk o v “ i 1809 eller hans „Mare-

o ram a “ i 1900, det store Vandretæppe, som paa en udmærket

illuderende Maade gengav en Hejse fra Københavns Havn til

Helsingør og Kronborg.

U n d e rve rd e n e n i 1901 og Festen i G ra n a d a samme Aar,

hvor „Konfetti“ første Gang kom i Anvendelse, idet Direktøren,

der netop var kommen hjem fra Karnevalsfesterne i Paris, mente

her at have fundet noget for Tivoli.

Det store Friluftspanorama S chw e itz bør ogsaa erindres, og

Bagdad , P ia z z a del Popo lo og det pragtfulde Æ g y p tis k e

Sc e n e ri, som blev bygget ved Søen i 1911.

Dengang tik Tivoli endnu Lov at udføre sine Friluftsarrange-

menter paa den lette teatermæssige Maade af Lærred og Træ,

som deres kortvarige Eksistens maatte berettige dem til; men de

store Antal Mennesker, som de trak til sig, gjorde Brandvæsenet

betænkeligt, og Fordringerne med Hensyn til Stabilitet og Brand

sikkerhed blev strammet fra Aar til Aar. De sidste Arrange

menter som B o rg e g a a rd i 1912, F o rum i 1913 og nu den

gam le K ø b sta d i 1914 og 15 har været udført paa langt soli

dere Maade end hidtil, den sidste endog med virkelige Tage,

Tømmerkonstruktion og pudsede Murflader, saa at den meget godt

kunde have en Levetid af en halv Snes Aar eller mere, om det

var nødvendigt. Men Publikum kræver stadig Nyt, og Nedriv

ningen af den gamle Købstad, det bedste, som Carl Lund maaske

nogensinde har skabt, er nu i fuld Gang; om nogle Dage er den

ogsaa en S a g a blott.

T ivo lis Monumenter.

Det er jo saare naturligt, at de tre Mænd, hvis Navne uløseligt

er knyttet til Tivolis Historie, har faaet deres Monumenter rejst

i Haven.

C a rste n se n s B u ste blev rejst i Tivoli paa Etablissementets

25 Aars Stiftelsesdag 1868 og er udført af Professor Peters. Det

smukke Monument staar nu med en pragtfuld Baggrund af et

Par store Hængepile, om hvilke Sagnet fortæller, at de skal

stamme fra Napoleons Grav paa St. Helena. For Troværdigheden

af disse Træers Historie tør vi ikke indestaa, men den lyder i

hvert Fald smuk og kunde jo alligevel være sand.

Da H. C. L um b y e døde i 1874, besluttede Bestyrelsen for Tivoli

straks at rejse ham et Monument i Nærheden af det Sted, hvor

han i saa mange Aar havde været Midtpunktet i Sommerens

Musikliv. Foran den gamle Koncertsal knejser Søjlen, som bærer

hans Portrætbuste, den blev indviet d. 12. August 1874 ved en

lille Højtidelighed og med en for Lejligheden skreven Kantate.

Den 20. Juni 1896 afsløredes en tredje Mindestøtte paa Tivoli.

Den staar paa Bakken foran Pantomimeteatret og er rejst til

Ære for N ie ls H e n r ik V o lk e rse n , Tivolis geniale Pjerrot

fremstiller, hvis Liv og Virken indgaaende er bleven omtalt tid

ligere her i Tidsskriftet.

Monumentet, der foroven bærer en Buste af selve Pjerrot-

figuren, er modelleret af Billedhugger A k s e l Hansen.

Paa Sokkelen findes en udmærket Portrætmedaillon af Volker

sen med hans Navn og Aarstal.

Udstillinger i Tivoli.

Siden Tivoli blev stiftet har der, om ikke hvert Aar, saa dog

med ret korte Mellemrum været afholdt Udstillinger i Haven.

Det begyndte med Blomster- og Frugtudstillinger, saa kom Høns-

og Fjerkræ til og dernæst Hundeudstillinger.

Det har dog næsten altid været private Foreninger eller Komi

téer, som arrangerede saadanne Udstillinger, og Tivoli afgav kun

Plads eller Hus til dem, enten i selve Sæsonen eller umiddelbart

for eller efter denne.

Af storre Udstillinger, hvortil Tivoli har afgivet Terræn, skal

anføres følgende:

1899 fra 10.— 14. M a j: Havebrugsudstilling ved Alm. dansk Gartner

forening.

1903 fra 4.— 6. Septbr.:Blomsterfest med Korso.

1905 fra 31. Maj— 24. Septbr.: Dansk Koloniudstilling,

1906: Tivolis Dukke- og Legetøjsudstilling samt en Blomster

udstilling.

1907 fra 28. Septbr.— 7.

Oktbr.: International Automobiludstilling.

1908 fra 26. Septbr.— 5.

Oktbr.: International Kogekunst-ogFor

plejningsudstilling.

1908— 1909 og 1912 afholdt Møbelindustriforeningen nogle meget

omfattende Udstillinger, under Navn af „Moderne H jem “,

i Koncertsalen og nærliggende Bygninger.

Sammen med Industriforeningen opførte Tivoli i Sommeren 1911

et stort og dekorativt Bygningskompleks paa den saakaldte Fest

plads i Hjornet ved Tietgensgade og Bernstorffsgade. Der blev

samlet en omfattende T u r is t - og S p o rt s - U d s t illin g i disse

Lokaler, og Carl Lund udforte et prægtigt Diorama af en dansk

Bøgeskov med Anemoner og rislende Bæk. Udstillingen slog dog

ikke rigtig an, Publikum vilde have muntre Festarrangementer

hvorfor Direktionen resolut lukkede Udstillingen, for en Ugestid

senere at aabne Terramet igen med et nyt Festarrangement, der

kaldtes „Rosen b lu s s e r“. Det havde mere Held med sig. Om

Efteraaret benyttedes atter Bygningerne til „Damernes Ud

s t i l l i n g “.

Den sidste af de store Udstillinger blev afholdt i September-

Oktober 1913 og var en Bo h a ve u d st i 11i n g, arrangeret af Fælles

foreningen af danske Snedkere.

Fyrvæ rkeriet.

I)et har fra Tivolis første Dage været en staaende Regel, at

hver Festaften maatte ende med et Fyrværkeri; førend den sidste

Raket og den sidste Bombe havde sendt sin funklende Regn af

Gnister udover den tæt sammenstuvede Mængde, og førend de

obligate tre Kanonskud havde sat Punktum for det Hele, kunde

ingen god Københavner tænke paa at gaa hjemad.

Tivolis første Fyrværker hed H ø g h -G u ld b e r g og var titulær

Overkrigskommissær, han afbrændte Fyrværkeriet 1843 paa Car

stensens Benifice, og fra den Dag var han i nogle Aar Leverandør

ved alle Festerne i Tivoli.

Saa vilde Tilfældet, at Carstensen paa en Rejse til Rom, i denne

By gjorde Bekendtskab med en ung italiensk Fyrværker, ved Navn

G ae tano Am ic i; med denne Mand, med hvis Evner paa det py

rotekniske Omraade Carstensen havde haft Lejlighed til at gøre

sig bekendt, sluttede han Kontrakt paa et Aar, og Amici kom til

København. Han fortrængte snart helt Guldbergs Fyrværkerier,

som langt fra kunde maale sig med Italienerens Farverigdom og

Variationsevne, og Amici holdt Stillingen til sin Død i 1882, be

undret af Københavnerne og benaadet af den danske Konge med

Dannebrogsmændenes Hædertegn

Efter ham kom F r it z Busch. I de første Aar var det jo en

temmelig vanskelig Sag for den unge danske Begynder at følge i

sin udlærte Forgængers Fodspor; men Busch gav ikke op; Aar for

Aar arbejdede han sig frem, og stadig blev hans Farver klarere

og hans Bomber højere i Flugten. Da for et Par Aar siden en

Privatmand lod afbrænde nogle store engelske Fyrværkerier paa

Vognmandsmarken, var Busch derude og gjorde Studier, og det

var ikke lidt han dér lærte og forstod at udnytte paa det lille

Terræn, han har i Tivoli til sin e „ Ild f e s t e r “ ; hans Farver og

hans Præcision overgaar endog, hvad man kan se i Udlandet under

langt storre Forhold. Kun i 1888 var man ikke ret tilfreds, da

blev det ham forbudt af Hensyn til Brandfaren ved Udstillingen

at sende Raketter til Vejrs, og Fyrværkerierne maatte derfor,

netop et Aar, hvor mange Udlændinge var i København, indskræn

kes til „Sole“ og „Glober“ anbragt paa høje Stativer.

Fritz Busch er endnu Tivolis højt skattede Kunstfyrværker, og

i Tusindtal er de Bomber og Raketter, som han i sin lange Virk

somhed har glanlet Tivolis Publikum med. Endnu iaar har hans

Fyrværkerier indeholdt saadanne Virkninger og Overraskelser, at

man har Lov til at vente sig meget, naar Etablissementet omet

Par Aar skal fejre sit eget Jubilæum.

Sæ rlige Festligheder.

Naar Byen København har været Skuepladsen for en større offi

ciel Fest, en international Kongres el. lgn., har det saa godt som

altid været en Selvfølge, at Tivoli, i det mindste for en Aften,

skulde være Samlingsstedet for Festdeltagerne, og Etablissemente

har da ved saadanne Lejligheder iklædt sig sin skønneste Drag

af Lys og Farver.

Ved det s k a n d in a v is k e S tu d e n te rm ø d e i 1862 var saale es

Glanspunktet en Fest i Tivoli; et Par Aar senere fejredes o®1

derj yd e rne s Besøg derinde. I 1883 sejlede Deltagerne i

store Læ g e k o n g re s gennem Havnen til Tivoli, hvor de be

modtaget med Illumination og Fyrværkeri, som endnu nun e.

Ved H a a n d væ rk e rfe s te rn e i 1904, hvor det største Voj?®°j>

Byen nogensinde har set, bevægede sig fra Ridebanen til l 'v0 ’

var Etablissementet i tre Dage Festlighedernes Midtpunkt og sa<

fremdeles.

Ved den store internationale P r esse kon gr es i Juni.

forrige Aar, umiddelbart inden Krigens Udbrud, var der i 10

havn samlet Repræsentanter fra de fleste Nationer; Festens

slutning foregik ogsaa da i Tivoli, efterat Deltagerne i s&

Optog og under Fakkelbelysning fra Spejderkorpset var marsc ^

fra Paladsteatret, den gamle Banegaardshal, hvor Banket en

afholdt, ind gennem Tivolis illuminerede Portal til den ies

dede Have, hvor Mængden trængtes for at give Plads.

Denne mindeværdige Aften var en pragtfuld Afslutningstes ^

det internationale Besøg, — desværre udviklede Forholden

hurtigt saaledes, at der sikkert vil gaa lang Tid inden en

gelse kan finde Sted,

Et Par meget store Velgørenhedsfester har Tivoli °"sa‘^p'n 23.

Skuepladsen for i de senere Aar. Den ene af dem var

Septbr. 1900, efterat Tivolis Porte var lukkede. HerniaF? n des til

stillede sig da i Spidsen for en stor Fest, der skulde a .R .0b af

Fordel for de Fattige; Indtægten skulde benyttes til 1 ^

Kul. Med den Energi, Bang var i Besiddelse af, ^orniaanriffter.

i Løbet af et Par Dage at samle en Mængde Førsterangs. j.reret

der medvirkede i Koncertsalen og paa Teatret, og m 1